Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panama - Panama-Bark - Panama-Hatte - Panama-Kanal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Udlæggelse, der i den Grad stred mod P.’s
Interesser, at dette Land forsøgte en Protest
mod Kanalprojektet. 1905 var der en Tid
Forhandlinger mellem. P. og Costa Rica om en
Sammenslutning af Landene; men Planen
mislykkedes. Næste Aar blev Grænsen mellem
begge Staterne reguleret ifølge Overenskomst. 1910
ratificeredes atter en Grænsetraktat, hvorefter
U. S. A. skulde afgøre Grænsens Forløb. 1914
afgav U. S. A. sin Voldgiftsdom, som
imidlertid ikke anerkendtes af P. Med Colombia
havde P. bitre Grænsestridigheder; men
disse bilagdes 1908 ved Mellemkomst fra U. S. A.
1914 sluttedes en Traktat mellem Colombia og
U. S. A., hvorved Colombia anerkendte
Panamas Uafhængighed og modtog 25 Mill. Dol.
i Erstatning. Traktaten ratificeredes 1921.
Hovedstaden P. ligger paa Sydsiden af
P.-Tangen paa en i P.-Bugten fremspringende
Halvø, der danner en sikker Hed, som dog kun
er tilgængelig for mindre Skibe. (1920) 66851
Indb. Folketallet har fordoblet sig siden
Aabningen af Kanalen. Byen bestaar af en ældre
Del med Ringmure, snævre Gader og høje Huse
samt de nyere Kvarterer Santa Ana og Pueblo
nuevo. Af offentlige Bygninger nævnes den
smagløse Domkirke, hvis Taarne er tækkede
med Perlemuslinger, det biskoppelige Palads,
Raadhuset og Kanalens Administrationsbygning.
P. er det sydlige Endepunkt for Banelinien
P.—Colón og for P.-Kanalen. P. er anlagt 1518
og har hyppig lidt under Ildebrande. Under
det sp. Herredomme gik Handelen med Peru
og Filippinerne over P. Efter Løsrivelsen
forfaldt P., men den begyndte atter at hæve sig,
da den 1833 havde faaet Dampskibsforbindelse
med Peru og Chile og 1855 Jernbane til
Colón og senere en Kanal. (Litt.: Church,
The Republic of P. [Geogr. Journal, 1903];
Pensa, La République et le Canal de P.
[Paris 1906]; Streitberg, La République
de P. [Bryssel 1913]).
(H. P. S.). M. V.
Panama-Bark, se Kvillajabark.
Panama-Hatte, se Carludovica.
Panama-Kanal, en gennem Panama-Tangen
fra Stillehavet ved Byen Panama til det
caribiske Hav ved Byen Colon tilvejebragt Kanal; den
forbinder altsaa Stillehavet med Atlanterhavet.
Passagen over Tangen har som den korteste
Forbindelse mellem de to Have været benyttet
i udstrakt Grad i Aarh., idet Floden Chagres,
der har sit Udløb i det caribiske Hav (se Fig.),
kunde besejles i Kanoer c. 50 km op ad
Floden, hvorefter Rejsen fortsattes videre over
Land gennem Andeskædens Bjergpasser.
Allerede 1851—55 anlagdes en Jernbane tværs over
Tangen, og ad denne stærkt trafikerede Bane
foregik bl. a. i sin Tid den store Trafik til de
kaliforniske Guldminer. Ogsaa Tanken om et
Kanalanlæg er gammel. Der har flere Gange
været ofret store Summer paa Opmaalings- og
Undersøgelsesarbejder, uden at man dog kom
videre. 1879 besluttedes det paa en
international Panama-Kongres i Paris at overlade
Frankrig at bringe Kanalanlægget til Udførelse.
Arbejdet, der blev overdraget et privat Selskab,
paabegyndtes 1881 under Ledelse af Ingeniør
Ferdinand de Lesseps, Suez-Kanalens
berømte Bygmester. Projektet gik ud paa
Fremstilling af en Niveau-Kanal, altsaa uden Sluser,
idet man mente, at disse i for høj Grad vilde
sinke Skibenes Gennemfart, ligesom ogsaa, at de
hyppigt forekommende Jordskælv vilde være
farlige for Sluseanlæggene. Medens Flodskiftet
paa Stillehavsiden er op imod 6 m, udgør det
paa Atlanterhavsiden kun 1/2—2/3 m;
Middelvandstanden i de to Have er den samme. Det
viste sig snart, at de anslaaede Pengemidler, c.
700 Mill. frc., paa langt nær ikke strakte til.
Dels havde Forundersøgelserne ikke været
tilstrækkelige, saaledes blev bl. a. Jordarbejdet
betydelig større end anslaaet, dels foraarsagede
den store Dødelighed mellem Arbejderne uhyre
Vanskeligheder. Da der 1887 var udgivet omtr.
1400 Mill. frc., foreslog Lesseps at ændre
Projektet, saaledes at Kanalen byggedes som
Slusekanal med 10 Sluser, idet Kanalen førtes over
den mellem Colon og Panama liggende
Højderyg i Stedet for gennem denne, hvorved
Jordarbejdet, der udgjorde Hovedposten, vilde
blive betydelig mindre; men et Par Aar efter
gik Selskabet fallit, og Arbejdet standsede (se
i øvrigt Panama-Sagen).
1894 tog et nyt fr. Selskab fat paa Kanalen,
der nu tænktes bygget som Slusekanal, men 10
Aar efter (1904) maatte Arbejdet, navnlig p. Gr.
a. Dødeligheden mellem Arbejderne, indstilles,
uagtet den rejste Kapital beløb sig til c. 3000
Mill. frc.
Anlægget overtoges nu af Amerikanerne. Disse
havde i lange Tider haft Opmærksomheden
henvendt paa Nicaragua-Kanalen, men da der
nu frembød sig en gunstig Lejlighed, vedtog
Kongressen i Washington 1902 at tage fat paa
P.-K., og at opgive Nicaragua-Projektet. Den
nylig dannede Republik Panama afstod mod et
Vederlag af 250000 $ en Strimmel Land paa
hver Side af den projekterede Kanallinie, den
saakaldte Kanal-Zone, der i en Bredde af
8 km ud til hver Side strækker sig tværs over
Tangen og c. 5 1/2 km ud i Havene paa begge
Sider af denne; dog vedblev de to Byer Colon
og Panama, der ligger inde i Zonen, fremdeles
at tilhøre Panama. 1904 købtes derefter det fr.
Selskabs Materiel for c. 200 Mill. $. og efter
omhyggelige Forundersøgelser tog man 1907 fat
paa det egl. Kanalarbejde under Kontrol og
Ledelse af en af 8 Amerikanere og 5 Europæere
bestaaende Kommission. Flertallet indenfor
denne var stemt for en Niveau-Kanal; ikke desto
mindre vedtog Kongressen, at Kanalen skulde
bygges som en Slusekanal under Hensyn til dels,
at Kanalen da kunde bygges hurtigere, dels,
at Udgifterne derved reduceredes til omtr. det
halve. De senere indvundne Erfaringer har
tilfulde vist Rigtigheden af det trufne Valg.
Ved at dæmme op for de to Floder,
Chagres-Floden, der har sit Udløb i Atlanterhavet, og
Rio Grande, der udmunder i Stillehavet, er der
fremstillet to kunstige Søer, Gátun-Søen (c. 430
km2) og Miraflores-Søen (c. 5 km2) med
Vandspejlet henh. i en Højde af 20 m og 17 m over
Havenes Middelvand stand. Gátun-Dæmningen,
der er udført af Sten- og Jordfyld, skyllet ind
mellem to Stendæmninger, har en Længde af
2,4 km, en Højde af 34 m over Havet og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
