Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for gyldig Stiftelse af Panteret, Navnlig er det,
omend det normale, dog ingenlunde nødvendigt,
at Panteretten haves for en gyldig Fordring
mod Pantsætteren ell. Tredjemand. Saaledes
kan en Person stille Pant for en umyndigs
uretskraftige Gældsforpligtelse, ligesom Laan, der
ydes af Pantelaanere, antages kun at hjemle
disse Ret til at holde sig til selve P.
Stiftelsesmaaden. Retspant stiftes
ved vedk. retsforfølgende Myndigheders
Dekret, lovbestemt Panteret i Alm. ved
selve Indtrædelsen af den Kendsgerning, der
hjemler Panterettens Opstaaen. —
Viljesbestemt Pants Stiftelse kræver, foruden
en efter alm. Retsregler gyldig
Pantsætningsaftale, altid Iagttagelsen af visse Former.
Haandpant stiftes saaledes ved P.’s
Overleverelse til Panthaveren. Man kan dog næppe
altid ubetinget kræve fysisk Overleverelse af
selve P. Saaledes vil det være tilstrækkelige, at
de eneste eksisterende Nøgler til et Pakhus,
hvor de pantsatte Genstande befinder sig,
overgives Panthaveren, ell. at en Tredjemand, der
har Genstandene i sin Besiddelse, paatager sig
at besidde dem paa Panthaverens Vegne. Ved
Underpant i fast Ejendom kræves
Tinglæsning af Pantebrevet ved Ejendommens
Værneting for at sikre Retten overfor
Tredjemand, der erhverver Rettigheder over
Ejendommen ved en i Uvidenhed, om Pantsætningen
indgaaet Retshandel eller ved
Kreditorforfølgning.
Viljebestemt Underpant i
registreret Skib ell. Parter af samme kan efter
Registreringslov og Søloven af 1. Apr. 1892 kun
stiftes ved Pantebrevets Registrering (se
Skibsregistrering). Underpant i Løsøre
endelig kan efter Frd. 28. Juli 1841 kun stiftes
ved Tinglæsning af et Pantebrev, der er
underskrevet af Skyldneren i Overværelse af Notarius
publicus ell. to gode Mænd, der nøje skal have
agtet paa, at den rette Udstedelsesdag er
anført i Pantebrevet. Derhos skal Pantebrevet
tinglæses ved Pantsætterens Værneting til første
ell. andet Ting, og forsømmes det, bliver det
ugyldigt, ligesom Tinglæsningen ogsaa skal
gentages, naar Pantsætteren flytter. Indbefatter det
pantsatte Statspapirer, Aktier ell. private
Gældsbreve, maa der yderligere ske Paategning paa
disse om Pantsætningen for at sikre mod, at
Panteretten extingveres ved Papirernes
Overdragelse til en, der er uvidende om
Pantsættelsen (se Godtroenhedserhvervelser).
Panterettens Indhold er først og
fremmest bestemt ved dens Formaal: at yde
Panthaveren en Fortrinsret til Fyldestgørelse i
P. for Værdien af den Ydelse, til hvis
Sikkerhed P. er stillet. Naturligvis kan Pantsætteren
ikke give Panthaveren en større Ret, end han
selv raader over, og Panthaveren maa derfor
respektere ældre, gyldigt stiftede og behørigt
sikrede tinglige Rettigheder i det pantsatte,
saaledes navnlig ogsaa ældre Panterettigheder,
for saa vidt disse ikke er stiftede med —
udtrykkeligt ell. stiltiende — Forbehold om, at der
senere kan stiftes P. med Fortrin frem for dem.
Dette faar særlig Bet. ved P. i fast Ejendom, hvor
det er meget alm., at fl. har P. i samme Ejendom.
Disse maa da i Alm. antages at skulle fyldestgøres
i den Rækkefølge, i hvilken deres Rettigheder er
stiftede som fuldt retsgyldige, hvorved
bemærkes, at Gyldigheden regnes fra Stiftelsesdagen,
saafremt de er tinglæste inden Udløbet af
Tinglæsningsfristerne, der er de samme som ved
Skøder (s. d.), og ellers fra Tinglæsningsdagen.
En streng Fastholden af Prioritetsprincippet
maa medføre, at en efterstaaende Panteret
rykker op, hvis en foranstaaende Panteret falder
bort. I Praksis stiller det sig dog anderledes
ved Pant i fast Ejendom; thi da Panterettens
Plads i Prioritetsordenen ved dens Stiftelse i
Reglen vil være afgørende for, hvor byrdefuld
den er for Pantsætteren, navnlig i Henseende
til Størrelsen af Renter og Afdrag,
Opsigelsesfrist m. v., vil det være af afgørende Bet. for
Pantsætteren, af Prioritetsordenen ikke
forskydes, ved at en efterstaaende — normalt altsaa
byrdefuldere — Panteret ubetinget rykker op
i en bortfalden Prioritets Sted. Det maa derfor
antages, at Pantsætteren i saadanne Tilfælde
har Ret til at stifte en ny Panteret i den
bortfaldnes Sted og med dennes Plads i
Prioritetsordenen, naar den efterstaaende Panthavers
Sikkerhed blot ikke derved bliver ringere, end
den var, medens den tidligere Panteret fuldt
ud bestod. Hvis en foranstaaende Panthaver i
fast Ejendom søger Fyldestgørelse, har en
efterstaaende Panthaver Ret til at udløse ham
ved Betaling af den Ydelse, for hvilken P.
tjener til Sikkerhed. Er P. stillet for en
rentebærende Fordring, omfatter P. ogsaa Kravet
paa Renter. En Panthaver i fast Ejendom har
dog kun for Renten for det sidste Aar
Fortrinsret frem for Efterpanthaveren. —
Panteretten omfatter foruden selve den pantsatte
Genstand dennes Tilbehør, hvortil ved P. af
faste Ejendomme foruden det naturlige
Tilbehør ogsaa henregnes visse Genstande, der
som ovf. bemærket kan pantsættes i
Forbindelse med selve Ejendommen, saaledes at
Reglerne om Pantsætning af faste Ejendomme og
ikke af Løsøre kommer til Anvendelse paa disse
Genstande. Endvidere omfatter Panteretten de
Frugter, den pantsatte Genstand afkaster, efter
at Panthaveren er skredet til Fyldestgørelse,
hvorimod forinden oppebaarne Frugter tilfalder
Pantsætteren. — Hvis den pantsatte Genstand
beskadiges ell. gaar til Grunde under saadanne
Omstændigheder, at Pantsætteren har et
Dækningskrav mod Tredjemand, opstaar det
Spørgsmaal, om Panthaveren i Kraft af sin Panteret
ogsaa kan fremsætte Krav mod vedk.
Tredjemand. Hvis det drejer sig om et egl.
Erstatningskrav, haves der for Søpanteret udtrykkelig
Lovhjemmel for, at Panthaveren kan holde sig
til Erstatningskravet, og ogsaa i andre Tilfælde
maa der antages at tilkomme Panthaveren et
Krav mod Tredjemand. Er den pantsatte
Genstand forsikret, maa det vistnok ogsaa antages,
at Panthaveren hyppigt kan kræve
Dækning inden for P.’s og sin Fordrings Værdi af
Forsikringssummen. Ganske vist er for
Søpant den modsatte Regel udtalt i Søloven;
men Panthaverens Ret er paa den anden
Side udtrykkelig hjemlet ved
Bygningsbrandforsikring, og i det hele maa det siges at
være den naturlige Ordning, at
Panthaveren kan gøre Krav paa Andel i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
