Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - parallaktisk - parallaktisk Ligning - parallaktisk Lineal - parallaktisk Vinkel - Parallel (mat.) - Parallel (jernbaneteknisk) - Parallelcirkler - Parallelcirkler - Paralleldragere, Parallel-Gitterdragere - Parallelepipedum - Parallelforbindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens den anden staar lodret paa denne. Den
første Akse kaldes Timeaksen, den anden
Deklinationsaksen, Ved denne Montering vil
Kikkerten kunne følge Stjernen i dens daglige
Bevægelse, idet Kikkertten kun behøver at drejes
om Timeaksen. Denne Bevægelse udføres alm.
af et Urværk, naar Kikkerten i længere Tid
som ved Fotografering skal være rettet mod
Stjernen.
J. Fr. S.
parallaktisk Ligning kaldes en
Perturbation i Maanens Bevægelse, der fremkaldes ved,
at Maanen ved Nymaane bliver tiltrukken lidt
stærkere af Solen end ved Fuldmaane. Maanens
Afstand fra Jorden er derfor lidt større og dens
Hastighed lidt mindre i Nymaane end i
Fuldmaane. Den p. L. er afhængig af Forholdet
mellem Maanens og Solens Afstand fra Jorden.
Omvendt kam dette Forhold findes af den p. L.,
naar denne er bekendt af Observationer. Da
Maanens Afstand kendes med stor Nøjagtighed,
kan denne Perturbation benyttes til
Bestemmelse af Solens Afstand ell. Solens
Horisontalparallakse. Hansen fandt paa denne Maade
Solens Horisontalparallakse = 8,92″.
J. Fr. S.
parallaktisk Lineal, se Triquetrum.
parallaktisk Vinkel kaldes Vinklen mellem
en Stjernes Deklinations- og Højdecirkel. Er
Stjernens Deklination δ, Højde h,
Iagttagelsesstedets Polhøjde φ, saa er den p. V. = p givet af
Ligningen: cos p = sin φ — sin δ sin h / cos δ cos h.
J. Fr. S.
Parallel (mat.). To rette Linier siges at
være p., naar de ligger i samme Plan og ikke
skærer hinanden, hvor langt de end forlænges.
Euklid beviste, at to Linier i samme Plan, der
skærer en tredje saaledes, at Summen af de
indvendige Vinkler, som de danner med den
tredje Linie til samme Side, er = to Rette, er
p. Ved denne Sætning var altsaa Eksistensen af
p. Linier godtgjort, og Euklid supplerede
Sætningen ved Opstilling af flg. ubeviste
Forudsætning (5. Postulat, i »Elementerne« i nogle
Udmarver opført som 11. Aksiom): hvis de nævnte
indvendige Vinklers Sum er < 2 Bette, skærer
de to Linier hinanden til den Side, hvor
Vinklerne ligger. Denne Forudsætning,
Parallelaksiomet. og Forudsætningen om, at
Summen af Vinklerne i en Trekant er = 2 Rette,
kan let reduceres til hinanden. Der er gjort
mange Forsøg paa at bevise Parallelaksiomet
ud fra Euklid’s øvrige Forudsætninger, men
det er ikke lykkedes. Legendre godtgjorde, at
Vinkelsummen i en Trekant ikke er større end
to Rette. Lobatschevsky og Bolyai har opstillet
en »ikke euklidisk Geometri«, hvori
Parallelaksiomet mangler, uden deri at støde paa nogen
Modsigelse, der kunde godtgøre Aksiomets
Nødvendighed. — I den euklidiske Geometri
afskærer to p. Linier samme Længde, deres
Afstand, paa alle Linier vinkelrette paa dem
begge. En Linie siges at være p. med en Plan,
naar den aldrig skærer denne. En saadan Linie
kan faas ved at tegne en P. med en Linie i
Planen. Lægges en Plan gennem to hinanden
skærende Linier, der er p. med en anden Plan, er
de to Planer p., ɔ: de skærer aldrig hinanden;
alle Linier vinkelrettte paa den ene er ogsaa
vinkelrette paa den anden, og paa den alle
afskæres det samme Stykke, Planernes
Afstand.
Chr. C.
Parallel bruges i jernbaneteknisk Henseende
ofte i St f. Betegnelsen Lineal for den
Maskindel paa et Lokomotiv, som danner Styr for
Krydshovedet under dettes frem- og
tilbagegaaende Bevægelser (se ogsaa Lokomotiv).
G. K.
Parallelcirkler (mat.), se
Omdrejningsflade.
Parallelcirkler kaldes de Lillecirkler paa
en Kugleflade, hvis Planer er parallelle med
et givet Storcirkelplan. Alle P.’s Centre ligger
paa en ret Linie, der gaar gennem
Storcirkelens Centrum og staar lodret paa denne;
Liniens Endepunkter er Poler for Storcirkelen
og P. Paa Himmelen er P. Lillecirkler
parallelle med Ækvator; deres Poler er
Verdenspolerne, og Linien lodret paa P. er
Verdensaksen. Stjerner, som ligger paa samme P., har
samme Deklination (s. d.). Paa Jorden er P.
parallelle med Jordens Ækvator, deres Akse er
Jordaksen. Steder paa Jorden paa samme P.
har samme Bredde, derfor kaldes ofte P.
Breddeparallel.
J. Fr. S.
Paralleldragere, Parallel-Gitterdragere,
se Broer, S. 52.
Parallelepipedum (mat.) er et Polyeder
begrænset af seks Parallelogrammer. To af
disse, f. Eks. ABCD og A1B1C1D1, der ikke har
nogen Side fælles, kaldes modstaaende
Sideflader;
de er
kongruente, og deres
ensliggende
Sider er
parallelle. Tages
en Sideflade
til
Grundflade for
P., forstaas
ved den
tilsvarende Højde Afstanden til den
modstaaende Sideflade. P. har fire Diagonaler AC1, BD1,
CA1, DB1, der alle gaar gennem samme Punkt
O, P.’s Midtpunkt. Antallet af Kubikmeter
i P. er Produktet af Antallet af Kvadratmeter
i en Grundflade og Antallet af Meter i den
tilsvarende Højde. Det retvinklede P. ell.
Kassen er begrænset af seks Rektangler; en
speciel Form, hvor Sidefladerne alle er
Kvadrater, er det regulære Heksaeder, ogsaa
kaldet Kubus ell. Terning.
Chr. C.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
