- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
827

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panserbrydning og panserbrydende Projektiler - Panserbrækker - Panserdyr - Panserdæk - Panserfisk - Panserfort - Panserfregat - Pansergedde - Panserjakke - Panserkasematter - Panserkinder ell. Panserkindede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Panserbrydning og panserbrydende
Projektiler
, se Projektiler.

Panserbrækker betegner i Alm, et Vaaben,
hvormed Panserets, Rustningens svage
Steder kunde gennembrydes. Vaabnet kunde
enltlen være et Sværd eller en Dolk. I begge
Tilfælde er Klingen lige, spids og meget stiv,
tre- ell. firkantet, hvilket i sidste Tilfælde vil
sige, at den paa begge Sider er forsynet med
en høj Ryg. Klingen er i Alm. ret bred foroven
ved Bryststykket — ved Fæstet — for at gøre
den stærkere, saa at den ikke skulde springe
ved det voldisomme Stød. — Hyppig kaldes
Panserbrækkerdolken »Naaden«, fordi man
dermed — gennem Rustningens svage Dele —
kunde tildele den saarede Modstander
Dødsstødet.
C. H.

Panserdyr, se Bæltedyr.

Panserdæk, se Panserskib.

Panserfisk, se Panserkinder.

Panserfort er et, i Reglen mindre, Fort,
hvis Skyts er anbragt i Pansertaarne (s. d.),
forsænkede i Fortets Betonkerne.
C. H. R.

Panserfregat, se Panserskib.

Pansergedde, se Ganoider, S. 416.

Panserjakke, se Rustning.

Panserkasematter kaldes dækkede
Skytsopstillinger, hvor fl. Stkr Skyts staar ved Siden
af hinanden i samme Rum, og hvor man, ved
Hjælp af Panser har søgt at gøre Frontmuren
saa modstandsdygtig som muligt, idet man har
erstattet Murværket med en Panservæg.
Konstruktionen gør det tillige ved Anvendelsen af
Skytsunderlag, hvor Skytsets Omdrejning
foregaar omkring et Punkt i Skydeskaaret, muligt
at indskrænke dettes Størrelse til et Minimum,
saa at Fare for Træffere i Skydeskaaret
formindskes betydelig. Denne Indskrænkning af
Skydeskaaret er vanskelig, naar man anvender
Murværk p. Gr. a. den større Tykkelse, dette
maa have.
(H. H.). C. H. R.

Panserkinder ell. Panserkindede
(Catafracti, Scleroparei), en Afdeling af afysostome
Benfisk, har deres Navn af, at en af de under
Øjet liggende Sidelinieknogler
(Suborbitalknogler) er stærkt udviklet, strækker sig hen til
Forgællelaaget og dækker en større ell. mindre
Del af Kinden som med et Panser. Bugfinnerne
sidder under Brystfinnerne. Underfamilien
Scorpænini: den pigstraalede Del af Rygfinnen er
lige saa lang som ell. længere end den
blødstraalede Del; Legemet nøgent ell. beklædt med
sædvanlige Skæl. Slægten Kongefisk
(Sebastes) har et sammentrykt Legeme, dækket af
middelstore ell. smaa, ru Skæl; Øjnene meget
store; Forgællelaaget med stærke Torne og
grubet paa Yderfladen; kun een Rygfinne, hvis
pigstraalede Del tæller 15 Straaler; 3
Pigstraaler i Gatfinnen. Rødfisken (S. marinus),
norsk Uer, ligner noget en Aborre, men er
smukt orangerød. Den forekommer i Ishavet
og det nordlige Atlanterhav, ned til Skagerak,
Skotland og New York, ikke alene ved Kysterne,
men ogsaa ude paa det aabne Hav, hvor den
lever i Dybder af c. 150—900 m; desuden kan
den forekomme pelagisk i intermediære
Vandlag over endnu større Dybder. Rødfisken yngler
om Foraaret og føder en stor Mængde, omtr.
6 mm lange Unger, der i Beg. færdes i
Vandfladen. Den lever især af Krebsdyr og mindre
Fisk; den naar en Længde af 1 m og en Vægt
af 10 kg. Kødet er hvidt og velsmagende; ved
det vestlige og nordlige Norge er Rødfisken
Genstand for et indbringende Fiskeri, der især
drives med Snøre. Den lille Rødfisk (S.
viviparus
), norsk Lysuer, bliver kun 1/3 m
lang og er ikke saa rød som den foregaaende
Art; den lerver ved det vestlige og sydlige Norge,
Bohus Len, Færøerne og den nordøstlige Del af
U. S. A.; dens økonomiske Bet. er ringe. En
tredie Art, Blaakæften (S. dactylopterus),
lever i Middelhavet og ved Vestnorge, paa store
Dybder (200—600 m). Fjerulkene (Pterois)
har faaet Navn af, at Straalerne i Brystfinnerne
og Rygfinnen minder om Svingfjerene paa en
Fugls Vinger, idet de er forlængede og rager
ud over Finnehudens Rand. Tidligere troede
man, at disse Fisk kunde »flyve« ligesom
Flyvefiskene, og kaldte dem derfor Flyveulke, men
dette var en Vildfarelse; de kan kun springe op
af Vandet ligesom saa mange andre Fisk. Man
kender en halv Snes Arter, der hører hjemme
i det Indiske Ocean; de er bekendte for deres
pragtfulde Farver og sære Udseende. Til
Underfamilien Scorpænini hører endnu et stort Antal
Slægter og Arter, de fleste levende i de
tropiske og subtropiske Have; nævnes skal kun
Slægten Synanceia, der er meget frygtet, idet den
kan bibringe vadende Mennesker farlige, ikke
sjælden dødelige Saar med sine Rygpigge, i hvis
Spids Giftkirtler aabner sig. Underfamilien
Coltini: den pigstraalede Del af Rygfinnen er
kortere end den blødstraalede Del og sædvanlig
skilt fra denne; Legemet er nøgent ell. delvis
dækket med Plader og Torne, sjældnere med
alm. Skæl. Hertil hører Slægten Ulk (Cottus),
af hvis talrige Arter een lever i Ferskvand og
benævnes Flodulk (C. gobio); se i øvrigt
Ulk. Af de mange andre Slægter skal nævnes
Knurhane (Trigla), der udmærker sig ved
et firsidet, næsten pyramideformet Hoved,
oventil og paa Siderne helt dækket af Benplader,
medens den langstrakte Krop er beklædt med
smaa Skæl; foran og under de store
Brystfinner sidder 3 fri Straaler, der benyttes til at
krybe med paa Havbunden, men sagtens ogsaa
er Føleredskaber. Knurhanerne holder sig i
øvrigt ingenlunde altid paa Bunden, men kan
svømme med betydelig Hurtighed. Naar de
tages op af Vandet, lader de høre en knurrende
Lyd, frembragt af Svømmeblæren. Af Slægtens
c. 50 Arter er to nordiske. Den graa
Knurhane
(T. gurnardus), hvis Sidelinie danner en
skarp, savtakket Køl, bliver noget over 400 mm
lang. Dens Udbredelse strækker fra
Middelhavet til Murmankysten og Island; den er alm.

illustration placeholder
Fig. 1. Graa Knurhane (Trigla gurnardus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0871.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free