- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
823

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panislamisme - Panitza - Panizza, Oskar - Panizzi, Antonio - Pankeltisme - Pankha - Pankhurst, Emmeline - Pankiewicz, Jozef - Pankok, Bernhard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afganistan, Indien, Persien, Ægypten og
Tyrkiet i Tale og Skrift, bl. a. ved Udgivelse af et
Tidsskrift; hans Rejser førte ham ogsaa til
Europas Hovedstæder. Overalt bekæmpede han
de europæiske Beherskere af Islam, især
England. Han søgte at styrke Islam ved at
reformere den og udligne Modsætningen mellem
dens Sekter; hans Ideal var derigennem at
genoprette Islams Enhed under een Hersker.
De moderniserende Bestræbelser fortsattes af
Muhammed Abduh og Udgiveren af
Tidsskriftet al-Manâr, Rashîd Ridâ. Sultan
Abd ul-Hamîd II saa Bevægelsens politiske
Bet. og søgte at drage sig den til Nytte ved at
hævde, at han var Kalif; hans Agitatorer
skaffede dette anerkendt mange Steder, bl. a. i
Indien, hvor han nævntes i Fredagsbønnen.
Mekka-Banen blev anlagt som et Middel til at
fremme Islams Enhed under den tyrk. Sultan.
Mekka, hvor Pilgrimmene samles aarlig fra alle
Islams Lande, er et naturligt Arnested for P.’s
Ideer. I de senere Aar er Tendensen snarere
gaaet i anden Retning, nemlig i Oprettelsen af
moderne Nationalstater, og efter at Tyrkerne
fra 1924 har opgivet Prætentionen om at have
en Sultan, der skulde være Islams Kalit er det
et Spørgsmaal, hvor stor praktisk politisk Bet.
man bør tillægge P. Dog hævdes P.’s Ideer
stadig stærkt i Indien, bl. a. i Kalifatskomiteens
Virksomhed. En stærkere Enhedsfølelse er der
gennem P. kommet i Islam, og den politiske
Enhed er et Ideal, som i hvert Fald teoretisk
sikkert ikke kan opgives.
J. P.

Panitza, Flod i Grækenland, Oldtidens
Inachos (s. d.).

Panizza [pa’nit.sa], Oskar, tysk Forf., f.
i Kissingen 12. Novbr 1853, studerede Medicin,
blev Sindssygelæge i München, sad 1 Aar i
Fængsel p. Gr. a. sin himmelske Tragedie
»Liebeskonzil« (Leipzig 1804), rejste derpaa
1896 til Zürich og senere til Paris. Da han var
vendit tilbage til Tyskland, blev han 1901
arresteret i München for Majestætsfornærmelse og
1904 anbragt paa en Sindssygeanstalt. Som
Lyriker er han paavirket af Heine, i sin Prosa
af Edgar Poe. Han øvede en ikke ringe
Indflydelse i den af M. G. Conrad ledede litterære
Bevægelse, men hans hensynsløse og hadefulde
Udfald skod langt over Maalet og skadede hans
Position. Bl. hans Digte maa nævnes »Düstere
Lieder« (1885), bl. hans Fortællinger
»Dämmerumgsstücke« (1890). Fremdeles den moralske
Komedie »Der heilige Staatsanwalt« og
»Dialoge im Geiste Huttens«.
C. B-s.

Panizzi [pa’nit.si], Antonio, Bibliotekar,
f. i Brescello 16. Septbr 1797, d. i London 2.
Apr. 1879. Studerede Jura i Parma og blev
Skoleinspektør i sin Fødeby; men
Frihedsbevægelsen fra 1820 drog ham med sig, han
konspirerede, maatte flygte og gik til England,
hvor han vandt formaaende Beskyttere og et
godt Udkomme som Sproglærer; 1832 fik han
Indfødsret. Allerede 1828 var P. bleven ansat
som Prof. i Italiensk ved Univ. i London, 2 Aar
efter som Bibliotekar ved British Mus., hvor
han trods nationalistisk Misundelse gjorde sig
stærkt gældende ved sin Dygtighed og 1837, da
han opgav sin Professur, udnævntes til Chef
for Bogafdelingen (keeper of the printed books).
Ypperlige Katalogarbejder og praktiske
Reformer betegnede hans Funktionstid, ikke mindst
da han blev Bibliotekets Direktør (1856—66).
Det er ham, hvem den store Læsesal i British
Mus. skyldes (fuldendt 1857). Jævnsides med de
Æresbevisninger, der tildeltes ham — han
adledes og blev Æresdoktor i Oxford —, maatte
han stadig døje manges Fjendskab i sit ny
Fædreland; med det gl., som undertiden lod
ham høre hans Engelskhed, stod han bestandig
i Forbindelse. Han har besørget en god
Udgave af Bojardo’s Orlando innamorato og
Ariosto’s Orl. furioso [9 Bd, Lond. 1830—34).
(Litt.: L. Fagan, The life of Sir A. P. [2
Bd, Lond. 1880]; samme, Lettere ad A. P.
[Firenze 1880).
(E. G.). C. S. P.

Pankeltisme er Navn paa Bestræbelsen for
at vække Samfølelsen og fremme det
kulturelle Samkvem mellem de forsk. keltiske Folk.
Smlg. Zimmer, »Der Pankeltismus in
Grossbritannien und Irland« og »Die keltische
Bewegung in der Bretagne« (»Preussische
Jahrbücher« 1898, 1900). Bestræbelsen havde sin
første kraftige Opblussen i Aarene nærmest før
og efter 1900. Efter forsk. Forberedelser
afholdtes den første pankeltiske Kongres i Dublin
Aug. 1901, den anden i Carnarvon Aug.-Septbr
1904. Et pankeltisk Tidsskrift »Celtia« udkom i
Dublin 1901—04.
Hlg. P.

Pankha, eng. Punkah, en stor Vifte, der
anvendes i Værelserne i Ostindien og bestaar
af et med Tøj overtrukket Træstel, der
hænger i Loftet og bevæges ved Snore.
(H. P. S.). M. V.

Pankhurst [’päŋkəst], Emmeline, eng.
kvindelig Agitator, f. 1858 i Manchester, Enke
efter en Overretssagfører (Pigenavn Goulden).
Hun virkede i Skole- og Fattigraad, men efter
1903, da hun stiftede Women’s Social and
Political Union
, traadte hun stedse mere frem som
Hovedleder af »de krigerske Suffragetter«, der
ved Voldshandlinger vilde fremtrue en
Stemning for Kvinders Valgret til Parlamentet. Hun
og hendes Døtre, navnlig Christabel P., ramtes
af Fængselsstraffe, som de besvarede med
Hungerstrike. Hun agiterede ogsaa i Amerika og
udgav Flyveskrifter og 1914 My own Story.
Under Verdenskrigen, da den Modvilje, hun
havde vakt mod sin Livssag, svandt under den
fælles patriotiske Virken, saa den gennemførtes
uden Kamp, hjalp hun med til at organisere
Kvindernes sociale Krigsarbejde.
P. L. M.

Pankiewicz [pan’kiævit∫], Jozef, nulevende
polsk Maler og Grafiker, Prof. ved Kunstakad.
i Krakov, udd. under Paavirkning fra fr. Kunst,
har især vundet Berømmelse for sine med
blendende Teknik udførte Raderinger. Paa den
polske grafiske Udstilling i Kbhvn 1923 saas
saaledes bl. m. a. (Selvportræt, Landskaber fra
Italien m. m.) nogle Skitser fra Paris af megen
Skarphed og Sikkerhed i Iagttagelsen.
A. Hk.

Pankok [’paŋkåk], Bernhard, tysk Maler,
Raderer og Dekorationskunstner, f. 1872 i
Münster i Westfalen, uddannet i Düsseldorf og
Berlin, 1906 Lærer ved, 1913 Direktør for
Stuttgart’s kgl. Kunstindustriskole. Efter yderst
trange Aar som ung Maler brød P. igennem i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0867.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free