Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Papegøjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maa ogsaa regnes en noget afvigende Slægt:
Callipsittacus (Nymfepapegøje), der i visse
Henseender nærmer sig den næstflg. Gruppe: det
er langhalede, brungraa P., af Størrelse som
Turtelduer, med gule Kinder og spids gul Top.
— Alle Kakaduer hører hjemme i Australien,
Ordet taget i videre Bet. som omfattende en Del
Øer Ø. og V. f. Kontinentet samt Filippinerne,
og er betegnende for denne Region.
Fladhalede P. (Platycercidæ) har man, i
Mangel af bedre Navn, kaldt en Gruppe P.,
hvoraf de største er som en Skade, de mindste
som en Musvit. Halen er lang og trinformet, ɔ:
Fjerene aftager stærkt i Længde fra de
midterste til de yderste, dog saaledes at som Regel
de 4 midterste er lige lange (et ret godt
Skelnemærke fra andre langhalede P.). Farverne er
hos de fleste overordentlig brogede. Medens
Kakaduerne er Skovfugle, lever de fladhalede
P. fortrinsvis paa aabne Græsstepper; de er
mindre øvede i Klatring end andre P. Der
kendes et halvhundrede Arter, udbredte over
Australien og Stillehavsøerne mod Øst til Ny
Zealand, mod Vest til Celebes. Alm. Burfugle er bl.
mange andre Undulat (Melopsittacus undulatus)
og Rosellapapegøjen (Platycercus eximius). Paa
Ny Guinea og nærliggende Øer lever
Dværgpapegøjer (Cyclopsittacidæ), alle meget smaa
Arter. Fra de fladhalede P. fører
Svalepapegøjerne (Nanodes) over til
Lorierne (honningsugende P., Loriidæ),
hvis væsentligste Ejendommeligheder, Manglen
af Filegruber og den penselformede Tunge, er
nævnte i Indledningen til denne Artikel. I
Fjerdragten er rødt den fremherskende Farve. De
er udmærket klatrende P., særlig tilpassede til
Livet i de australske Eucalyptus-Skove med
deres Rigdom paa honningførende Planter. Den
bedst kendte Art (over 70 er beskrevne) er den
rød-, blaa-, gul- og grønbrogede Bjerglori
(Trichoglossus novæ-hollandiæ).
Alle de hidtil nævnte P. hører hjemme i den
australske Region. Ingen Kakadue,
ingen fladhalet P. gaar ud over Vestgrænsen af
dette zoogeografiske Omraade, dannet af
Filippinerne, Celebes og Sumbava. De enkelte Dele
af Regionen har deres betegnende
Repræsentanter for disse Papegøjegrupper, men ingen Art
har bredt sig til de nærliggende Sunda-Øer,
Borneo;, Java ell. Sumatra. Kun Lorierne
overskrider paa et enkelt Sted Vestgrænsen og
breder sig lidt ind i den orientalske Region. —
Indien og Afrika har i ældgammel Tid faaet
deres P. Øst fra. Paa begge Steder har de udviklet
sig til ejendommelige Typer, men intet af disse
tropiske Lande kan opvise nogen stor
Formrigdom.
Den fremherskende Type i Indien er
Ædelpapegøjerne (Palæornithidæ), ret nær
beslægtede med de fladhalede P. Deres egl. Hjem
er den vestlige Del af den australske Region,
Ny Guinea og omliggende Øer; derfra har de
udbredt sig over Sunda-Øerne, Bag- og
Forindien. Udbredelsen er foregaaet paa en Tid, da
Verdensdelen »Lemurien«, der nu næsten helt
dækkes af det ind. Ocean, bestod, ɔ: da der var
Landforbindelse mellem Madagaskar,
Maskarenerne, Sunda-Øerne og Indien; ogsaa paa
Maskarenerne levede der nemlig Ædelpapegøjer,
der til Dels først er uddøde i nyere Tid. — De
fleste Ædelpapegøjer er slanke, aldeles
overvejende græsgrønne P. med lang, spids og
trindelt Hale; Størrelsen nærmest som
Turtelduernes. Arterne af Slægten Eclectus (korthalede
Ædelpapegøjer) viser en mærkelig Kønsforskel
i Farven: Hannerne er grønne, Hunnerne røde
(man skulde vente det omvendte, da Hannerne
jo i Reglen har de pragtfuldeste Farver).
At ogsaa Afrikas P. er Efterkommere af
Øst fra indvandrede Fugle, kan vises paa flere
Maader. De langhalede sorte Vasapapegøjer
(Coracopsis) paa Madagaskar, Komorerne og
Seychellerne er nær beslægtede med den
fladhalede P.; paa Afrikas Fastland har denne Type
udformet sig til den vidt bekendte graa P.
(Jako’en, Psittacus erithacus). Et endnu bedre
Vidnesbyrd er den i seneste Tid uddøde
Maskarenpapegøje (Mascarinus duboisi); den
dannede saa at sige Knudepunktet for Foreningen
af fladhalede P., Ædelpapegøjer og graa P. —
Den miocene europ. Psittacus verreauxi synes
at have staaet nærmest ved Jako’en. En bekendt
afrikansk Art er den ofte som Burfugl holdte
spurvesltøre Inséparable (Agapornis
pullaria L.).
For Indiens og Afrikas P. var de fladhalede
P. altsaa Grundstammen, Oprindelsen af
Amerikas P. maa søges bl. Fugle, der har staaet
Kakaduerne nær. Paa Ny Guinea lever en sort
Kakadue (Microglossus aterrimus), en
kæmpestor P., større end en Ravn, med nøgne
Kinder, mægtigt Næb og trindelt Hale, i disse og
andre Henseender paafaldende mindende om
Ara’erne; den har da ogsaa faaet Navnet
Ara-Kakadue. Paa Mauritius fandtes den nu for
længst uddøde Lophopsittacus mauritianus, der
viste Lighed paa den ene Side med
Microglossus, paa den anden Side med Ara’erne. Denne
uddøde Form viser Vejen, ad hvilken P. har
bredt sig Øst paa: over Lemurien og Australien
til Amerika. Heraf vil det fremgaa, at Gruppen
Ara ell. Arara (Ara ell. Sittace) er den opr. af
den ny Verdens P., ɔ: den, der staar
Grundtypen nærmest. Videre Udformninger af denne
er de kilehalede P. (Parkit’er, Conurus) og
Amazonpapegøjer (Chrysotis). Disse sidste
danner Toppunktet af P.’s østlige Stamme, ligesom
Jako’erne af den vestlige. Karakteristisk nok
hører de bedst »talende« P. netop til disse to
Formkredse.
Geografisk Udbredelse. P. betegnes
ofte som en tropisk Fuglefamilie. De er det
ifølge deres Oprindelse, men ikke helt efter
deres nutidige Udbredelse; en Del amer. Arter
lever om Vinteren i meget ublidt Klima, ikke
faa af de tropiske trives udmærket i aabne
Volierer, selv om det fryser og sner. — I Afrika
er de udbredte fra omtr. 16° n. Br. til 27° s. Br.;
i hele Nordafrika findes altsaa ingen P. For
deres Hjem i Asien danner Himalaja
Nordgrænsen, Indus-Dalen en skarp og pludselig
Vestgrænse; i Afghanistan, Belutshistan og det
tropiske Arabien findes ingen P.; heller ikke Kina
har nogen i Landet egl. hjemmehørende Art.
Paa Stillehavsøerne gaar de mod S. til 55°
(Maquarie-Øerne), ɔ: omtr. saa langt mod Syd, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
