Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pape, Heinrich Eduard - Pape, Johann Heinrich - Pape, William Friedrich Georg - Papeete - Papegøje - Papegøjefisk - Papegøjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Typen paa den preuss. Embedsmand, var i
Besiddelse af en ubøjelig Energi, dialektisk
Styrke og betydelige legislative Evner. Som
videnskabelig Forf. er P. ikke optraadt. (Litt.: L.
Goldschmidt i Zeitschr. für das
Gesammte Handelsrecht, XXXVI [1889], S. 1—5).
Fz. D.
Pape, Johann Heinrich,
Pianofortefabrikant (1789—1875), Hannoveraner af Fødsel,
kom 1811 til Paris, arbejdede hos Pleyel og
grundlagde 1815 en egen Fabrik. Han
udmærkede sig ved talrige Nyopfindelser paa
Klaverfabrikationens Omraade, bl. hvilke to fik
blivende Bet., Hamrenes Beklædning med Filt og de
krydsstrengede Pianoforter. Musikhist. Mus. i
Kbhvn besidder af ham et interessant saakaldt
Piano console, hvor den ved opretstaaende
Pianoer ellers fremtrædende øvre Part ganske
mangler.
A. H.
Pape [’pa.pə], William Friedrich
Georg, tysk Maler (1859—1920), udd. paa
Akademiet i Berlin (1879—87), i Frankrig under
Lefébvre og B. Constant. P. har malet en Del
officielle Repræsentationsbilleder: »Kejser
Wilhelm’s Lig lægges paa Baare«, »Ein Reich, ein
Volk, ein Gott« (1896—97), »Prinsernes
Konfirmation« (de sidste i Slottet i Berlin). Endvidere
Billeder som »Paris’ Dom«, »Julemorgen« (1895);
mange Illustrationer.
A. Hk.
Papeete, Hovedstad for den franske Koloni
Tahiti, ligger paa Nordvestsiden af Øen Tahiti
og har (1921) 4601 Indb., hvoraf 2126
Franskmænd.
M. V.
Papegøje (Søv.), et Raasejl ell. trekantet
Spidssejl, der anbringes paa en Baad ell. Kutter
saa nær Agterstævnen som muligt, og som
sættes paa en dertil indrettet smækker lille Mast:
Papegøjemasten. P. anvendes navnlig i
Fartøjer med 1 Mast, naar denne er placeret
temmelig forlig; dens Hensigt er at holde
Skibet til Vinden under »bi de Vind«-Sejlads.
Fiskekuttere bruger P. til at »drive« for.
C. B-h.
Papegøjefisk (Scaridæ), en Fam. af
aborreagtige Fisk, især karakteriseret ved
ejendommelige Tandforhold: Randen og en Del af
Forsiden af Mellem- og Underkæbe er besatte med
Tænder, der er forbundne med hinanden og
med de delvis blottede Kæbeknogler ved en
Benmasse, saa at der dannes en sammenhængende
Skærerand, mindende om en Papegøjes Næb;
paa de øvre og nedre Svælgben findes
Knusetænder, som er sammenkittede paa lignende
Maade. Man kender omtr. 110 Arter P., hvis
Hjem er de tropiske Have. P. er prægtig
farvede Fisk, der holder til ved Klippekyster, især
ved Koralrev; med deres stærke Kæber skal de
afbide tynde Koralstokke for at fortære
Polypperne, men Tangarter siges at være deres
væsentligste Føde. Mange af dem opnaar en
anselig Størrelse, 1 m ell. mere, og Kødet er
spiseligt. Een Art (S. cretensis) lever i Middelhavet;
Oldtidens Grækere vurderede denne Fisk meget
højt, ligesaa Romerne, der udsatte den ved
Kampaniens Kyster, hvor den ikke tidligere
fandtes.
Ad. J.
Papegøjer (Psittaci), (hertil farvetrykt Tavle
Papegøjer), en vel afgrænset, artrig
Fuglegrupne, udbredt over alle Verdensdele undtagen
Europa. Deres Fysiognomi er saa udpræget, at
ingen let vil forveksle dem med andre Fugle.
Hvad der har givet dem deres ejendommelige
Præg, er væsentlig to Egenskaber: de er
klatrende, frugtædende Fugle, i samme Grad som
Aberne er klatrende, frugtædende Pattedyr. En
klatrende Spætte klamrer sig med Kløerne fast i
Barken og bevæger sig i Sæt op ad
Træstammen. En P. bruger Næb og Fødder som
Gribeorganer, hvormed den hager sig fast i og
omfatter Grenene; for saa vidt er disse to Organer,
hvad Hænderne er for Aberne; P. er de eneste
Fugle, der i Ordets egentligste Bet. fortjener
Navn af »Klatrefugle«.
Næbbet bruger P. som en Krog, hvormed
de hager sig fast og løfter Kroppen, indtil de
kan fatte om Grenen med Fødderne.
Overnæbbet er bøjet i en mægtig Bue ned over
Undernæbbet; Forbindelsen mellem Overnæb og
Pande, der altid tilsteder nogen Bevægelighed hos
Fuglene, har hos P. næsten Karakteren af et
Led; Overnæbbet kan følgelig bevæge sig op og
ned (give efter), tillige, p. Gr. a. en
Glidebevægelse i Ganepartiet, frem og tilbage, og, i
ringere Grad, ud og ind til Siderne; Roden af
Overnæbbet er ikke dækket af den haarde
Hornskede, men af en blød Hud (»Vokshud«).
Undernæbbet er dybt, skaalformet. — Vil P. bearbejde
et Frø, presser den det ved Tungens Hjælp mod
et bestemt Punkt af Overnæbbets Underside.
Det Sted, mod hvilket Frøet presses, er mærket
med en stærkt fremspringende Tværliste, der
tydelig afgrænser Overnæbbets forreste Halvdel
mod dets bageste. Undersiden af Overnæbbets
 |
| Fig. 1. Kranium af Papegøje. |
 |
| Fig. 2. Hoved med Næb af Papegøje. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
