- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
845

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Papaver - Papaveraceæ - Papaverin - Pape, Alexander August Wilhelm - Pape, Heinrich Eduard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lagdes oven paa Tobakken i Piber af en særlig
Konstruktion. Om de i Opium indeholdte
Stoffer se i øvrigt Morfin og Opium. Foruden
som Nydelsesplante og vigtig Lægeplante har
Opiat-V. Bet. som Prydplante; den dyrkes i en
stor Mængde Former med forsk. farvede
Kroner og træffes nu og da forvildet fra Haver. Af
Frøene vindes Valmueolie (Nordfrankrig),
og de benyttes desuden som Birkes til
Bestrøning af Bagværk. De i Norden ellers
forekommende Arter er P. rhoeas L. (Korn-V.),
20—60 cm høj og ligesom de øvrige Arter
enaarig. Stængel og Blade er haarede og rent
grønne, Blomsterstilkens Haar er udstaaende;
Støvtraadene er sylformede, og Kronbladene
røde, som hos de nærmest nedenfor nævnte
Arter; Kapselen lige saa bred som lang. Den
forekommer hist og her paa Marker i Danmark,
sjælden i Norge (det sydlige). P. dubium L.
(Gærde-V.), der adskiller sig fra foreg. ved,
at Blomsterstilkens Haar er tiltrykte og Frugten
langstrakt, er alm. paa Marker i Danmark,
sjælden i Norge (det sydlige). P. argemone L.
(Kølle-V.) med stivhaaret Stængel og Blade og
kølleformet Kapsel, som i Modsætning til de foreg.’s
ogsaa er stivhaaret. Paa samme Voksepladser,
alm. i Danmark, meget sjælden i Norge. I
Højfjældsegne i Norge, paa Island, i Grønland o. a.
arktiske Egne findes den lille P. nudicaule L.
(P. radicatum Rottb.) med rosetstillede Blade
og gule Blomster; den dyrkes som
Stenhøjsplante og er ligesom den ligeledes dyrkede P.
alpinum
L. (Alperne) fleraarig. P. bracteatum
Lindl. (Kaukasus) og P. orientale L. (Lilleasien)
er c. 1 m høje Stauder med meget store,
højrøde Blomster, hvis Kronblade ved Grunden har
en sort Plet; især den sidste er alm. dyrket i
Haver (se nedenfor).
A. M.

Til Dyrkning i Haver er bl. a. flg.
anvendelige. Enaarige: P. glaucum Boiss. & Hassk.,
Tulipan-V., har hjemme i Syrien, 60 cm høj, med
blændende skarlagenrøde Blomster. P.
pavonium
Mey, Paafugle-V. fra Turkestan, 60 cm
skarlagenrød Blomst med kirsebærrødt
Centrum. P. Rhoeas L. fl. pl., tætfyldte Blomster
fra hvidt til mørkerødt. En særlig Gruppe
Varieteter af P. Rhoeas, kaldet Shirley-V., har
middelstore Blomster, enkelte ell. halvfyldte,
silkeglinsende fra hvidt til højrødt. Af P.
somniferum
L., 80—120 cm, dyrkes Varieteter med
fyldte Blomster fra hvid til sortviolet. P. s.
Dannebrog
har enkelte, skarlagenrøde
Blomster, hvert af de fire Kronblade har en stor
hvid Plet ved sin Grund, der danner et Kors
paa skarlagenrød Bund. P. s. Mephisto ligner
foreg., men Pletterne er sorte i St f. hvide P. s.
Murselli fl. pl. har store med rødt isprængte
hvide Blomster, og Kronbladene er stærkt
frynsede i Randen. Kultur: Frøet saas paa
Blivestedet enten om Efteraaret i September ell. saa
tidlig som Jorden er bekvem om Foraaret.

Fleraarige: P. alpinum L., Alperne, lav med
smaa hvide, gule, orange ell. røde Blomster.
Egner sig for Stenhøj. Af P. nudicaule findes
Varieteter med hvide, gule ell. orange
Blomster. Den kan dyrkes som enaarig, men i
Reglen saas den Juni—Juli, prikles, og efter at
være overvintret i Bænk udplantes den om
Foraaret paa Blivestedet. P. orientale L.,
Lilleasien, 60—100 cm, og P. bracteatum Lindl.,
Kaukasus, har begge meget store, henh. højrøde
og mørk-blodrøde Blomster, og ved Grunden af
hvert Kronblad findes en sort Plet. Haardføre
Stauder, der formeres ved Frø ell. Fraskilning
af Rodspirer.
(L. H.). P. F.

Opiat-Valmue.
Opiat-Valmue.


Papaveraceæ, se Valmuefamilien.

Papaverin, C20H21NO4, et Alkaloid, der findes
i Opium og vindes ved Morfinfremstillingen. I
varm Alkohol er det letopløseligt og
udkrystalliserer af Opløsningen i fine Prismer; ligeledes
opløses det let i Benzol og Kloroform, men
derimod meget vanskeligt i Æter. I Vand er det
næsten uopløseligt. Det smelter ved 147° og er
en svag Base, som ikke reagerer alkalisk og er
uden Lugt og Smag. Saltsurt P. danner
rombiske Prismer, som er temmelig opløselige i
Vand; Opløsningen reagerer surt. Opium
indeholder gennemsnitlig 1 % P.
(O. C.). R. K.

Pape [’pa.pə], Alexander August
Wilhelm
, Preuss. General (1813—95), blev Officer
1831 og var 1866 Oberst og Chef for 2.
Garderegiment, med hvilket han udmærkede sig ved
Königgrätz. Han forfremmedes til Generalmajor og
førte 1870 2. Gardedivision i Gardens
haardnakkede og blodige Kamp ved St Privat samt ved
Beaumont og Sedan. 1888 blev han
Generaloberst og Guvernør i Berlin. Han stod i høj
Gunst hos Kejser Wilhelm, der optog ham som
Medlem af Statsraadet og som fast Medlem af
den Kommission, der beskæftigede sig med
Landets Forsvarsvæsen.
(B. P. B.). E. C.

Pape [’pa.pə], Heinrich Eduard, tysk
Retskyndig, f. 13. Sept. 1816 i Brilon (Westfalen),
d. 11. Septbr 1888 i Berlin, beklædte en Rk.
vigtige judicielle og admin. Embeder, 1869
Departementschef i det preussiske
Justitsministerium, 1870—79 Førstepræsident i
Forbunds-Overhandelsretten, senere
Rigsoverhandelsretten, Medlem blandt landet af Handelslov og
Proceslovkommissionerne, Formand for den 1874
nedsatte Kommission for Udarbejdelsen af en
alm. tysk borgerlig Lovbog. I det særlig af
Otto von Gierke skarpt kritiserede 1.
Udkast hertil havde P. en væsentlig Andel. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0891.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free