Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 818 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pandanus - Pandaros - Pandateria - Pande - Pandeben - Pandedæksel - Pandegrus - Pandehule - Pandejern - Pandekter - Pandelampe - Pandelap - Pandemetal ell. Lejemetal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Emballage til Kaffeballer, og i dette Øjemed dyrkes
derfor Planten i Vestindien.
A. M.

P. utilis formeres ved indført Frø, der maa
saas i frisk Tilstand paa Undervarme. P.
javanicus hort. og P. Veitchii hort., der ikke bliver
saa høje som foreg., har hvidstribede Blade. De
formeres ved Stiklinger af Sideskud, der i
Reglen fremkommer i rigelig Mængde. P. er
dekorative Varmhusplanter, men mindre egnede som
Stueplanter.
P. F.

Pandanus javanicus.

Pandaros, Søn af Lykaon, en dygtig
Bueskytte, der i Kampen om Troja anførte de
troiske Lykiere fra Zeleia ved Foden af
Ida-Bjerget. Apollon havde selv skænket ham Buen.
Ved at saare Menelaos brød han en nylig
sluttet Overenskomst, men blev i den derpaa
følgende Kamp dræbt af Diomedes.
H. A. K.

Pandateria (Pandataria), i Oldtiden
en Ø i det tyrrhenske Hav, omtr. 50 km fra
Kysten af Campanien (nu Ventotene). Den
benyttedes i Kejsertiden ofte som
Forvisningssted.
H. H. R.

Pande (tekn.), Udforing af Lejet (se Leje).

Pandeben, os fróntis, er en i dem spæde
Barnealder parret, hos den Voksne til et
enkelt Ben sammenvokset flad Knogle, hvis
Pandedel (pars frontalis) danner den forreste
Væg af Hjerneskallen, medens den vandrette
Øjehuledel (partes orbitales) danner den
forreste Del af Øjehulernes Loft. Mellem
Øjehulerne staar Næsedelen (processus
nasalis) i Forbindelse med Næsebenene. Det mest
hvælvede Parti af Pandedelen til hver sin Side
for Midtlinien kaldes Pandeknuden (tuber
frontale); det flade Parti lige oven for
Næsedelen kaldes glabella. P. hører til de
pneumatiske Knogler, idet det paa hver Side af
Midtlinien, oven for Næsedelen, indeholder en
luftfyldt Hulhed, Pandehulen (sinus
frontalis), der nedadtil udmunder i Næsehulen, hvis
Slimhinde beklæder dens Vægge. Højre og
venstre Pandehule er skilte fra hinanden ved
en tynd Benskillevæg, septum frontale.
S. B.

Pandedæksel ell. sædvanlig
Panddækkel, Bøjle, som griber om Tappen paa en
Kanon og i Forening med Pandejernet, paa hvilket
det hviler, og til hvilket det fastholdes med to
Standbolte, danner Lejet for Kanonens Tap.
Ved Affutager af Jern ell. Staal er det
selve Affutagen, som danner Underlejet.
(F. W.).

Pandegrus kaldes de mere ell.
mindre knuste Slagger fra store Ildsteder;
det bruges i stort Omfang som Materiale
til Veje og Stier (Havegange).
C. V. P.

Pandehule, se Næse.

Pandejern, Beslag paa den forreste
og øverste Del af en Lavetvæg af Træ,
forer Tappelejet, hvori Kanonens Tap
skal hvile.
(F. W.).

Pandekter, se Corpus juris.

Pandelampe bruges for at erstatte
Pandespejl, hvor det af en eller anden
Grund er ønskeligt, at man kan bevæge
Hovedet frit uden at tage Hensyn til en
faststaaende Lyskilde. Hvis P. skal
bruges f. Eks. til Endoskopi, er det nødvendigt, at
den er saaledes konstrueret, at den ved Hjælp
af et Hulspejl ell. en Linse sender
Lysstraalerne ud i et tilnærmelsesvis parallelt Bundt.
J. M.

Pandelap, se Hjerne.

Pandemetal ell. Lejemetal (i Praksis
ofte »Lagermetal«) er den indre Udforing af
et Maskinleje, »Panden«, i hvilket Akselen
roterer; Udforingen maa altsaa have Form efter
og slutte passende tæt om denne, idet der dog
ofte vil være udarbejdet Smøregange i den
indre Cylinderflade, for at Olien kan komme til
at fordele sig mere regelmæssigt over denne.
Saa længe Smøremidlet danner et fuldt ud
intakt Lag, der adskiller Akselen fra P., vil
Gnidningen alene foregaa imellem Olien og
Metalpladerne, og Friktionens Størrelse altsaa
være uafhængig af P.; presses derimod Olien
ud, ell. sker der noget andet unormalt, vil Tap
og Pande komme til at gnide imod hinanden,
Lejet vil »løbe varmt«, og P.’s Beskaffenhed
vil da komme til stærkt at gøre sig gældende.
Opr. anvendtes meget Pander af Pokkenholt,
og saadanne bruges endnu noget til Lejer
under Vand. Ellers anvendes udelukkende Pander
af Metal, og Princippet vil da næsten altid være,
at P. gøres forholdsvis blødt, idet ved
indtrædende Varmløbning Panden, som let og billigt
kan erstattes, slides mest, eventuelt smeltes,
medens den langt værdifuldere Aksel ikke vil
skades. Man skelner til P. mellem
Lejebronzer og Antifriktionsmetal. 1)
Lejebronzer er dyre og vanskeligere at fremstille,
men egner sig til Lejer, hvor Akselen udøver
et stort Tryk og bevæger sig stødvis, endvidere
paa St., hvor man vil være sikker paa, at P.
ikke kan smelte, selv om stærk Varmløbning
skulde indtræde. Bronzen kan have stærkt
varierende Sammensætning, alene indeholde Tin
ell. Tin og Bly samtidig, eventuelt ogsaa noget
Zink; en Del af Kobberet tilføres ofte som
Fosforkobber. — 2) Antifriktionsmetal er det, der
anvendes i langt de fleste Tilfælde. Det er
væsentlig blødere end Bronze, ligeledes meget
mere letsmelteligt, saa at det endog kan støbes
paa Plads direkte om Akselen ved at anbringe
denne i sin rette Stilling i Lejet, tætte for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>