- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
851

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Papillom - Papilloter - Papin, Denis - Papini, Giovanni - Papinianus, Æmilius - Papin's Gryde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ell. danner uregelmæssige, rørformede Pocher
og Krypter) er beklædte med tykke Lag af
Epithelceller af samme ell. lgn. Type og Form som
de Epithelceller, der bedækker den Hud- ell.
Slimhindeflade, paa hvilken P. har sit Sæde. Paa
Huden dannes P.’s Beklædning saaledes af
forhornende Epithel, i Tarm og Mave af cylindrisk,
i Urinblæren af kubisk ell. cylindrisk Epithel
o. s. fr.

P. er ofte en ganske godartet Svulst. Men
dette er dog ingenlunde altid Tilfældet, da
Papillomdannelse i visse Organer ikke sjældent
følges af Kræftudvikling, saaledes om det
hyppigst iagttages i Urinblæren og Tarmkanalen,
men også kan blive Tilfældet paa Huden og i
andre Organer (Struben f. Eks.). P.’s Aarsager
er kun delvis kendte. Det kan i meget sjældne
Tilfælde være medfødt, men maa i øvrigt, i hvert
Fald i det langt overvejende Antal Tilfælde,
anses for at udvikles som Følge af kroniske
Betændelser og Irritationer af forsk. Art.
Langvarig Indvirkning paa Huden af en Rk. Stoffer
som Sod, Tjære, uren Paraffin, Beg o. l.
foraarsager saaledes ofte Dannelse af Hudpapillomer,
der ogsaa eksperimentelt kan fremkaldes hos Dyr
(Mus) ved en tilsvarende Teknik. Saadanne
Papillomer følges, ligesom de af visse Parasitter
(Bilharzia hos Mennesker, Gongylonema
neoplasticum
hos Rotten) fremkaldte, hyppigt af
Kræft (s. d.).
Johs. F.

Papilloter [papi(l)jåtər] (fr.), Papirstrimler,
man sætter i Haaret for at faa det til at krølle
sig.

Papin [pa-pæ], Denis, fr. Fysiker, f. i Blois
22. Aug. 1647, d. i England omkr. 1714. P.
studerede Medicin i Paris og virkede her nogen
Tid som Læge. Matematik og Fysik
interesserede ham især, og han hørte Huygens’
Forelæsninger. 1680 maatte han som Kalvinist
udvandre til England, hvor han af Robert Boyle
indførtes i Royal Society. S. A. beskrev han
Sikkerhedsventilen, der endnu bruges i det væsentlige
i den af P. angivne Form (se Papins
Gryde
). Efter en Rejse til Italien kom han 1687 fra
London til Marburg, hvor han blev Prof. i
Matematik og Fysik, en Stilling, som han beholdt
til 1707. P. syslede meget med
Luftpumpen, som han forsynede med en dobbelt
gennemboret Hane, men mest bekendt er han
bleven for sit Arbejde med Dampmaskinen;
han fik endog i Beg. af 18. Aarh. bygget et Slags
Dampskib, paa hvilket han gik om Bord i
Kassel for ad Flod- og Søvejen at naa England.
Men han blev overfalden undervejs, fik Skibet
ødelagt og naaede fattig og modløs til England,
hvor han døde nogle Aar senere. Af P.’s
Brevveksling med Leibniz og Huygens, der er
udgiven af Gerland, sammen med en Biografi af P.
[Berlin 1881], ser man, at P. endnu levede 1712.
(K. S. K.). A. W. M.

Papini [pa’pini], Giovanni, ital. Forf. i
i Firenze 9. Jan. 1881. Han opvoksede i fattige
Kaar, Faderen var Republikaner, ivrig
Tilhænger af Garibaldi og meget irreligiøs. Tidlig
vaagnede Interessen for boglige Studier hos
den indesluttede og melankolske, men meget
ærgerrige Dreng. Han fik paa Biblioteket fat
paa alle Slags Bøger, videnskabelige, litterære
og historiske, som han formelig slugte, og
kastede sig som ung Mand over Studiet af
Filosofi. Han blev Fører for en oppositionel Skare
af unge Studenter, Kunstnere og Filosofier og
grundede sammen med sin Ungdomsven
Giuseppe Prezzolini Tidsskriftet Leonardo
(1903—07). De to unge Filosofiers Ideal var at
opbygge et nyt Italien, at komme bort fra det
forbenede og slappe i den officielle Kultur, og
deres Middel var at forkaste alt det hævdvundne.
I sin Boig Il crepuscolo dei filosofi (1906)
sønderlemmede P. hele Europas nyere Filosofi;
han vakte umaadelig Forargelse, men enkelte
som den neapolitanske Filosof Benedetto Croce
og Amerikaneren William James viste ham
straks stor Interesse og Anerkendelse. Senere
var han med til at grundlægge fl. Tidsskrifter,
var en Tid ivrig Futurist, og det vakte Furore,
da han og hans Fæller i deres Organ Lacerba
brugte matematiske Tegn og Formler i St. f.
Ord. Inden den Tid havde han dog gjort sit
Navn bekendt i videre Kredse ved sin
mærkelige og interessante Selvbiografi Un uomo
sfinito
(1912), oversat paa Dansk af Knud Ferlov
under Titlen »En færdig Mand« (1924). Man
følger ham heri gennem alle de forsk.
aandelige Strømninger, han indtil 1912 havde været
paavirket af. Efter at have udgivet denne Bog
trak han sig for en Tid tilbage til sin Hustrus
Hjemegn ved Tiberens Udspring, studerede de
gl. toskanske Forf. og udgav 1915 Cento pagine
di poesia
, hvor han viser sig stærkt paavirket
af Carducci. I 1921 kom den Bog, som med eet
Slag skulde gøre P.’s Navn berømt: La
storia di Cristo
. Den tidligere revolutionære
Polemiker, der lod haant om alt, har her
fremstillet Kristi Liv og Død, nøje følgende det ny
Testamentes Beretning, som dog er farvet af
P.’s egen Fantasi. Bogen er overs. paa fl.
Sprog, paa Dansk af Knud Ferlov (»Kristi Livs
Historie«, 1923). Foruden disse Hovedværker
kan nævnes de fantastisk-filosofiske Noveller:
Il Tragico quotidiano (1906) og Il pilota cieco
(1907), Vita di nessuno (1912), Maschilità (1915),
Stroncature (1916), L’uomo Carducci (1918) o. fl.
Han forbereder f. T. Udgivelsen af et Bd Digte
og 2. Del af sin Selvbiografi, som faar Navnet
La seconda nascita.
E. M-r.

Papinianus, Æmilius, en af de
betydeligste rom. Jurister, levede under Kejser
Septimius Severus, til hvem han stod i et nøje
Venskabsforhold. Han udnævntes af ham til
Prætorianpræfekt og nød stor Anseelse; men senere
lod Caracalla ham dræbe, da han søgte at
beskytte hans Broder Geta mod Kejserens
Efterstræbelser. Hans Skr, af hvilke de vigtigste var
Quæstiones og Responsa, er tabte, men stærkt
benyttede af de senere rom. Jurister.
H. H. R.

Papin’s [pa’pæs] Gryde, nu kun sjældnere
anvendt Betegnelse for en Metalbeholder, der
er tilstrækkelig solidt konstrueret, til at den kan
taale Trykket af højspændte Vanddampe, f.
Eks. af 10—20 Atm. Tryk. Den kan f. Eks.
bestaa af en forneden lukket, foroven aaben
tykvægget Støbejernscylinder, der foroven er
forsynet med en bred Flanche, hvorpaa kan
boltes et solidt Laag, forsynet med Manometer,
Sikkerhedsventil, Udblæsningshane etc. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0899.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free