Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palæofytologi - palæogen - Palæogeografi - Palæografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilstand (herfra undtages dog enkelte Grupper,
f. Eks. Kisel- og Kalkalger, hvis faste Skelet
har større Udsigt til at bevares), er
Karkryptoganier og Gymnospermer de forholdsvis bedst
kendte og hyppigst og bedst bevarede. Ofte er
de saa udmærket bevarede, at man har
kunnet studere deres Reproduktionsorganer og
Stængelbygning med største Nøjagtighed under
Mikroskopet. De fossile Monokotyledoner og
Kridtperiodens Dikotyledoner er i systematisk
Henseende meget lidt kendte, medens derimod
de tertiære Dikotyledoner er betydelig bedre
kendte, idet det er paavist, af de for en stor
Del hører til Nutidsslægter.
I al Alm. kan man sige, at de højere Planter
har udviklet sig af de lavere og optræder sidst.
I den palæozoiske Tid dominerede
Karkryptogamerne, hvoraf en Del dog dannede et
Overgangsled til Koglepalmerne (se
Pteridospermeæ); foruden dem fandtes af
Fanerogamer kun Gymnospermer. I Stenkulperioden
kulminerede Equisetaceer og Lycopodiaceer. I
den mesozoiske Tid dominerede Naaletræer og
Cycadeer; i Kridtperioden optræder de
tokimbladede Planter, og allerede i Slutn. af denne
Periode spiller de en dominerende Rolle
ligesom i Tertiærtiden. Hvad de enkimbladede
Planter angaar, da optraadte de vistnok
samtidig med de tokimbladede. Som
Hjælpevidenskab for Geologien gør P. samme Tjeneste som
Palæozoologien, om end ikke i samme Omfang,
p. Gr. a. de planteførende Aflejringers mere
underordnede Forekomst. For Spørgsmaalet om
Jordens tidligere Klimater er P. af fundamental
Betydning. P. er endvidere Plantegeografiens
sikreste Grundlag; der kan ikke være Tvivl om,
at Nutidens Vegetation nedstammer direkte fra
Tertiærtidens.
(N. H.). J. P. R.
palæogen er en Betegnelse for
Tertiærsystemets tre ældste Afdelinger (paleocæn,
eocæn og oligocæn) i Modsætning til neogen,
der betegner samme Systems to yngste
Afdelinger (miocæn og pliocæn).
J. P. R.
Palæogeografi kaldes den Videnskab, hvis
Maal er en Undersøgelse og Beskrivelse af de
geogr. Forhold her paa Jorden i de svundne
geol. Perioder. Særlig tidligere nøjedes
Palæogeografen dog med en Rekonstruktion af
Fortidens Have og Landomraader, men nutildags
udstrækker han hyppigst sine Undersøgelser
ikke alene til topografiske, men ogsaa til
orografiske, hydrografiske, klimatologiske,
vulkanske og biologiske Forhold samt til de
Ændringer, som disse er undergaaede i Tidernes Løb,
ligesom han søger at udrede Aarsagerne til
Ændringerne. Ved at sammen stille navnlig
tektoniske, stratigrafiske, petrografiske og
palæontologiske Data fra et ell. andet Tidsafsnit og
sammenligne dem med tilsvarende Forhold i
Nutiden kan det lykkes at naa til temmelig
sikre Resultater m. H. t. vedk. Tidsafsnits
Geografi. Da P. er en ret ny Videnskab, ligger der
imidlertid endnu en meget vid Arbejdsmark
aaben for den. (Litt.: Edgar Dacqué,
»Grundlagen und Methoden der
Paläogeographie« [Jena 1915]).
J. P. R.
Palæografi (gr.), Vejledning til at læse, tyde
og tolke gammel Bogstavskrift, bestemme
Skriftstykkers Alder, Herkomst, Oprindelse o. l. P.
har saaledes et noget lgn. Omraade som
Epigrafik; men medens denne fortrinsvis
behandler Indskrifter paa alle Slags
Mindesmærker, giver P. sig mest af med Skrift paa lettere
ell. blødere Genstande som Papyrus, Linned
o. s. v. Ved Siden heraf hører ogsaa mange
Indskrifter og Optegnelser paa haarde
Materialer ind under P. og har den største Bet. for
P., nemlig naar Genstandene kun har ringe
Omfang og let lader sig transportere, saasom
Potteskaar (Ostraka), Stene med glatte
Brudflader, særlig Kalkstensstykker. Ja endog visse
Indskriftter paa større, urørlige Genstande,
saasom paa Vægge af Bygninger, Gravminder,
Klippeflader o. l. har den allerstørste Bet. for
P., nemlig de saakaldte Graffiti, d. e.
ikke-monumentale Indskrifter, indridsede af
tilfældige Besøgende paa Vægge af dem
uvedkommende Bygninger. Af denne Art er f. Eks.
adskillige Indskrifter, som man ser indkradsede
paa Mure i Pompeji. P. har fremdeles mange
Berøringspunkter med Dip1omatikken.
For P. er fremfor alt de anvendte Bogstavers
Form, Karakter og Stil af stor Bet. Af Vigtighed
er endvidere det som Skrivemateriale
anvendte Stof, dettes Behandling, Form,
Størrelse o. l.; tillige Maaden, paa hvilken
Skriften er anbragt, om den er indridset, malet ell.
skrevet; fremdeles hvilke Redskaber der er
benyttede til at skrive med; hvad Farve eller
Blæk der er anvendt o. s. v. Hvad de forsk.
Skriftmaterialer angaar, har det i en fjern
Fortid i nogle Lande alm. Materiale, Lerstykker,
paa hvilke Skrift indridsedes, hvorefter
Stykkerne tørredes i Luften, ell. i Ovn, kun ringe
Bet. for P., da man hidtil ikke har fundet ret
meget udtrykt med egl. Bogstaver paa den
Slags Materiale. Helt andre Skriftsystemer
(Kileskrift i Assyrien og Babylonien og en hidtil ikke
endnu tydet Skrift paa Ler stykker og Sten fra
Kreta) ses anvendte paa denne Slags
Skriftmateriale. Af Skrift, anbragt paa tilberedte
Huder og Skind, er heller ikke ret meget hidtil
kommet frem for Dagens Lys, hvorimod der
haves mange Optegnelser, litterære Sager,
Aktstykker, Breve o. l. paa Pergament. Paa Linned
haves heller ikke meget, der har Interesse for
P.; derimod er der bevaret overmaade mange
Optegnelser af meget forsk. Art paa Papyrus,
ligesom (fra Tiden efter 800 e. Kr.) meget paa
Papir. Vokstavler med fast Underlag, Træ o. l.
haves ligeledes med den paa dem, inridsede
Skrift fra forsk. Tider og forsk. Lande. Et især
i Ægypten og Grækenland anvendt Materiale
var Potteskaar (Ostraka); af disse har de
mange med gr. og koptisk Skrift stor Bet. for
P. Lgn. Anvendelse som Potteskaar fik ogsaa
Flader af Kalksten o. a. lyse Sten, af hvilke
en hel Del med alle Slags Optegnelser (man
kalder dem uegentlig Ostraka) er fundne i
Ægypten. Ogsaa tynde Metalplader
anvendes til derpaa at indridse Skrift. De brugtes
særlig til Amuletter. Hvad Formen af det til at
skrive paa anvendte Materiale angaar, da havde
Ostraka og Sten alle mulige Former; Vokstavler
bestaar enten af 2 sammenhørende firkantede
Smaatavler (Diptycher) ell. af 3, der lod sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
