- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
852

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Papin's Gryde - Papir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bunden af Beholderen er noget Vand, der kan
opvarmes til Kogning; Sikkerhedsventilens
Belastning bestemmer Damptrykket i Beholderen. Kan
f. Eks. anvendes til Sterilisering af Konserves
o. l. Betegnelsen P. G., der hentyder til
Apparatets Konstruktion af Denis Papin, benævnes
nu i Reglen Autoklav (s. d.).
Carl J.

Papir fremstilles ved en Slags
Sammenfiltning af forsk. Taver, hovedsagelig af vegetabilsk
Oprindelse. Som Raastoffer anvendes Klude,
Rester af ell. gl Rebslagervarer, Cellulose, Straa,
Træmasse, Esparto, Broussonetiafiber, Bambus
o. a., forskellige Fyldstoffer og den saakaldte
Lim. Af forholdsvis ringe Bet. er uldne og
Silkeklude samt Makulatur. Kludene bliver først
omhyggelig sorterede i Linnedklude og
Bomuldsklude etc., idet de, i øvrigt nu p. Gr. a.
anden Benyttelse sjælden forekommende uldne
og Silkeklude kun benyttes til Pakpapir o. l.
Linnedkludene sorteres derpaa igen i flere
Grupper, idet de opr. blegede er de bedste,
derpaa følger de ved Slid mere eller mindre
blegede, saa de ublegede og til sidst de, der
stammer fra grove linnede el. Hampegarnsvarer.
Selvfølgelig findes der imidlertid talrige
Overgange fra de fineste til de daarligste, og det,
hvoraf Værdien afhænger, er de enkelte Fibres
Renhed, Finhed og Styrke. Paa lgn. Maade
sorteres andre Klude, og samtidig med Sorteringen
foregaar en Rensning for Knapper, Hægter,
Maller o. l., helst ogsaa en Opskæring af Sømme
o. l., hvorpaa følger en Ituskæring. Hertil
anvendes sædvanlig en Maskine, f. Eks. som vist
paa Fig. 1, der er forsynet med en Dug uden
Ende a og Valser c og d, som fører de ved r
paalagte Klude hen mod den roterende Valse
A; denne er besat med Knive, som samvirker
med en faststaaende Skinne g. Maskinerne kan
ogsaa være konstruerede paa anden Maade,
f. Eks. efter samme Princip som
Overskæremaskiner (se Appretur). Efter at Kludene
er ituskaarne, bliver de først underkastede en
mekanisk Rensning, navnlig Befrielse
for Støv, ofte ved Hjælp af en Valse, af noget
lgn. Konstruktion som den, der benyttes ved
Bomuldsspinding, hvorefter følger en kemisk
Rensning
. Denne bestaar i en Vaskning og
en efterfølgende Kogning med Natron, Soda ell.
Kalk, oftest under Tryk, hvorved Olie, Smuds
og animalske Fibre (Uld og Silke) opløses, og en
Del Farvestoffer sønderdeles, ligesom Kludene
i det hele gøres mere modtagelige for Blegning.
Derefter følger igen en Vaskning for at fjerne
de opløste Urenheder, og Kludene bliver derpaa
sønderdelte. Dette skete tidligere i
Stampemøller (deraf Navnet Papirmøller
for de ældre Fabrikker), som arbejder med
hammeragtig faldende Stamper, men p. Gr. a.
deres ringe Præstationsevne blev de siden helt
fortrængte af de saakaldte Hollændere. Da
Stamperne imidlertid gav et udmærket,
langtavet Produkt, har man i den seneste Tid igen
forsøgt at indføre dem ved Fremstillingen af
særlig fint P. En Hollænder er vist paa Fig. 2
med en Del af Forvæggen borttagen. Den
bestaar af et langagtigt Trug u, der i Midten er
forsynet med en fritstaaende Skillevæg, a t,
saaledes at den Blanding, af Klude og Vand, som
kommes i Truget, kan cirkulere i dette i den
ved Pilene viste Retning. Kludene passerer
herved stadig ind mellem den med Knive besatte,
roterende Valse d og de i »Pladen« b anbragte
Knive c. Da Valsen har 30—70 Knive, Pladen
7—20, og da Valsen gør 100—200 Omdrejninger
i Minuttet, giver den saaledes c. 3500—4800 Klip
i Sekundet. Samtidig med Sønderskæringen af
Kludene besørger Valsen ogsaa disses
Transport hen over Brystet l. Sand o. l. afsætter sig
i Renden o i den forreste Del m af Pladen,
medens Sigtetromlen s og Sigtedugen r med
Afløbsrenden q tjener til Fjernelse af andet
Smuds. Naar Sønderskæringen nærmer sig sin
Afslutning, maa de sidstnævnte Anordninger
sættes ud af Virksomhed for at forhindre et
Tab af Papirstof, hvilket sker ved Indskydning
af Pladen p. Under Arbejdet i Hollænderen
kan Valsen1 og »Pladen« b efterhaanden
nærmes til hinanden, alt som Sønderdelingen
skrider fremad, men i øvrigt benyttes altid to
Hollændere, af hvilke den ene fremstiller det
saakaldte Halvstof ell. Halvtøj, der i den
anden yderligere findeles til saakaldt
Helstof. I Helstofhollænderen finder ogsaa en
Blanding Sted af de forsk. Slags Halvstof samt
en Blegning og Indblanding af de forsk.
Fyldtstoffer og eventuelt »Lim«. Blegningen
foretages enten ved Hjælp af Klorkalk eller ved
elektrolytisk fremstillet Klor. Endvidere
tilsættes her til hvidt Papir en ringe Mængde
Blaanelse (se Blaane) og til farvet Papir de
nødvendige Farvestoffer. Den Lim, der benyttes, er
harpikssur Lerjord, der udfældes paa selve
Taverne i Hollænderne, idet man her først
tilsætter en Opløsning af Harpikssæbe og derpaa
en Opløsning af svovlsur Lerjord, hvorved
udfældes harpikssur Lerjord og dannes opløselig
svovlsurt Alkali, som vaskes bort. Til
haandgjort P. bruges dog alm. Lim hvortil er sat en
ringe Mængde Alun, og denne Lim tilsættes
først paa et senere Stadium af Fabrikationen.

Formningen til P. sker paa den Maade,
at Helstoffet som en tynd Vælling bringes op
paa en af Metaltraade dannet Sigte,
»Formen«, der stadig rystes, hvorved Vandet løber

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0900.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free