- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
814

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panama-Kanal - Panama-Sagen - Panamerikanisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mellemporte. Sluserne er forsynede med alle
moderne Indretninger, og der er navnlig truffet
meget indgaaende Forsigtighedsforanstaltninger
mod Sprængning af Portene ved Paasejling
(Sikkerhedskæder), Brud som Følge af
Jordskælv (Nøddæmninger) o. s. v. Ved Hjælp af 4
elektriske Motorvogne, to paa hver Side af
Slusekamret, og som løber paa Spor paa
Sidemurene, bugseres Skibene med 2 Miles Fart
gennem Sluserne. Passagen gennem Kanalen
tager i alt 10—12 Timer efter Skibets Størrelse,
hvoraf de 3 Timer medgaar til Slusningen.
Indsejlingen fra det aabne Hav i begge Ender af
Kanalen er dækket af mægtige Bølgebrydere, i
Ly af hvilke der er opstaaet to ny amer.
Havnestæder, Cristobal (ved Colon) og
Balboa (ved Panama), med c. 2 km Kaj hvert Sted,
Lagerpladser for Kul og Raaolie,
Skibsreparationsværfter m. m.

Til Trods for de meget omhyggelige
Forundersøgelser er Udgiften blevet betydelig
større end paaregnet. Dette hidrører navnlig fra de
store Jordskred, der gentagende Gange har
fundet Sted, og som endnu ikke helt er ophørt.
Det er særlig i den dybe
Culebra-Gennemskæring, hvor Kanalskraaningen naar op til c.
150 m over Kanalens Bund, at Skredene antog
uhyre Dimensioner; et enkelt Skred, hvorved
c. 10 Mill. m3 Jord tilførtes, strakte sig over
400 m ind i Land, og omfattede et Areal paa
25 ha. Endvidere har de vidtgaaende
hygiejniske Forholdsregler, der med stor Energi under
Ledelse af den fremragende Læge, Oberst
Will. Gorgas blev foretaget til
Modarbejdelse af gul Feber og Malaria, kostet store
Beløb. Smittebærerne for disse Sygdomme blev
til al Held fundet kort Tid før Anlæggets
Paabegyndelse og er, som bekendt, Moskitoerne,
som det derfor gjaldt at udrydde. De yngler
dels i stillestaaende Vand, dels i de fugtige
Græsrødder. Junglen paa begge Sider af
Kanalen blev i den Anledning ryddet og saa godt
som alle Vandhuller, Laguner og andet
stillestaaende Vand blev opfyldte ell. udtørrede, ell.
man tilførte Vandløbene Petroleum, afbrændte
Græsset ell. oversprøjtede det med Petroleum.
Med en Bekostning af over 20 Mill. $ lykkedes
det efterhaanden helt at fordrive den gule
Feber og at reducere Malaria Tilfældene i meget
væsentlig Grad. Der beskæftigedes daglig 65000
Arbejdere, der gennem Kanaladministrationen
forsynedes med Føde, Klæder og andre
Fornødenheder. Det skyldes i ikke ringe Grad de
fortræffelige hygiejniske og administrative
Foranstaltninger, at det lykkedes at gennemføre
dette Storværk, der tjener Overingeniøren,
General Goethals, der nu er Guvernør i
Kanal-Zonen, og i det hele de amer. Ingeniører til
saa stor Ære.

Kanalanlægget, der i alt har kostet noget over
400 Mill. $, hvoraf 12 Mill. til fortifikatoriske
Anlæg, forkorter Vejen fra Liverpool til San
Francisco med 9530 km og til Valparaiso med
4540 km. P.-K. aabnedes 1914 for Trafikken,
der har været jævnt voksende; 1923 befaredes
Kanalen af c. 4000 Skibe med c. 20 Mill. Tons
Gods, hvoraf der svaredes en samlet Afgift af
18 Mill. $. (Litt.: Official Handbook of The
Panama Canal
[1911]; H. C. V. Møller,
»Panama Kanalen«, »Ingeniøren« 1914 og The
World
1924). Om P.-K. folkeretligt, se Kanal
S. 477.
J. M.-P.

Panama-Sagen. Standsningen af Arbejderne
ved Panama-Kanalen (s. d.) 1890 medførte ikke
alene en uhyggelig Retssag 1893 mod Ferd.
Lesseps, hans Søn og deres Hjælpere,
hvorunder godtgjordes grove Misbrug af
Aktionærernes Tillid, skammelig Ødselhed og
Uagtsomhed ved Arbejdernes Udførelse, ja ligefremme
Besvigelser fra Ingeniørerne (særlig Eiffel), men
tillige en stor politisk Skandale. Efter
Finansmanden, Baron Reinach’s pludselige Død,
vistnok Selvmord, Novbr 1892 og en anden jødisk
Bankier Cornelius Herz’ Flugt til England (hvor
han døde 1898) fremkom Paastanden om, at
de paa Selskabets Vegne havde udgivet store
Pengesummer (flere Millioner frc.) for at købe
Politikeres og Journalisters Hjælp til
Panama-Kanalens Fremme; da senere deres
Mellemmand Arton 1895 blev fængslet, udstraktes
Beskyldningen til 104 Personer. Der vandtes dog
aldrig fuld Klarhed over disse Beskyldningers
Sandhed. De fleste af de paagældende
Parlamentsmedlemmer kunde helt afvise Klagen og
blev frifundne, for saa vidt Sagen kom til
Doms; enkelte, saaledes Clémenceau og
Rouvier, led dog et Skaar i deres Anseelse, og
om andre, særlig Ch. Floquet og Freycinet,
syntes det at fremgaa, at de virkelig havde
modtaget Penge, dog kun for at brage dem
mod Boulanger’s Agitation. Værst var dog den
alm. Mistænksomhed, som vaktes. Forargelsen
blev et Middel i de politiske Kampe, medførte
Ministerskifter og gav Mænd som Déroulède og
E. G. Cavaignac Lejlighed til at optræde som
særlige Hævdere af politisk Redelighed. Ordet
»Panama« blev enstydig med Bestikkelse, og
forst Dreyfus-Sagen trængte 1898 P. i
Baggrunden.
E. E.

Panamerikanisme, Bestræbelse for at samle
hele Amerika til eniig Samvirken. Tanken
dæmrede allerede 1823 i Monroe Doktrinen, men
fik sit ydre Udtryk i den Kongres, som
holdtes i Washington 2. Oktbr 1889—19. Apr. 1890
af nordamerikanske Stats- og Forretningsmænd
(med Statssekretær Blaine i Spidsen) og
Sendemænd fra de fleste mellem- og
sydamerikanske Stater. Der taltes især om en
Toldforening ell. i det mindste gensidige Toldlettelser
og om Voldgiftsretter til at afgøre Stridigheder
mellem Staterne indbyrdes; men Udbyttet blev
kun ringe, da de myspanske Stater naturlig
frygtede den langt mægtigere og folkerigere,
angloamerikanske Unions Overvægt. Dog har
Kongressen vistnok medvirket til den
Fredsslutning, som 1895 fandt Sted mellem Argentina
og Chile, og der har ikke hidtil været ført
nogen Krig mellem nyspanske Stater. Senere
er tvende andre panamerikanske
Kongresser blevne holdte 22. Oktbr 1901—31. Jan.
1902 i Meksiko og 21. Juli—26. Aug. 1906 i Rio
Janeiro, hvorhos et eget Bureau virker siden
1890 for at holde Tanken vedlige. Ogsaa er
der holdt flere videnskabelige Kongresser
særskilt for Amerika. Endvidere tilkendegav
Roosevelt 1901 en Udvidelse af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0858.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free