Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pamfylien - Pamiagdiuk - Pamiers - Pamir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig i Landet, hvor der ved deres Berøring med
andre Folkeslag udviklede sig en ejendommelig
gr. Dialekt. P. var i Oldtiden afhængigt af
Persien, senere af Syrien, og efter Romernes Sejr
over Kong Antiochos af Syrien afstodes det til
Kong Eumenes II af Pergamon (189 f. Kr.). Men
baade under det pergamenske Herredømme, og
efter at det pergamenske Rige 133 var
kommet under Romerne, synes P. faktisk at have
været uafhængigt. Ganske vist regnedes det
fra 103 med til den rom. Prov. Kilikien, men
dette hindrede ikke Pamfylierne i ligesom
Kilikierne at drive Sørøveri i stort Omfang og
derved gøre hele den østlige Del af
Middelhavet usikker. Men Pompejus gjorde en Ende
paa Sørøverierne, og P. maatte da for
Fremtiden underkaste sig Romernes Herredømme
(64). — Af Byer i P. mærkes de gr. Kolonier
Perge og Aspendos og endvidere Side
og Attaleia, som var anlagt af Kong
Attalos II af Pergamon.
H. H. R.
Pamiagdiuk, Udsted paa Grønlands
Sydkyst, 59° 54,9′ n. Br., 44° 20,5′ v. L. P. ligger
i Bunden af en ganske snæver Vig paa
Sydspidsen af den store P.-Ø foran Mundingen af
den pragtfulde Fjord Ilua. P. er anlagt c. 1848
og udgør sammen med den vestligere liggende
Boplads Frederiksdal og den paa P.-Øens
Østside liggende Boplads Anordluitsok een
Kommune, P., der støder til Nanortalik Kommune mod
N. og til Sairagmissok Kommune mod Ø. P.
hører til 1. Landsraadskreds (Valgsted P.),
Nanortalik Retsdistrikt og Frederiksdal
Præstegæld. Foruden Handelens Bygninger er her et
Kapel. — Befolkningen beløb sig 1919 til 54
Personer. Stedet har Udligger og Kateket,
begge Indfødte. Omegnen frembyder gode
Fangstpladser, og Beboerne er dygtige Fangere.
Klapmydsefangsten foregaar fra April til August
paa Kitsigsut Øerne, hvortil Udliggeren i
denne Tid flytter ud. — P. er det grønlandske
Navn paa »Halen« paa en Sæl ell. Hvalros.
P. kaldes undertiden mindre rigtigt for Ilua,
der betyder »dens Indre«. (Litt.:
»Meddelelser om Grønland«, Bd LXI, 1921).
G. F. H.
Pamiers [pa’mie], By i det sydlige
Frankrig, Dept Ariège, ved Ariège og Banen
Toulouse—Foix, (1921) 10020 Indb., er Bispesæde og har
et gejstligt Seminarium, et Bibliotek, en
Domkirke, et Slot, et Handelskammer og et Collège,
driver Handel med Landbrugsprodukter, har
Vin- og Frugtavl, en Del Fabrikvirksomhed
(Jern- og Uldvarer, Papir) og nogle mindre
Sandstensbrud. Arrond. P. (6 Canton’er, 114
Kommuner) har 64500 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Pamir, Højland i Centralasien, beliggende
der, hvor alle de store centralasiatiske
Bjergkæder støder sammen, har et Areal af omtr.
100000 km2. Mod Ø. skilles P. ved en fra N. til
S. løbende Dal fra de kashgariske Bjerge, der
hører til Kwenlyn-Systemet og maaske er
identiske med Humboldt’s Bolor-Tagh. Mod S. og
V. danner Floden Pændsh. Grænsen mod
Hindukoh og Badakshan. Mod N. er P. ved
Alai-Steppen, en bred og græsrig Dal, adskilt fra
Alai-Bjergene, der hører fil Tienshan. Som
omtalt dannes Østranden af de fra N. mod S.
strygende kashgariske Bjerge. V. f. disse følger
i samme Retning Mustagh Bjergene, som
hører til Karakorum og kulminerer i Mustagh
Ata (8180 m). Resten af P. dannes af
Foldekæder, opstaaede i Tertiærtiden og strygende
fra V. til Ø. ligesom de øvrige centralasiatiske
Foldesystemer. Kæderne naar en Højde af
4—7000 m. De adskilles ved flade Dale, der
ofte er saa brede, at Landskabet antager
Karakter af Højslette. De er dannet derved,
at Floderne p. Gr. a. det tørre Klima ikke har
kunnet føre Smuldringsprodukterne fra
Bjergene bort, men disse har ophobet sig og
udfyldt Dalene. Ved Vestranden, hvor Nedbøren
er større, er Dalene dybt nedskaarne og
Terrainet derved meget ujævnt. P. ligger højere
end Vinterskyernes Bælte. Medens
Skraaningerne af de nordlige Randkæder om Vinteren
tildænges med Sne, saa de bliver ganske
ubeboelige, er P. meget snefattigt. Sommeren er
ogsaa meget fattig paa Nedslag, kun om
Foraaret falder Sne, hyppig ledsaget af frygtelige
Storme. Ved Viktoria-Søen (3700 m o. H.) blev
der 1895 anstillet meteorologiske Iagttagelser.
Aarets gennemsnitlige Fugtighed var kun 39
%. Nedslaget var 4,9 cm, hvoraf 3,9 cm i
Maanederne April—Juli. Middeltemperaturen var
for Januar ÷ 24,9°, for Juli 16,8°. I den klare
tynde Luft er Solens Magt umaadelig. Om
Foraaret kan Heden i Solen være uudholdelig,
medens Luften i Skyggen er isnende kold. Den
nordlige Del af P. er uden Afløb og rig paa
Saltsøer, hvoriblandt Kara-Kul (c. 4000 m o.
H.); den sydlige Del afvandes af flere fra Ø.
til V. løbende Bifloder til Pændsh. Snegrænsen
naas først henimod 5000 m. Plantevæksten er
udpræget) steppeagtig, Løgvækster, Græsser og
alpine Stauder danner mange Steder gode
Græsgange, medens andre Steder kan være
næsten ørkenagtige. I de dybe Dale mod V.
omgives Floderne af Krat, af Pil, Poppel og
Enebær. Først ved Grænserne af P. findes saa
dybe Dale, at Trævækst er mulig. Dyreverdenen
er rig, særlig paa Gnavere (Arctomys,
Lagomys). Karakteristisk er et Faar (Ovis Poli).
Fuglene er talrige. Højsteppens Befolkning
bestaar af Kirgisere. I Dalene mod S. og V.
bor de indoeuropæiske Vakhaner og Galtshaer,
der driver noget Agerbrug. De er af Navn
Muhammedanere. Allerede i Oldtiden gik en
Handelsvej fra Kina over P. til Persien. Den
første Europæer, der ad den Vej drog til Kina,
var Marco Polo (1272). Først i sidste Aarh. er
dog Kendskabet til P. blevet udvidet. 1838
besøgtes P. af Wood, 1873 af Forsyth, 1876 af
Kostenko. Senere er talrige Ekspeditioner til
P. blevne foretagne. Som de vigtigste Forskere
kan nævnes Grum Grshimailo (1885—87),
Younghusband (1890), Olufsen (1896—97 og
1898—99).
I politisk Henseende hører den østlige Del
af P. til den russisk-centralasiatiske Provins
Ferghana, den vestlige Del til den russ. Vasalstat
Buchara. Den fastboende indoeuropæiske
Befolkning i P. anslaas til 500000 Indb. Den
nomadiserende Kirgiser-Befolkning ansloges
tidligere til 20000, men dette Tal er sikkert for
højt; i den russ. Del findes kun c. 1200. (Litt.:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
