Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parallelforbindelse - Parallelforskydning - Parallelisme - Parallelisme - Parallelkæder - parallelle Kræfter - parallelle Kurver og Flader - Paralleller - Parallellineal - Parallelogram - Parallelogram, Kræfternes - Parallelskruestik - Parallelsteder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Elementerne, men Batteriets indre Modstand
er kun 1/n af den indre Modstand i et enkelt
Element, saaledes at Batteriet kan sende langt
stærkere Strømme gennem smaa ydre
Modstande, end et enkelt Element kan gøre. Er den
ydre Modstand stor i Sammenligning med
Elementets indre Modstand, vil man derimod faa
stærkest Strøm ved at benytte Rækkeforbindelse
af Elementer (jfr galvanisk Balleri). —
Modstandene i et elektrisk Kredsløh er
forbundne parallelt, naar Strømmen fra
Elektricitetskilden maa dele sig mellem de forsk.
Modstande for efter Gennemgang gennem
Forgreningen atter at blive samlet til en enkelt Strøm.
I Forgreningen vil Strømmen være stærkest i
de Grene, hvor Modstanden er mindst, og den
samlede Modstand R i en P. af
Enkeltmodstandene r1 r2 . . . bestemmes ved 1/R = 1/r1 + 1/r2
+ ... — Ogsaa forskelligartede elektriske
Apparater siges at være parallelle, naar den
elektriske Strøm maa dele sig i flere Dele, hvoraf
hver Del løber gennem sit Apparat; i en
elektrisk Svingningskreds er saaledes en
Kondensator og en Selvinduktionsrulle arrangerede
parallelt.
A. W. M.
Parallelforskydning (mat.). Hvis man ud
fra en Figurs Punkter trækker lige lange og
parallelle Liniestykker til samme Side, vil de
Punkter, som man derved kommer til, danne
en med den givne kongruent Figur, som siges
at være fremgaaet af den givne ved en P., hvis
Størrelse og Retning er angiven ved et af de
nævnte Liniestykker.
Chr. C.
Parallelisme (gr.), Jævnstillen af forskellige
Steder i en Bog (Bibelsteder), der forklarer
hinanden (Parallelsteder); Lighed i Forhold og
Egenskaber (smlg. næste Art).
Parallelisme (gr.), i Poesien et poetisk
Virkemiddel, der er beslægtet med Gentagelsen
og bestaar i, at en Tanke ell. et Vers følges af
en anden ell. andet, der udsiger det samme,
men paa en lidt anden Maade, med andre Ord,
i et Billede ell. antitetisk. Saaledes forstærker
man ligesom dvælende den første Tanke. »Det
vilde Bryst maa saares, mens det saarer — Den
kække Ørn maa over Fjeldet gaa« (C. Bagger).
Særlig benyttet er P., der ogsaa træffes i
Folkevisen, i den hebraiske Poesi. Verset er da
bygget saaledes, at det indeholder een Tanke og
falder i to i rytmisk Ligemaal satte Led, der
svarer saaledes til hinanden i Form og Indhold,
at det andet gentager det første i synonyme ell.
antitetiske Udtryk. Eks.: Dommernes Bog 14,
14 »Fra Æderen gik Spise ud; Sødme kom fra
den stærke«. Ordsprogene: »Mat Sjæl træder
paa Honningkage; men alt bittert er sødt for
en hungrig Sjæl«.
Cl. W.
Parallelkæder, Bjergkæder, der er opstaaet
ved Foldning, danner i Reglen flere parallelle
Kæder. Ofte er den ene udpræget som
Hovedkæde, de andre som P. til denne. I andre
Tilfælde er de alle P. i Forhold til hverandre.
M. V.
parallelle Kræfter, se Kræfters
Sammensætning, Tyngdepunkt og
Vægtstang,
parallelle Kurver og Flader (mat.).
Afsættes hen ad enhver Normal til en given plan
Kurve fra Normalens Fodpunkt P paa Kurven
et givet Stykke r til begge Sider, vil de
Punkter A og B, som man derved kommer til, til
geometrisk Sted have en Kurve. der siges at
være parallel med den givne. Den parallelle
Kurve kan ogsaa fremkomme som
Indhyllingskurve (s. d.) for en Cirkel med Radius r, hvis.
Centrum glider paa den givne Kurve. En
Cirkels parallelle Kurve bestaar altsaa af to
Cirkler, koncentriske med den. Den parallelle
Kurves Tangenter i A og B er parallelle med den
givne Kurves Tangent i P; de to Kurver har
altsaa samme Normaler, samme Evolut, samme
Krumningscentrer. Paa lign. Maade kan man
konstruere en parallel Flade til en given Flade
ved at afsætte et konstant Stykke hen ad
Normalerne, ell. man kan danne den som
Indhyllingsflade for en Kugle med konstant Radius,
hvis Centrum glider paa den givne Flade;
Tangentplanerne i til hinanden svarende Punkter
bliver parallelle.
Chr. C.
Paralleller er Skytte- eller Færdselsgrave,
der løber parallelt med Stillingen; brugtes i
tidligere Tid særlig som Betegnelse for de Grave,
der af Angriberen anlagdes paa Angrebsfronten
af en belejret Fæstning, efterhaanden som
Angriberen rykkede ind paa denne, og hvorfra
Approcherne, d. v. s.
Fremrykningsgravene, udgik. Man skelnede mellem 1., 2., 3. o. s.
v. Parallel, mellem hvilke der atter kunde
findes Halvparalleller (se
Fæstningskrig II).
Sch. P.
Parallellineal (Søv.), En Lineal, der kan
forskydes parallelt med sig selv. Den anvendes
meget i Navigationen til Opmaaling og
Afsætning af Retninger i Søkortene i Forbindelse
med de i Kortene trykte Kompasroser ell. en
Transportør (s. d.). Undertiden er P. forsynet
med Kompasinddeling, hvorved Transportøren
kan undværes.
C. B-h.
Parallelogram (mat.) kaldes en Firkant,
hvori hvert Par modstaaende Sider er parallelle.
I et P. er modstaaende Sider lige store, ligesaa
modstaaende Vinkler; der er to Diagonaler, som
halverer hinanden. To modstaaende Siders
Afstand kaldes Højde i P., svarende til en af de
modstaaende Sider som Grundlinie.
Antallet af Kvadratmeter i et P. er Produktet af
Antallene af Meter i en Højde og i den tilsvarende
Grundlinie. Særlige Former for P. er Rektangel,
Rombe, Kvadrat (s. d.).
Chr. C.
Parallelogram, Kræfternes, se
Kræfters Sammensætning.
Parallelskruestik, se Skruestik.
Parallelsteder kaldes i det teologiske Sprog
Sætninger ell. Sætningskomplekser fra de bib.
Skr (enten fra forsk. ell. fra det samme Skr.),
som m. H. t. Tanken ell. enkelte Ord er
parallelle, ensartede. Eksempler fra det Ny Test.:
Joh. 1, 18; 3, 16; 1. Joh. 4, 9 er P. m. H. t.
Udtrykket »den Enbaarne« om Kristus. Ef. 3. 8;
3. Joh. 4 er P. m. H. t. dobbelt Komparation af
et gr. Adj. Rom. 5, 19; Fil. 2, 8; Hebr. 5, 8 er
P. m. H. t. Kristi Lydighed mod Gud. Navnlig,
de synoptiske Evangelier indeholder talrige P.;
ja lange parallelle Stykker. Vor autoriserede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
