- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
810

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pamplona - Pampusser - pan - Pan - Pana - Panace

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pamplona [pam’plåna], By i den
nordøstlige Del af Colombia ved Foden af den 4000
m høje Páramo de Tamá, 10000 Indb.,
Domkirke.
M. V.

Pampusser (jfr. Babusch), magelige Tøfler.

pan (gr.), hyppig Forstavelse i sammensatte
Ord: betyder: hel, fælles, al o. l.

Pan (gr. Πάν), Hyrdernes, særlig
Gedehyrdernes Gud. I det homeriske Epos omtales P.
ikke, men han kendes allerede fra de
homeriske Hymner, af hvilke een er rettet til ham.
Det hedder, at han var Søn af Hermes og
den arkadiske Kong Dryops’ Datter. Da Barnet
kom til Verden, var han hornet og skægget og
havde langt, vildt Haar samt Bukkeben;
»bestandig han smiled og dansed«. Moderen blev
forfærdet, men Hermes tog sin Søn paa Armen,
svøbte ham i et Hareskind og bar ham til
Olympen. Her satte han sig hos Zeus, og alle de
olympiske Guder glædede sig over Barnet. — I
andre Fremstillinger kaldes P. Søn af Zeus ell.
Apollon, og som hans Moder nævnes Kallisto,
Oinoe ell. Penelopeia, der i denne Forbindelse
er en arkadisk Nymfe.

P. er en Guddom, der staar i nært Forhold
til Naturen; han hører hjemme paa Landet,
helst i Bjergegne, hvor han færdes sammen med
Nymferne og jager gennem Kløfter og Dale.
Han er lidenskabelig og sanselig af Natur. Dog
er han en af de Guddomme, som Mennesket
skylder stor Tak. Han giver Kvæget
Frugtbarhed og vaager over dets Trivsel, navnlig
Smaakvægets. Ogsaa Jægerne staar i hans Værn, og
han beskytter Veje og Fodstier. Han bliver
Udtryk for selve den fri Natur, og naar Naturen
ved Middagstid er i Stilhed, sover P., og den,
som da vover at forstyrre Freden, straffer han
med panisk Rædsel. Om Aftenen, hedder det,
trækker han sig tilbage til sin Hule og spiller
paa sin Rørfløjte (Syrinx).

P. er saaledes særlig Hyrdeguden. I nær
Sammenhæng hermed staar det, at han, der opr.
hørte hjemme i Arkadien, overhovedet væsentlig
dyrkedes paa Landet; kun ved særlig Anledning
banede hans Kultus sig Vej til Byerne, f. Eks.
Athen. Han har opfundet Pans-Fløjten,
Syrinx, under hvilket Navn senere (hos Ovid
fortalte) Sagn beretter om en Nymfe, der for at
undgaa hans Kærlighed flygtede til Floden
Ladon og der forvandledes til Siv, hvoraf P.
dannede sin Fløjte. Med Nymfen Echo havde ham
Datteren Iynx. Ogsaa med Lysguderne stod han
i en vis Forbindelse; saaledes fortælles, at han
elskede Maanegudinden Selene og vandt hendes
Kærlighed ved en Del af sin Hjord. Som
Naturguddom har han Evne til at varsle det
kommende; der nævnes Orakler for P.; ogsaa værnede
han om den umiddelbare, naturlige
Digterbegavelse.

I P.’s Hjemstavn Arkadien viste man hans
simple Helligdomme paa Bjergene Kyllene,
Parthenion, Pholoë og Lykaion. Fremdeles
dyrkedes han i Troizén, Sikyon og Oropos.
Athenienserne gav ham en Helligdom efter Slaget ved
Marathon, hvor de mente kraftig at have
mærket hans Hjælp. Det var en Grotte ved Foden
af Akropolis, hvor han æredes med aarlige
Ofringer og en Fakkelfest. — Senere indblandedes
P. i »den store Moder«’s Kultus. I Lilleasien
identificeredes han med Marsyas ell. kaldtes
Olympos’ Lærer (jfr Afb.). Endvidere optoges
han i den bacchiske Thiasos, hvor han om Kap
med Satyrerne forfølger Mænader og Nymfer.
Udgaaende fra de ældre Forestillinger om
Forhold til Lysguderne (og ved en falsk Etymologi
af Ordet πἄς, al, hel) blev han endelig til
Al-Guden, »medens Syrinx’ Toner bliver Sfærernes
Harmoni«. Udtryk herfor er det, naar han paa
en skaaren Sten ses omgiven af de 12 Tegn i
Dyrekredsen.

I Kunsten er P.’s Skikkelse først udformet
efter, at han var indført i Athen. Oftest tænktes
han som en halvt dyrisk Skikkelse (Aigipan),
med Dyreunderkrop, halvt dyriske Ansigtstræk,
strittende Haar og Horn (utvivlsomt i mange
Stykker Forbillede for den kristne Læres
Djævel). Stundom tænktes han dog ogsaa helt
menneskelig, som en ung, slankt bygget Dreng ell.
Yngling. Om Skulderen bærer han jævnlig et
Skind. Hans Attribut er Syrinx ell. Hyrdestav.
Hans Helligdomme var mest landlige Grotter,
ell. hans Billede var opstillet under Træer. Der
ofres til ham: Køer, Lam, Bukke, Mælk,
Honning, Vin o. s. v.

I senere Tid tænkte man sig fl. P., ligesom
ogsaa Panisker, Smaadjævle, der plager
Mennesket med tunge Drømme og Fantasterier.
Romerne identificerede P. med Inuus og Faunus.
H. A. K.

Pan og Olympos.
Pan og Olympos.


Pana [’pa.na], By og Jernbaneknudepunkt i
U. S. A., Illinois. (1940) 6055 Indb.
G. Ht.

Panace (gr.), et Universalmiddel, et
Lægemiddel, især anvendt af Charlataner,
anvendeligt ved alle Lidelser.
P. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0854.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free