Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 820 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pandrup - Pandshab - Pandshnad - Pandsjab

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ting- og Arresthus, Bitingsted for 69.
Retskreds og Kontorafdeling for 49. Politikreds
samt Postekspedition. Endvidere Afholdshotel,
Kro, Andelsmejeri, Bryggeri, Elektricitetsværk,
Cementvarefabrik samt Haandværkere,
Handlende og de to Pengeinstitutter: Hvetbo Spare-
og Laanekasse, oprettet 1867, og P. Bank,
oprettet 1916. P. er Sessionsted for en Del af 5.
Udskrivningskreds og har et Lystanlæg paa
3 ha.
M. S.

Pandshab (Pendshab, eng. Punjah,
Punjaub), den nordvestligste Prov. af det
indobritiske Rige, begrænses af Kashmir,
Thibet, Nordvestprovinserne, Radshputana, Sind,
Belutshistan, Afghanistan og Kafiristan.
Arealet beløber sig til 352195 km² med (1910)
24187750 Mill. Indb., der fordeler sig som
følger:

	Areal km2	Befolkn. 1910	pr. km2
Umiddelbare Besiddelser	298428	19974956	77
Vasalstater	93767	4212794	45

Siden 1801 er de umiddelbare Besiddelser
aftaget i Folketal med 1,7 %, Vasalstaterne
med! 4,8 %. Af Religion er 8,7 Mill. Hinduer,
12,3 Mill. Muhammedanere, 2,9 Mill. Sikher, 0,2
Mill. Kristne. Indb. er alle af den indoeuropæiske
Stamme. Det mest udbredte Sprog er Pandshabi,
der tales af 18,3 Mill.; dernæst tales Hindi og
Hindustani (3,8 Mill.), Rajasthani (0,7 Mill.),
Pahari (1 Mill.). Terrainforhold. Langs
Nordgrænsen af P. strækker sig Himalaja, men
kun i det yderste Nordøst naar Provinsens
Grænser ind over Højfjeldsegnene. Bl. de
lavere Kæder, der ledsager Sydranden af
Himalaja, kan isærlig mærkes den for sine rige
tertiære Dyrelevninger kendte Siwalik Range samt
den paa Stensalt rige Salt Range. Mod V.
strækker P. sig ind over en Del af
Afghanistans Højland. Største Delen af Landet er dog
Sletteland, der gennemstrømmes af Indus med
Bifloder. Sletterne mellem disse benævnes Doab
(Halvø), saaledes Sindsagar Doab mellem
Indus og Dshilami (Behat), Jech Doab mellem
Dshilam og Tshinab, Rechna Doab mellem
Tshinab og Ravi, Bari Doab mellem Ravi og
Satledsh og dens Biflod Bias (fejlagtig skrevet
Bejas). Om Floderne se for øvrigt Indus.
Klima. Da P. ligger temmelig langt N. L
Vendekredsen, er Klimaet ikke som i det
øvrige Indien tropisk. Det viser sin subtropiske
Karakter baade ved de kølige Vintre og de
overordentlig hede Somre. Regnmængden er
ringe og aftagende fra NØ. til SV. I Multan
falder aarlig 18,3 cm, i Lahore 55,2 cm, først
i de højere Dele af Himalaja er Regnmængden
rigelig, saaledes i Simla (173 cm). Juli og Aug.
er i Lahore de regnrigeste Maaneder, desuden
har Vinteren et mindre Regnmaksimum i Febr
og Marts. Middeltemp. er for Jan. i Lahore
12,2°, i Multan 12,2°, for Juni i Lahore 34,3°,
i Multan 34,5°. Middelekstremerne er for
Lahore 1,1° og 49,0°, for Multan 1,1↑8 og 47,8°.
Dette ekstreme Klima er for Europæere
overordentlig ubehageligt. Om Vinteren lægges i
Kakkelovnen. Nætterne er meget kolde. Frost
og Sne er ikke ukendte, Rimfrost er p. Gr. a.
Jordbundens stærke Varmeudstraaling alm.
Fra Apr. til Beg. af Juli varer den hede og
regnløse Tid. Kort efter Solopgang er Heden
allerede utaalelig, og ingen Europæer vover
sig, uden han er nødt til det, uden for Huset,
der holdes køligt ved store Vifter og ved
Græsdøre, der stadig overhældes med Vand. I Juni
kan man vente de første Regnskyl, og derpaa
kommer den korte Regntid, i hvilken den
fugtige Hede paa de regnløse Dage er mindst lige
saa uudholdelig som Tørtidens tørre Hede.
Dertil kommer, at med Regntiden indfinder sig
ogsaa Moskitoer, Slanger og Skorpioner. Tiden
efter Regnen er meget usund med Feber og
Dysenteri. Kun i det korte Efteraar (Oktbr og
Novbr) har P. et behageligt Klima med kølig
Luft og klar Himmel. Plantevæksten er
steppeagtig. Den danner i floristisk Henseende
en Overgang fra Mesopotamiens og Irans
Stepper til det tropiske Forindiens tørre Enge.
Græsvæksten er kun sparsom, stor Udstrækning
har Krat af tornede (Acacia, Zizyphus) og
sukkulente Buske (Euphorbia), i hvis Mellemrum
Jorden i Regntiden dækkes af et kortlevende
Flor af enaarige Urter. Først i Himalaja
findes Skove, Næringsveje. Hovedmassen af
Befolkningen lever af Agerbrug, der imidlertid
kun i de bedre Egne ved Foden af Himalaja
er mulig uden kunstig Vanding. Til Fremme
af Agerbruget har Regeringen ligesom andre
Steder i Indien ofret store Summer paa
Udvidelse af Kanalnettet. 1893 var 10,7 Mill. ha
under Kultur, deraf 2,8 Mill. ha kunstig
vandede. Der dyrkes især Hvede, dernæst forsk.
Hirsearter, Bælgfrugt og Oliefrø, af mindre Bet.
er Ris, Bomuld, Sukker, Indigo, Tobak og i
Himalaja Te. Af Kvæg holdes 1894 10,6 Mill.
Stkr Hornkvæg, 2,7 Mill. Bøfler, 6,8 Mill. Faar
og Geder, 270000 Heste, 541000 Æsler og
Mulæsler, 218000 Kameler. Bjergværksdriften
indskrænker sig til Indvinding af Salt.
Haandværket frembringer Bomuld svarer, Træ-, Jern-,
Lædervarer, Guldsmedearbejder, Silketøj og
Sjaler. Storindustrien er højst ubetydelig.
Handelen lettes ved et ret betydeligt Jernbanenet
samt sejlbare Floder. Der udføres især Korn,
Salt og Bomuld. Folkeoplysningen staar meget
lavt trods de stærke Fremskridt, den under
det eng. Herredømme har gjort. Endnu kan
kun 4 % af Befolkningen læse og skrive. For
den højere Undervisning findes et Univ. og 10
Colleges. P. styres af en Lieutenant Governor
og er delt i 10 Divisioner: Dehli, Hissar,
Ambala, Djalandar, Amritsar, Lahor, Ravalpaldi,
Multan, Deradjat, Peshavar. Hæren tæller
34000 Mand foruden 12000 Mand
Grænsetropper og 20000 Mand Polititropper. P. har som
den Del af Indien, der ligger nærmest ved
Eran, allerede fra Oldtiden af været udsat for
Indfald af fremmede Erobrere, i Oldtiden
Persere og Grækere, i Middelalderen og den nyere
Tid Afghanere og Mongoler. 1849 kom P. under
britisk Herredømme. 1901 udskiltes de vestlige
Grænsedistrikter, hvoraf Nordvestgrænse Prov.
oprettedes.
M. V.

Pandshnad, Flod i det nordvestlige
Forindien, Biflod til Indus, opstaar ved
Foreningen af Floderne Trimab og Satledsh.
M. V.

Pandsjab, d. s. s. Pandshab.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>