Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parameter - Parametritis - Paramo - Paramorfoser - Paramushir - Paramyoklonus - Paramyti - Paramælkesyre - Paraná
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ligningerne for en Rumkurve efterhaanden
antage alle mulige Værdier, vil Ligningerne
komme til at fremstille uendelig mange Kurver ell.
Flader; de nævnte Konstanter kaldes da P. Paa
samme Maade kan en hel Klasse Funktioner
fremstilles ved et Udtryk, der indeholder nogle
P. Ved den saakaldte Parameterfremstilling af
en Kurve ell. Flade er de løbende Koordinater
ikke sammenknyttede ved Ligninger, men
opgivne som Funktioner af henh. een og to
varierende P. Se ogsaa Ellipse, Hyperbel,
Parabel.
Chr. C.
Parametritis, Betændelse i Bindevævet i
Bunden af Bækkenet omkring Livmoderens
nederste Del. P. opstaar navnlig i Barselsengen
eller efter Operationer paa Livmoderhalsen.
Den ledsages af Feber, Smerte, Ømhed. I de
mindre betydelige Grader kan P. svinde igen
saa godt som uden at efterlade Spor. Men der
kan ogsaa komme Materie (Abscesdannelse,
suppurativ P.), og den dannede Byld kan
aabnes af Lægen, eller Materien baner sig selv
Vej ud i Moderskeden eller ind i Tarmen eller
i Urinblæren. Saavel herefter som i andre
Tilfælde uden egentlig Suppuration bliver Følgen
af P. en stærk aragtig Skrumpning af
Bindevævet, der kan bevirke Lejeforandringer af
Livmoderen, Tryk paa Nerver og Blodkar
o. s. v. Ofte ledsages P. af Betændelse af den
Bindevævet dækkende Bughinde.
(Lp. M.). J. P. H.
Paramo, i Venezuela, Colombia og Ecuador
Betegnelse for den Del af Bjerglandet, som
ligger over Skovgrænsen, men anvendes ogsaa
som Stednavn for høje Bjerge, f. Eks. P. de
Tamá (4300 m) ved Grænsen mellem Colombia
og Venezuela. I det nordlige Peru anvendes
Ordet Jalca i St. f. P. I Modsætning til
Højsteppen (Puna) i det regnfattige, sydlige Perú
er P. Vegetationstypen i den Del af
Cordillerernes Højfjæld, hvor der falder rigelig Regn til
alle Aarstider. Den er bevokset med
tueformede Græsser snart med, snart uden Buske og
Smaatræer. Særlig mærkelige er de 2—3 m
høje, kurveblomstrede Smaatræer, som kaldes
frailejones (Smaamunke), enstammede, med en
Roset friske Blade i Toppen og et Dække af
visne Blade ned ad Stammen. P. spiller en
stor økonomisk Rolle som Græsning for Kvæg.
M. V.
Paramorfoser, se Pseudomorfoser.
Paramushir se Kurilerne.
Paramyoklonus, forældet Betegnelse for
forskellige Sygdomme, ved hvilke der fandtes
uvilkaarlige, hurtige Sammentrækninger af
Musklerne.
K. H. K.
Paramyti (gr.), Opmuntring, et af Herder i
Litteraturen indført Sideskud af Parabelen, der
anskueliggør en teoretisk Sandhed ved en
mytisk eller en til en Myte knyttet Fortælling.
Cl. W.
Paramælkesyre, d. s. s. Kødmælkesyre, se
Mælkesyre.
Paraná, 1) Flod i Sydamerika, udspringer
paa Serra do Mantiqueira kun c. 150 km NV.
f. Rio Janeiro og er allerede ved Foden af
Serra da Canastra sejlbar for Baade. Den
danner nu paa en lang Strækning Grænsen
mellem Staterne Minas Geraes og São Paulo. Den
har hidtil ført Navnet Rio Grande, men efter
nordfra at have optaget Rio Paranahyba, hvis
Munding er spærret af Strømhvirvler, antager
den Navnet Rio P., og under dette Navn
strømmer den mod S. mellem Staterne São
Paulo, P. og Matto Grosso. Dens Sejlbarhed
afbrydes kort neden for Mundingen af Rio
Paranahyba af Strømhvirvlerne ved Urubú Punga.
Dens største Bifloder paa denne Strækning
kommer fra Ø. saasom Rio Tieté, hvis Løb
spærres af talrige Strømhvirvler, og Rio
Paranapanema, som er sejlbar et længere Stykke
indtil Salto Grande. Ved Vendekredsen deler
Floden sig i to Arme, som omslutter Ilha das sete
Quedas, opkaldt efter Vandfaldene Sete
Quedas (de syv Fald) ell. Salto Guairá, som
følger straks neden for Øen. Neden for Faldene
danner P. Grænsen mellem Brasilien og
Paraguay indtil Rio Iguassú, Grænsefloden mellem
Staterne P. og Santa Catharina, kort oven for
sin Munding spærret af det prægtige Fald Salto
Victoria. Ved Mundingen af Rio Iguassú
forlader P. det bras. Territorium og danner straks
efter Strømhvirvlerne Vuelta Itanguaymi,
hvorefter den er sejlbar indtil sin Munding. Paa en
lang Strækning danner den nu Grænsen
mellem Paraguay og Argentina, bøjer mod V. Der
findes mindre Strømhvirvler, som dog ikke
hindrer Sejladsen. Endelig optager den sin største
Biflod, Rio Paraguay, og bøjer nu mod S. Kort
neden for Corrientes deler P. sig, idet den
afgiver en mindre Arm Rio San Javier, der
følger med et kort Stykke fra Hovedflodens højre
Bred, fl. St. forbundet med denne ved korte
Flodarme. Ved Byen Santa Fé optages
Bifloden Rio Juramento, som kommer fra
Cordillererne, og omtrent 50 km neden for Santa Fé
begynder P.’s 300 km lange, 35—60 km brede
Delta, i hvilket Floden stadig afgiver Arme,
navnlig fra venstre Bred. Deltaet ligger i
Forlængelsen af den store Havbugt Rio de la Plata,
som i ældre Tid strakte sig langt op i Landet,
men hvis inderste Del er blevet opfyldt ved
Flodens Aflejringer. De nordligste Deltaarme
udmunder allerede i Rio Uruguay, den anden
store Flod, som udmunder i La Plata-Bugten.
Længden af P. er 3700 km, og den afvander et
Areal paa 2,9 Mill. km2. Som Vandvej har P.
og dens sejlbare Biflod Rio Paraguay allerede
en stor Betydning, som vil vokse stærkt,
efterhaanden som Folkemængden i dens Opland
stiger. — 2) Stat i Brasilien, 233797 km2 med
(1920) 685711 Indb. Inden for den 50—60 km
brede Kystslette hæver Landet sig op til Serra
do Mar, som danner Vandskellet mellem
Kystfloderne og Tilløbene til Rio P. Det indre af
Staten er et Plateau furet af Floddale. Alle
Floderne er fulde af Strømhvirvler og
Vandfald. Klimaet er subtropisk. I Curityba, Statens
Hovedstad, er Middeltemp. for koldest og
varmest Maaned 12,0° og 20,4°. Aarets
Normalnedbør er 148,1 cm fordelt paa 162 Regndage.
Nedbøren er i det hele taget stor i Kystlandet
og paa Østskraaningen af Serra do Mar, som
er rig paa subtropisk Regnskov, der i
Lavlandet nærmer sig til Tropeskoven i Yppighed.
Paa Plateauet er Nedbøren mindre, men uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
