Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parasolsvamp - Parasuchia - parat - Paratacamit - parataktisk - parathyreoideæ, Glandulæ - Paratyfus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsynet med Ring; det er en artrig Slægt, hvis
Arter især vokser i Skove og ofte udmærker
sig ved deres smukke Udseende, enkelte tillige
ved deres Størrelse, saaledes f. Eks. Stor P.
(L. procera [Scop.]), der om Efteraaret er ret
alm. i vore Løvskove; den kan blive over 30
cm høj, med en indtil 25 cm br. Hat; Foden er
hul, ved Grunden knoldformet opsvulmet,
bliver opefter tyndere, er graabrun og bæltet af
smaa mørkere Skæl; Hatten er graabrun,
beklædt med pladeformede, flossede Skæl undt.
paa Midten, hvor den har en mørkere, næsten
glat Pukkel. Det er en god Madsvamp (se
farvetrykt Tavle: Madsvampe, Fig. 1). En meget
nærstaaende Art er Rhabarber-P. (L.
rhacodes [Vitt.]), der afviger fra foreg. især ved
lavere Fod, som er glat og i Begyndelsen
hvidlig; ved Brydning, udsat for Luftens
Paavirkning, bliver dens Kød rødligt; denne Art
vokser især i Naaleskove og er spiselig ligesom
fcreg.
(C. R.). C. F.
Parasuchia [-kia], se Krokodiller.
parat (lat.), beredt, rede, færdig.
Paratacamit, et Mineral af samme
Sammensætning som Atacamit og i de fleste
Henseender meget lignende dette, men af romboedrisk
Krystalsystem, der er fundet et Par St. i
Minerne i Chile.
O. B. B.
parataktisk (gr.) bruges i Sprogvidenskaben
i Bet.: forbunden uden Forbindelsesord.
Modsætningen er hypotaktisk, hvor en
Sætning er knyttet til en anden paa en saadan
Maade, at Over- og Underordningsforholdet er
formelt angivet. »Du kommer; saa er alting
godt« er saaledes et Eksempel paa p.
Forbindelse, »Hvis du kommer, saa er alting godt«
paa en hypotaktisk Forbindelse. I mange
Tilfælde er Hypotakse udviklet af en p.
Sammenføjning; af de to opr. uafhængige
Hovedsætninger »Vil du med? Saa kom!« opstaar
Føjningen »Vil du med, saa kom!«, hvor Beg. opfattes
som Bisætning til Hovedsætningen »saa kom!«.
Paa lgn. Maade er paa Tysk det p.: »Ich
glaube das. [nemlig:] Er kommt« i Tidernes Løb
blevet til »Ich glaube, dass er kommt«, hvor
das (nu skrevet dass) er blevet til en
Konjunktion.
O. Jsp.
parathyreoideæ, Glandulæ [-ty-],
Biskjoldbruskkirtlerne er (hos Mennesket) 4 knap
ærtestore Kirtler, der ligger paa Bagsiden af
Skjoldbruskkirtelen og ligesom denne er Kirtler med
intern Sekretion (s. d.). Gl. p. er opdaget 1880
af Svenskeren Sandström. Man ved ikke
bestemt, hvorledes de virker. Det er muligt, at
Kirtlerne tilintetgør Giftstoffer i det
gennemstrømmende Blod, det er ogsaa muligt, at de
selv producerer Stoffer, der binder Giftstoffer
i Blodet. Ved operativ Fjernelse af Gl. p.
opstaar der en Sygdom, som hedder Tetani, og
som især viser sig ved krampagtige
Sammentrækninger af Hænderne.
K. H. K.
Paratyfus. Navnet P. er i 1896 først brugt
af Franskmændene Achard og Bensaude
om to Tilfælde, lignende Tyfus, men hvor der
dyrkedes Baciller, der vel i meget stemmede
overens med Tyfusbaciller, men ikke forgærede
Sukkerarter paa samme Maade. De kaldte dem
bacilles paratyphoidiques og Sygdommen
infection paratyphoidique. Snart efter omtaltes lgn.
Tilfælde af eng. og amer. Forfattere, men
Bakterierne kaldtes nu Paracolibakterier,
et Navn, der i øvrigt allerede før (1891) var
brugt af den danske Veterinærpatolog C. O.
Jensen om en Gruppe colilignende Bakterier,
der fandtes at være Aarsag til den smitsomme
Kalvediarrhoe. 1900 beskrev den tyske Forsker
Schottmüller, uden Kendskab til de fr.
Meddelelser, ganske lgn. Tilfælde ogsaa under
Navnet P., og herefter er dette Navn bleven
staaende.
Det kliniske Billede af P. kan ganske ligne
Tyfus (den danske populære Betegnelse
»gastrisk Feber« omfatter særlig de lettere
Tilfælde, af hvilke vel nogle er rigtig Tyfus, flere
miaaske P. Betegnelsen stammer fra en Tid,
hvor de bakteriologiske Forhold var ukendte),
men P. kan ogsaa optræde under et noget
andet Sygdomsbillede: Tegn paa en akut
Katarrh af Mave og Tarm, ytrende sig ved
Brækning og Diarhoe, men uden (ell. med ganske
ringe) Feber. Dette menes nu foraarsaget ved
et Giftstof, som P.-Bacillerne under visse
Omstændigheder kan danne, naar de findes i Kød
o. a. Næringsmidler, hvor de formerer sig. Dette
Giftstof er mærkeligt modstandsdygtigt mod
Opvarmning, og Sygdom kan derfor
forekomme, selv om de paagældende Næringsmidler er
kogt ell. stegt (mange Tilfælde af
»Frikassé-Forgiftning« er vistnok foraarsaget af P.-Gift).
Hvor det drejer sig om ren Forgiftning (selve
Bakterierne dræbte ved Kogning ell. Stegning),
findes naturligvis ingen P.-Bakterier i den
Syges Udtømmelse, og ej heller kan de dyrkes
fra Fødemidlerne. Diagnosen er derfor altid
usikker ved slige Forgiftningstilfælde o. a.
Muligheder maa efterspores. P., saavel virkelig
Infektion (med levende Bakterier) som
Forgiftning kan optræde dels som isolerede Tilfælde,
dels som større og mindre Epidemier.
Sygdommen er som Regel mere godartet end ægte
Tyfus (fremkaldt af Tyfusbaciller), dog er
dødelige Tilfælde ingenlunde sjældne. Morbiditeten
er størst i Alderen 15—25 Aar, mindst under 6
og over 50 Aar. Det har efterhaanden vist sig,
at P.-Baciller ikke er en enkelt Art, men en
stor Gruppe af Bakterier, der har fl. ell. færre
Egenskaber tilfælles, medens de i andre
Forhold adskiller sig. De findes ret udbredt i
Tarmindholdet hos forsk. Dyrearter, hos hvilke de
dels kan leve som, i al Fald midlertidig,
uskadelig Snyltere (Saprofyter), dels som ægte
sygdomssvækkende Parasiter. I mange Tilfælde
fremkalder de hos det paagældende Dyr en
svær, oftest dødelig, Almeninfektion, hvor
Blodet og Organerne findes fyldt med Bakterier.
For saa vidt det drejer sig om Dyr, hvis Kød
spises af Mennesker (Kalve, Svin etc.), kan
Nydelsen af Kødet altsaa blive farlig. I andre
Tilfælde findes Bakterierne vel kun i
Tarmkanalen, men under Slagtningen etc. forurenes
Kødet. Sygdomstilfælde hos Mennesker er
iagttaget efter Nydelsen af Kød (særlig Kalv, Svin,
Gaas), Fars, Pølse; undertiden ogsaa Fiskekød,
Østers, Muslinger. Bakterierne formerer sig godt
i Mælk, der derfor kan være farlig, ligesaa Ost.
I sjældne Tilfælde kan ogsaa Konserves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
