Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panserplade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
storkalibret Skyts med stor Begyndelseshastighed,
og som intet Panser, der rammes, medens
Projektilets Anslagskraft endnu er tilstrækkelig
stor, kan modstaa.
Kampen mellem Kanon og P. maa vistnok
siges i allerhøjeste Grad at have bidraget til
det overordentlig store Opsving, som
Jernindustrien har taget i Slutn. af forrige og Beg. af
dette Aarh., et Opsving, som i fuldeste Maal
ogsaa er kommet Fredens Produkter, saasom
Broer, Jernbaner, Dampskibe o. s. v., til gode.
Smedejernspanserpladen
dominerer indtil 1878 og naar efterhaanden op til en
Tykkelse af 80 cm, der dog kan betegnes som en
Grænse, man kun undtagelsesvis kommer op til.
Materialet er Puddeljern, altsaa Svejsejern, som
stables op paa forsk. Maade, i Glødeovnen
bringes til Hvidglødhede, svejses i et meget svært
Valseværk og derefter valses til forlangt
Dimension for i endnu varm Tilstand at faa sin
endelige, plane ell. buede Form under en hydraulisk
Presse. Undertiden anvendes Hamring, alene i
Forbindelse med Valsning. Pladen færdiggøres
kold ved, at Kanterne høvles til forlangte
Dimensioner, og Boltehullerne, ved hvilke
Fastgørelsen til Pladens Bagklædning af Træ
foregaar, bores. Senere har man erstattet
Høvlemaskinen helt ell. delvis med Rundsaven. Jo
tykkere Pladen blev, des vanskeligere blev den
at fabrikere, des upaalideligere blev
Sammensvejsningen af Delene i Pladen. Man søgte at
undgaa Vanskeligheden ved at anvende
Sandwich-Systemet (Sandwich = eng.
Smørrebrød), saaledes kaldet, fordi man i St f. at
fremstille den tykke Plade i eet Stykke
sammensatte den af fl. tyndere Plader med
indskudte Trævægge imellem. Sandwich-Systemet
vandt Tilhængere navnlig i England; det
frembød ogsaa visse Fordele m. H. t. Anbringelsen
paa Skibet: men da man omtr. kan regne P.’s
Modstandsevne som voksende med Kvadratet
paa Tykkelsen, skulde der teoretisk mange
tyndere Plader til i Sandwichen for at erstatte den
enkelte tykkere. Man holdt paa det i England
efter 1871, dog i en ikke lang Periode;
Woolich’s til Panserskibet »Infexible« byggede 16 in.
Forladekanon gjorde det nemlig 1877 af med
en Sandwich-Skive af fire 8 in.
Smedejernsplader med indskudte 5 in. Underlag af Teak,
altsaa i alt 32 in. Smedejern og 16 in. Træ.
Staalpanserpladen, med hvilken man
havde foretaget Forsøg, hovedsagelig i England
og Rusland, lige siden 1857, træder først
betydningsfuldt op ved de overordentlig
opsigtsvækkende Forsøg i Spezia 1876, hvor det ved
Resultatet af Beskydning med en 17 in.
Armstrong’s Kanon skulde afgøres, om de ital.
Panserskibe »Dandolo« og »Duilio« skulde pansres
med Jern ell. Staal. Atter her er
Franskmændene Foregangsmænd i Panser Spørgsmaalet, idet
Greusot sejrede med sit métal Schneider (støbt
Staal) over Konkurrenterne (Cammel i England,
Marrel i Frankrig, Gregorini i Italien), der
mødte med Jern i een ell. to Tykkelser og med
Smedejern paa Støbejern (Gregorini).
Staalpladen, der ligesom de øvrige konkurrerende
Plader var 22″ tyk, frembød større Modstand mod
Projektilets Gennemtrængning, men den var
mere tilbøjeligt til at revne end
Smedejernspladen, hvorved Stykker kunde falde af. Ved
Smedejernet var Skuddets Ødelæggelse mere
lokal om Træffepunktet, Revner var mindre
fremtrædende. Den Tanke laa nær at søge at
forbinde Staalets og Smedejernets gode
Egenskaber til P., og Løsningen kunde tænkes naaet ad
flere Veje.
Compoundpladen, den af Wilson i
Sheffield 1877 foreslaaede staalklædte Jernplade,
synes at være den naturligste Løsning. Man
begyndte med (Wilson’s Patent) simpelt hen at
hælde det flydende Staal, som var fremstillet i
Martin-Ovnen (se Martinprocessen), ud paa
en glødende Smedejernsplade, men
Sammensvejsningen var mangelfuld, Forbindelsen
svækkedes ved Luftporer, og Pladen egnede sig
daarligt til at bukkes til sin Form, svarende til
Skibssiden. Senere gik man (Eliis’ Patent) til
først at fremstille en Smedejernsplade i dobbelt
Tykkelse i Forhold til den endelig tilsigtede,
udvalse en tynd saakaldet Dækplade af Staal,
dernæst anbringe denne paa Jernpladen parallelt
med den og i Afstand fra den lig Jernpladens
halve Tykkelse, gøre Kirsebærhede paa
Pladerne i en Glødeovn, derpaa hurtig sætte dem ned
i en Støbeovn med de lange Sider lodret,
afstive godt og fylde Mellemrummet mellem
Jernplade og Dækplade med flydende haardt Staal
fra Martin-Ovn; naar Compoundpladen saa er
gaaet ned til passende Varme, sker Udvalsning,
som fortsættes, indtil halv Tykkelse er naaet.
Som Regel er Staalet den ene (forreste)
Tredjedel, Jernet de to Tredjedele. En bekendt
Prøveskydning mod compound armour er den 1879 i
England mod Taarnplader til »Infexible«:, efter
’hvillien denne Art P. antoges. Besparelsen i
Pladetykkelse ved at anvende Compound i St f.
Jern alene ansattes til 20 %, idet 12 in.
Compound skulde kunne ækvivalere 15 in. Smedejern.
Ogsaa i Frankrig fik allerede 1880
Compoundpladen Indgang, leveret saavel fra Indlandet
som fra England; men Creusot vedblev Arbejdet
med sine under Damphammer smedede og
senere hærdede Plader af Staal, hvor man
forsøgte sig frem til den rette Kulstofholdighed.
Til Dækspamser for Panserskibet »Tordenskjold«
anvendtes i Danmark efter ret interessante, i 1879
og 1880 udførte indenlandske Forsøg, der fik
deres Bet. i Panserets Udviklingshistorie, blød
Staalplade fra Creusot, medens man til Skibets
Taarnpanser anvendte haardere Staalplade fra
samme Fabrik. Hvad Prisen angaar, da kunde
1881 regnes for svære P. færdige i Fabrikken
pr t 900 Kr for Smedejern, 1080 Kr for Staal,
1300 Kr for Compound.
Den billigere Pris for Staalet i Forbindelse
med, at ved Compound Svejsningen ikke altid
er fuldt paalidelig, gør, at Vægtskaalen,
efterhaanden som man lærer bedre og bedre at
fremstille og behandle Staalet, synker til Fordel
for dette. Ligesom man ved haardstøbt Jern,
der anvendtes til Pansere ved
Landbefæstningerne, ønskede at forbinde en Overflade saa
haard, at Projektilerne, der ramte den, knustes
i Anslaget, med et blødere og derfor sejgere
Indre (se haardstøbt Jern), idet
Overgangen skulde være saa jævn som muligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
