- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
853

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Papir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra, medens de enkelte Taver filter sig sammen.
Tidligere fremstilledes alt P. som
haandgjort ell. Bøttepapir, idet Formen er
udspændt i en Træramme; oven paa denne
lægges en løs Ramme, som afmaaler den til et Ark
fornødne Stofmængde. Denne øses af em Mand,
Formeren, op i Formen og rystes her,
(hvorpaa det vaade Ark af en anden Arbejder,
Guskeren, tages fra Formen og afvekslende
med Filtstykker lægges ti en Stabel, som
presses, Filten udtages, de vaade Ark faar en
fornyet Presning og ophænges derpaa over Snore
til Tørring ved Træk i særlige Tørrerum.
Herpaa sker Limningen ved Neddypning af
Arkene i tynd Limopløsning, hvorpaa følger en
fornyet Presning og Tørring. Den langt
overvejende Mængde P. fremstilles imidlertid
nutildags ved Maskinformning, hvortil
benyttes forsk. Maskiner. Som Eksempel paa en
saadan er paa Fig. 3 vist en saakaldt Maskine
med lige Form. Ved denne tilføres det, i
særlige Apparater for Sand og Knuder fuldstændig
befriede Helstof ved A, hvor det kommer ud
paa den, som en Dug uden Ende tildannede
Form (den saakaldte Vire) a a a, der er ført
over de store Valser B og C samt over
Strammerullerne c, d, f, s, S og s, af hvilke de tre
sidste kan indstilles ved Hjælp af Møtrikker
paa de skrueskaarne Søjler g. Paa det indtil 3
m lange Stykke af Formen, hvorpaa P. dannes,
er denne endvidere understøttet af de smaa
»Registervalser« r, da det er af stor Bet. for
P.’s Ensartethed, at Formen her ligger
fuldistændig vandret. Formens Rystning
tilvejebringes derved, at de den bærende Dele er
forbundne med den paa Rullerne h h, og Søjlerne
G G, hvilende Ramme, der ved Hjælp af en
Ekscentrik e. l. faar 160—300 smaa Stød pr
Minut. Remme D D, der af Ruller T1 T1 trykkes
ned mod Formen, hestemmer Arkets Bredde,
og denne kan varieres derved, at disse Ruller
og Strammerullen S1 er anbragte paa Vogne E
E
, der kan forskydes ved Hjælp af Haandhjulet
h1, Smækkerne 1 og Snækkehjulene q.
Efterhaanden som Papirmassen bevæger sig frem
sammen med Formen, løber Vandet fra, ned i
Renden W, og naar Punktet1 D er passeret, er
P. omtrent saa tørt, som naar det tages af
Haandformen, og det tørres yderligere ved
Hjælp af Sugeindretningerne b b, for endelig
at forlade Formen ved p mellem Valserne E
og C. Stadig støttet af Filtdtuge føres P. derpaa
videre gennem flere Sæt Pressevalser og omkr.
store dampvarmede Tørrevalser for endelig at
oprulles. Samtidig med disse Arbejder sker
ogsaa Fremstillingen af Vandmærket, idet
den hertil nødvendige Figur af tynd Metaltraad
enten er fastsyet til Formen, saaledes at den
frembringer tilsvarende tyndere Steder i P.,
ell. den er anbragt paa en saakaldt
Dandyvalse, der trykker den ned i det halvfugtige
P. En særlig Glans fremstilles undertiden ved
Satinering paa en Friktiomskalander (se
Appretur S. 896).

Bl. de talrige Papirsorter kan flg.
nævnes: Indpakningspapir, hvortil hører
Karduspapir, i talrige Kvaliteter, lige fra
ganske tarvelige tynde og temmelig skøre
Træmassepapirer, til svære, seje Kvaliteter,
fremstillede af Klude, Reb, Cellulose, Manillahamp,
Jute o. a. Godt Pakpapir fremstilles af
langtavet Raastof og bliver limet ell. i alt Fald
halvlimet, medens de simplere Sorter er
ulimede. Saadant P. bliver ofte imprægneret med
Tjære o. l. for at kunne
beskytte de indpakkede Varer
mod Fugtighed.
Klatpapir og Filtrerpapir
er ulimet og sædvanlig
fremstillet af Bomuld, der
til de finere Sorter
Filtrerpapir er befriet for sit
Indhold af Mineralstoffer ved
Udvaskning med Saltsyre
og undertiden ogsaa ved
Flussyre. Kopipapir er
tyndt ulimet P.
Trykpapir fremstilles i en
Mængde forskellige Kvaliteter og af alle
mulige Raamaterialer limet eller halvlimet.
Skrivepapir er altid limet;
haandgjort P. kaldes ribbet, naar det er
fremstillet paa en af tynde parallelt liggende
Messingtraade bestaaende Form, Velin, naar
den anvendte Form bestaar af fint
Metaltraadsvæv. Maskinpapir er altid Velin; men Ribningen
eftergøres ofte deri paa lgn. Maader, som
Vandmærker fremstilles. Pergamentpapir,
Papyrin, fremstilles ved at trække ulimet P.
gennem stærk Svovlsyre og straks derefter
gennem Vand, hvorved Cellulosen overfladisk
omdannes til den saakaldte kolloidale Form (se
Cellulose), der tilstopper P.’s Porer.
Uægte Pergamentpapir
(Pergamyn) er limet; det fremstilles af
Sulfitcellulose og behandles ikke med Svovlsyre.

Mange Papirsorter farves i Hollænderen og
kaldes da massefarvede;
Konceptpapir er massefarvet Skrivepapir, enten gult ell.
blaat.
K. M.

Fig. 3.
Fig. 3.


P. over en vis Tykkelse kaldes Pap. Da
Ensartethed og Udseende ofte ikke spiller nogen
Rolle ved Pap, underkastes Raastofferne en
mindre omhyggelig Behandling end til P., og
Papirvællingen er mindre fortyndet. Bedre og
nogenlunde tyk Pap fremstilles ikke ved en
enkelt Formning, men af flere sammenklæbende
Lag. Ved Haandarbejde lægges flere Ark lige
fra Formen oveni paa hverandre uden Filt
imellem, til Bunken har den ønskede Tykkelse; den
behandles derpaa ved Presning og Tørring som
et enkelt Ark. Ved Maskinarbejde bruges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0901.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free