Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parallelsteder - Parallelstruktur - Parallelteori - Paralleltonearter - Paralleltrapez - Parallelværk - Paralogisme - Paralos - Paralyse - Paralysis agitans - Paramagnetisme - Parama-Hamsa - Paramaribo - Paramatta - Parambanang - Paramenta - Parameter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bibeloversættelse er, som det hedder i ældre i
Udgaver: »med mange P. forsynet«, ɔ: forsynet
med Henvisninger til P.
H. M.
Parallelstruktur har de Stenarter, hvis
enkelte Bestanddele viser en regelmæssig Ordning
enten efter en Flade ell. efter en Linie.
J. P. R.
Parallelteori, se Identitetshypotesen.
Paralleltonearter kaldes de parvis
optrædende Dur- og Moltonearter, der har samme
Fortegn, altsaa C-dur og A-moll, G-dur og
E-moll o. s. v.
S. L.
Paralleltrapez (mat.) kaldes en Firkant,
hvori to modstaaende Sider er parallelle. Disse
Siders Afstand kaldes P.’s Højde. Antallet af
Kvadratmeter i P. er Produktet af Antallet af
Meter i Højden og den halve Sum af Antallene
af Meter i de parallelle Sider.
Chr. C.
Parallelværk, et ved
Strømreguleringsarbejder anvendt Værk, der tjener til at
indsnævre et sejlbart Vandløbs Bredde paa Steder,
hvor denne er for stor og som Følge heraf
Dybden for rirrge. P. danner da den ny
Sidebegrænsning for Vandløbet, idet det begynder ved
Vandløbets Bred paa det Sted, hvor Vandløbets
Bredde er passende, og herfra føres parallelt
med Strømmen paa hele den Strækning, hvor
Vandløbets Bredde er for stor. Ved dets nedre
Ende føres P. dog i Reglen ikke helt til Land,
men der efterlades en Aabning, hvorigennem
det ved P. fra Bredningen afskaarne Vandareal
staar i Forbindelse med Vandløbet. P.’s øvre
Afslutning, dets Krone, rækker oftest ikke
stort over Vandspejlet ved den laveste
Vandstand, ved hvilken Skibsfart finder Sted,
hvorved Værket ved alle højere Vandstande vil
overstrømmes, hvad der har til Følge, at Rummet
mellem P. og Land lidt efter lidt vil udfyldes
af de med Strømmen førte
Bundfældningsstoffer. P. bygges enten af Sten ell. Faskiner, i
sidste Tilfælde enten i vandrette Lag af
Faskinmadrasser ell. i hældende Lag som Pakværk (s.
d.). Tværprofilet er derfor enten trapezoidalt
ell. aftrappet. P. har den Fordel fremfor
Indbygninger, at de straks giver Strømmen en
jævn Begrænsning, men er i Reglen noget
dyrere at anvende end Indbygninger (smlg.
Faskiner).
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Paralogisme, se Fejlslutning.
Paralos var i det antikke Athen Navnet paa
et hurtigsejlende Statsskib, som brugtes i forsk.
offentlige Øjemed, til Ordonnanstjeneste,
Overførelse af Gesandter, Transport af Penge e. l. I
ældre Tid havde Athenerne foruden P. ogsaa et
andet Skib, Salaminia, til samme Brug;
senere fik de flere.
H. H. R.
Paralyse betyder Lammelse (s. d.). Ordet
bruges undertiden (mest i Hospitalsjargon) som
Betegnelse for Dementia paralytica.
K. H. K.
Paralysis agitans, Parkinsons Sygdom,
Skælvelaanhed ell. Rystelamhed er en Sygdom,
som sædvanlig begynder henimod 60-Aars
Alderen, men ogsaa kan begynde tidligere. Den
viser sig ved Rysten af Hænderne og senere
hele Legemet tillige med Stivhed af Musklerne;
dette sidste medfører endvidere Langsomhed af
Bevægelserne, Ubevægelighed af Ansigtet
(»maskeagtigt Ansigt«), Krumning af Ryggen og
Vanskeligheder ved Gangen, idet der er
Tilbøjelighed til en hurtig, men stiv Løben fremefter
med Vanskelighed ved at standse. Man kender
ikke Aarsagen til Sygdommen; det synes, som
dens anatomiske Grundlag er Svind af visse
Nerveceller i Hjernestammen. P. er opr.
beskrevet af den eng. Læge Parkinson. (Litt.:
Lewandowsky: »Handbuch d.
Nervenkrankheiten«, 5. Bd [Berlin 1914]).
K. H. K.
Paramagnetisme, en Form for Magnetisme,
særlig karakteriseret ved den positive, men
meget lille Susceptibilitet og ved Manglen paa
Hysterese. Jfr. Magnetisme.
A. W. M.
Parama-Hamsa (»højeste Haṃsa«), se
Haṃsa.
Paramaribo, Nieuw Amsterdam,
Hovedstad i nederlandsk Guayana, ligger ved
Suriniam Flodens Mundingstragt, som danner en
god Havn, og har (1920) 50560 Indb. P. er en
smuk By med brede, træbeplantede Gader og
anselige, offentlige Bygninger og driver livlig
Handel med Ris og Sukker.
M. V.
Paramatta, se Merino.
Parambanang, en By omtr. midt paa Java
nær Jernbanen fra Djokjokarta til Surakarta,
ikke langt fra den første af disse Byer. P. er
mest kendt ved sine mægtige Oldtidslevninger,
der tidlig tildrog sig Europæernes
Opmærksomhed. Den holl. Regering lod for over 100 Aar
siden Ingeniørofficeren Cornelius optage en
Plan af Ruinerne, men disse var saa tildækkede
af Grus og Jord, at man ikke kunde vide noget
nærmere om Bygningernes Oprindelse o. l. Man
antog dem gerne for buddhistiske. 1885 lykkedes
det de holl. Videnskabsmænd Ijzerman og
Groneman ved Hjælp af frivillige Bidrag at
begynde en Udgravning, der fuldendtes 1889.
Ruinerne, der paa Øen kaldes Tjandi Lara
Djonggrang ɔ: »Prinsesse Djonggrang’s Grav«, viste
sig at indeholde 6 Templer for ind. Guder, alle
rigt smykkede med Billedhuggerarbejde, der
hører til det smukkeste, den ind. Kunst har
frembragt. Det midterste af de 3 vestligste
Templer var det største; det var helliget Çiva,
der altsaa var Stedets Hovedguddom. De to
tilstødende Templer var viede til Vishnu og
Brahma. I det indre af Templerne fandtes intet, der
mindede om Buddhismen; derimod er det
muligt, at Fremstillingerne i de Friser, der pryder
Ydresiden, er paavirkede af Buddhismen. I
Templerne fandtes en Del brændte Ben, ogsaa
af Mennesker; de har altsaa ogsaa været
Begravelsessteder. De antages at stamme fra 8. Aarh.
(Litt.: J. Groneman, »Tjandi Parambanan
op Midden-Java« [Leyden 1893]; Ijzerman,
»Beschrijving der Oudheden en Djogjakarta«
[Batavia 1891]; Barth i Compte-Rendu de
l’Acad. des Inscriptions [Paris 1893]).
V. S.
Paramenta (lat., af parare, »udstyre«), Navn
for de ved Gudstjenesten benyttede Klæder,
Præstens Dragt, Alterklædet o. s. v. Den rom.
Kirke har en hel Paramentik ɔ: Lære
angaaende de rette P., deres Farver ved de forsk.
Tider i Kirkeaaret, deres Stof o. s. v. Ogsaa i
det protestantiske Nordtyskland anvendes
kunstnerisk udførte P. meget.
A. Th. J.
Parameter (mat.). Naar man i analytisk
Geometri lader nogle af Konstanterne i
Ligningen for en plan Kurve ell. en Flade ell. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
