- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
805

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palæstina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krav paa større Andel i de hellige Steder, især
i Jerusalem, og bag dem stod Russerne, der
1774 fik Beskyttelsesret over alle Portens
gr.-kat. Undersaatter. Striden vaktes bestandig
paany, saaledes efter en Brand i Gravkirken
1808, og den spillede en Rolle ved Udbruddet
af Krimkrigen (1854—56), som dog ikke bragte
nogen Afgørelse af Sagen; 1901 førte den endog
til blodige Uroligheder i Jerusalem.

Fra Midten af 19. Aarh. voksede den
europæiske Indflydelse i P. Der anlagdes Jernbaner,
først fra Jafa til Jerusalem (1892), derpaa fra
Haifa til Østjordanlandet, hvor den mødte en
dobbelt Bane, der førte til Damaskus, og hvis
ene Linie førtes S. paa (Mekka-Banen), Der
indførtes Post og Telegraf med tyrkiske og
europæiske Kontorer. De fremmede Konsuler (i
Jerusalem, Jafa, Haifa, Bejrut) fik stor
Indflydelse, bl. a. fordi de havde Domsmyndighed
over de Samfund, hvis Stat de repræsenterede,
og over deres orientalske Protégé’er. Der
brugtes i vid Udstrækning europæisk Mønt, især
eng., fr. og russ.; tyrk. Mønt havde usikker
Kurs. Til de kat. Samfund i P. sluttede sig i 19.
Aarh. en Del protestantiske; saaledes fra 1823
London Society for Promoting Christianity
among the Jews
, 1846—48 det tyske
»Brüderhaus«, grundet af Spittler i Basel, fra 1868
»Tempelgemeinde« ell. »Jerusalemsfreunde«,
udgaaende fra Württembergere, som vilde skabe
et Gudsrige paa Jorden; de har Kolonier i Jafa,
Haifa, Jerusalem (med Hospital for Spedalske)
o. a. Fra 1849 ankom forsk. amer. Selskaber.
Et af disse, American colony, som fik
Tilslutning fra Svenskere, har uden at drive Mission
udøvet en af Befolkningen anerkendt
Virksomhed. Kejser Wilhelm II’s Besøg i Jerusalem 1898
forøgede den tyske Indiflydelse i P. De forsk.
nationale og religiøse Samfund virkede i
Befolkningen ved Vajsenhuse, Hospitaler og
navnlig Skoler. Undervisningen blev saaledes i P.
væsentlig udøvet af europæiske Missioner. Den
muhammedanske Befolkning havde sine
Barneskoler, hvor Koranen lærtes, men fik i Slutn.
af 19. Aarh. nogle Regeringsskoler, der hævede
sig over Elementarundervisningen.
Videregaaende Studier søgtes navnlig i Bejrut i de
amerikanske og fransk-jesuitiske College’er.

Efter Midten af 19. Aarh. begyndte ogsaa den
jødiske Kolonisation i P. I 15. og 16. Aarh. var
sefardiske Jøder indvandret fra Spanien og
Portugal, hvor de forfulgtes. Til dem har i 19.
Aarh. sluttet sig ashkenaziske Jøder fra
Rusland, Polen og Galizien. Andre jødiske Samfund,
fra Jemen, Bukhara o. a. er ogsaa
repræsenteret i Landet. 1870 anlagde Alliance Israélite
Universelle
Agerbrugsskolen miqwe jisrael i
Nærheden af Jafa. 1878 grundlagde Jøder fra
Jerusalem den første Koloni petach tiqwa i
samme Egn. I 1880’erne begyndte
Kolonisationen fra russ. Jøder som Følge af Pogromerne
i Rusland. En Forening af Studenter, Bilu, gik
i Spidsen og grundlagde Kolonien rishôn le sion
ved Jafa; kort efter rejste sig rôsh pinna i
Galilæa og zikrôn ja’aqôb i Samaria. De
vanskelige Forhold, hvorunder der arbejdedes,
lettedes, da Baron Rothschild i Paris stillede
Midler til Raadighed. Han indkøbte nyt Land,
byggede Hospital i Jerusalem etc.; i øvrigt
støttedes Kolonisationen af det 1893 stiftede The
Jewish Colonisation Association, der 1900
overtog Rothschild’s Kolonier. I disse havde der
været lagt særlig Vægt paa Vindyrkning; man
gik nu over til andre Kulturer, Mandel,
Oranger, Oliven og Korn, hvor Jorden egnede sig
dertil, samt til Kvægavl. I Galilæa anlagdes en
Mønstergaard, hvorfra der udgik Forpagtere
til andre Kolonier. Et stærkt Opsving fik den
jødiske Kolonisation i P., da Sionismen
(s. d.) tog Form som en international jødisk
Bevægelse. Det skete 1897 paa en Kongres i
Basel under Ledelse af Herzl, der 1895 havde
skrevet »Den jødiske Stat«; Sionismens Formaal
var at skabe et nationalt Hjem i P. for det
jødiske Folk under lovmæssig Garanti. Der
oprettedes en Bank The Jewish Colonial Trust
med en Afdeling, Anglo-Palestine Company, i
P., og i 1902 et Nationalfond, der skulde købe
Jord i P., som kun maatte forpagtes til Jøder,
og i øvrigt overtage Kolonisationens
Hovedopgaver; i Tilslutning til det oprettedes 1909
Palestine-Land-Development Company med en
Kapital af 50000 £ til Jordkøb. 1905 blev et
hebr. Gymnasium oprettet i Jafa og Aaret efter
en Skole for Kunsthaandværk, Bezalel, i
Jerusalem, med det Formaal at støtte Industrien.
En Mængde ny Kolonier er anlagt siden da. Et
nyt socialt Forsøg er Forpagtningen af
Kolonier til kooperative Arbejderforeninger. De
indvandrede Jøder havde forsk. Modersmaal, for
de flestes Vedk. »Jiddish«; men til Sionismens
Program hørte Genoplivelsen af Hebræisk som
Talesprog. Dette søgtes navnlig gennemført ved
Skolevæsenet. Børnehaver og Skoler
opretholdtes af forsk. Organisationer uden for P.,
saaledes Alliance Israélite Universelle,
»Hilfsverein der deutschen Juden«, den ortodokse
Forening i Frankfurt, Odessa-Komitéen og
Anglo-Jewish Association. Deres Skoler var
forskellige, men brugte alle Hebræisk ved
Undervisningen. Den sionistiske Aktionskomité,
som, efter at Chaim Weissmann 1907 var blevet
Præsident, fik et Bureau i P., greb ind i
Undervisningsvæsenet. Særlig Vægt lagdes paa
Børnehaver, idet Smaabørn (3—6 Aar) her lærer at
tale Hebræisk, før de gaar over i Folke- og
Mellemskolerne, der er indrettet efter
europæisk Mønster, de første med 6—8 Klasser. Et
særligt Program søges indført for
Kolonistbørnenes Skoler. Af de to hebr. Gymnasier i
Jerusalem og Jafa havde det sidste i 1914 654
Elever og 33 Lærere; det er udstyret med alle for
en europæisk Undervisningsanstalt nødvendige
Midler. I Jerusalem anlagdes et
Lærerseminarium, i Jafa et Lærerindeseminarium og en
Handelsskole; i Haifa grundlagdes før Krigen
et »jødisk Institut for teknisk Opdragelse«. Et
vigtigt Led i Arbejdet for Genoplivelsen af
Hebr. var Ben Jehuda’s Udgivelse af en hebr.
Ordbog i Jerusalem.

Den religiøse og den videnskabelige Interesse
for P. hos de kristne Nationer mødtes
Forskningen af P., som har gjort store
Fremskridt i 19. Aarh. Til de traditionelle
Pilgrimsrejser kom allerede i 18. Aarh. Rejser i
videnskabeligt Øjemed (især Pococke 1738, Volney

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0849.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free