- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
847

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Papegøjer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forreste Halvdel har hos Flertallet af P. en Rk.
tværstillede Furer, saakaldte »Filegruber«; de
tjener dels til at forhindre Frøets Bortgliden,
dels, som virkeligt Fileapparat, til Hvæsning af
Undernæbbets Spids; naar en P. har holdt
Maaltid, hører man ofte en skarp, ubehagelig Lyd:
P. hvæsser sit Undernæb mod Filegruberne. Da
Undernæbbet under Fødens Bearbejdelse
fortrinsvis bevæges frem og tilbage, er den
Ledknude, hvorpaa det indleddes, ikke som hos
andre Fugle stillet paa tværs, men paa langs.
Tungen, hvormed Frøet presses mod Overnæbbet,
er hos de fleste P. bred, flad og kødfuld
(herved betinges jo disse Fugles Evne til at
eftersnakke Ord). Hovedets Muskulatur er i høj Grad
omformet i Overensstemmelse med den
intensive Brug af Næbbet baade som Klatreorgan og
som Middel til at sønderdele endog meget
haardskallede Frugter; visse større Arter af P.
(Microglossus, Ara o. a.) ynder særlig Frøene af
Canarium, Astryocaryum og Acrocomia, hvis
Dække er saa haardt, at det maa spaltes med en
Hammer. Da P. sønderdeler Føden, før de
sluger den, er Muskelmaven (Kraasen) meget svag;
Blindtarme mangler, i Reglen ogsaa Galdeblære.
— En ret artrig Gruppe af P., Lorierne, lever af
Blomsterhonning: de har ingen Filegruber, og
Tungespidsen er penselformet.

Fødderne gør i dobbelt Henseende
Tjeneste som Hænder: de fatter om Grenene under
Klatringen, og de fører Føden til Næbbet.
Mellemfoden er usædvanlig kort, bred og stærk; 2.
og 3. Taa (ɔ:
Inder- og
Mellemtaaen paa en
Kragefod) vender
fremad, 1. og 4. (Bagtaa
og Ydertaa) bagud;
de to Bagtæer og
de to Fortæer er
bevægelige mod
hinanden næsten som
en Tommel mod de
andre Fingre.
Baade Mellemfod og
Tæer er beklædte
med smaa Skæl
aldrig større Skjolde
ell. Skinner),
Hudens Elasticitet altsaa betydelig. De Arter
(særlig Stringops, Pezoporus o. a.), der har vænnet
sig til Livet paa Jorden i St f. i Træerne, har
længere og slankere Mellemfod.

I Fjerdragten er grønt den alm. Farve; det er
ubetinget den mest udprægede hos alle amer. P.
og fremherskende hos mange af de andre
Verdensdeles. Dernæst rødt, fremherskende hos
Lorierne, i øvrigt alm. som »Tegning« paa
mindre Partier af Fjerdragten; endvidere gult og
blaat. Kun faa Arter (og ingen af de amer.) er
hvide, sorte ell. graa. Metalglinsende Farver
mangler fuldstændig.

Nogle Papegøjetyper og deres
indbyrdes Forhold
. Nær Tilknytning til
nogen anden Fuglefamilie viser P. ikke. Heller
ikke Palæontologien giver Oplysning om P.’s
Oprindelse; den ældste bekendte Form,
Psittacus verreauxi, fra Frankrigs ældre Miocen, var
allerede en ægte P. Under disse Forhold kan
Spørgsmaalet om deres Afstamning kun
besvares med luftige Hypoteser. Kun saa meget er
sikkert: Familiens stærke Specialisering
(Udvikling i ensidig Retning), den skarpe
Afgrænsethed mod andre Fugle (saakaldte
Overgangsformer mangler), dens Rigdom baade paa Arter og
højst forsk. Typer, dens umaadelige geogr.
Udbredelse (geol. set over alle Verdensdele), og
endelig Palæontologiens Vidnesbyrd om, at den
allerede var fuldt udformet i Miocentiden, — alt
dette tyder paa, at dens Oprindelse ligger
meget langt tilbage, rimeligvis er at søge i den
mesozoiske Tid, ɔ: paa en Tid, da Fuglene
endnu ikke havde udformet sig i de nutidige Typer.

Noget klarere stiller Sagen sig, naar
Spørgsmaalet bliver om, hvor P. først er fremkomne,
og ad hvilke Veje de har naaet deres nutidige
Udbredelse. P.’s opr. Hjem er ikke, som det ofte
hævdes, Amerika, men den australske Region,
ɔ: den forsvundne Verdensdel, hvoraf
Ny-Guinea, en Del Stillehavsøer og Ny Zeeland er
Rester, og hvorfra det senere opstaaede australske
Kontinent fik sin Fauna. Vidnesbyrd herom er:
de amer. P. er i anatomisk Henseende uden
Undtagelse mindre opr. end de australske;
Australien og omliggende Øer er ikke blot den
papegøjerigeste Del af Jordkloden, men har
endnu den Dag i Dag de lavest staaende
Former; endelig er det muligt i store Træk at
efterspore de Veje, ad hvilke P. derfra har udbredt
sig mod Vest og Ø.

Den ældste (laveststaaende) nulevende P. er
den nyzealandske Stringops (Kakapo, Ugle-P.,
Hule-P.). Den er af Størrelse som en Ravn,
Fjerdragten malt grøn ell. brunlig grøn, vatret
som Uglernes; Vingerne er ved Mangel paa
Brug blevne saa godt som uskikkede til Flugt;
af Brystkammen er kun en svag Køl tilbage.
Den opholder sig i Jord- ell. Klippehuler,
hvorfra den om Natten kommer frem for at søge
Rødder, Frugter, Blade, Mos o. l. — Ret nære
Slægtninge har den i et Par australske Former
(Jordpapegøjer: Pezoporus og Geopsittacus).

Til Stringops (rettere naturligvis til dens
Forgængere) slutter sig paa dem ene Side Nestor og
Kakaduerne, paa den anden Side de fladhalede
P. og Lorierne.

Nestor er Navnet paa 5 nyzealandslke
Papegøjearter, hvoraf mindst een er uddød i senere
Aar. Den bedst kendte Art, Kea’en (N.
notabilis
), er saa stor som en Krage, mørk olivengrøn
med sorte Fjerkanter, rød paa Bagryggen og
Undersiden af Vingen. Skønt opr. frugtædende
har den i de senere Aartier anrettet ikke
ubetydelige Ødelæggelser paa Faarene: den sætter
sig paa Ryggen af disse Dyr, river Ulden ud,
flænger Hul i Huden og æder en Del af Kødet
og Indvoldene. Beslægtet med Nestor-P. er
Børstehovedet P. (Dasyptilus) fra Ny Guinea.

Kakaduernes (Cacatuidæ ell.
Plissoloppidæ) Fysiognomi er saa vel kendt, at det ikke
trænger til nærmere Beskrivelse. De er enten
hvide med spids gul Top: de store C. friton og
galerita, den lille C. parvula; ell. hvide med
bredfjedret, hvid ell. rød Top: C. alba og
moluccensis; ell. graa og røde: C. roseicapilla og
Inkakakaduen (C. Leadbeateri); ell. sorte:
Microglossus aterrimus (Ara-Kakadue) og
Calyptorhynchus (Ravnekakadue). Til Kakaduerne

Fig. 3. Fod af Papegøje.
Fig. 3. Fod af Papegøje.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0893.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free