Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paratyfus - paravent - Paray le Monial - Parazonium - parbleu - par bonté - Par Bricol - Parc aux cerfs - Parcel - Parcer - Parchim - Parcival - Pardessus, Jean Marie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Kødforgiftning«, b. enteritidis Gärtneri), falder
i to Undergrupper. Her ind under gaar de fleste
særlig Rotter og Mus dræbende Bakterieformer.
IV. Enkelte isolerede Stammer.
Det er muligt, at man med endnu flere
Bakteriestammer, end der har været
Hecht-Johansen til Raadighed, vilde kunne opstille
endnu flere Undergrupper, som Regel vil en
til den store P.-Gruppe hørende Bacil dog
kunne ordnes ind i en af da nævnte Rubrikker.
Det har været diskuteret stærkt, om sunde
Dyr (i Tarmkanalen) kunde huse P.-Baciller af
virulent Karakter. Dette Spørgsmaal maa nu
siges at have mistet en Del af sin Tilspidsning,
efter at det har vist sig at sunde
Bacilbærere her, som overalt ved
Infektionssygdommenes Udbredelse, spiller en meget stor
Rolle. M. a. O.: kun en Del af de Individer,
der huser farlige Bakterier, bliver selv syge.
I visse Tilfælde er Forholdet endda det, at kun
ganske enkelte, særlig disponerede, bliver syge.
I saa Fald overstiger Bacilbærernes Antal altsaa
langt Antallet af Syge. »Kroniske Bacilbærere«,
somi er saa vel kendt ved Tyfus og hvorved
forstaas Mennesker, der efter overstaaet Tyfus
endnu i mange Aar (ofte Resten af Livet)
udskiller smittefarlige Baciller med Afføring og
Urin, kendtes ogsaa for P.’s Vedk., men er
sjældnere. Bakterierne holder da til i Galde ell.
Urinveje, hvor de ikke behøver at frembringe
paaviselige Sygdomssymptomer. Saadanne
Bacilbærere kan direkte ell. indirekte, f. Eks. ved
at forurene Fødevarer (særlig Mælk) ell. Vand,
blive Udgangspunkt for Epidemi. Ligesom ved
Tyfusinfektion kan hos Mennesker ogsaa af og
til, mange Aar efter overstaaet Sygdom,
optræde Knogleabscesser, indeholdende levende
P.-Baciller. I Kliniken kan den bakteriologiske
Stadfæstelse af Diagnosen ske dels ved
Rendyrkning af den sygdomsvækkende Bacil, dels
ved Paavisning af specifikt Agglutinin (s. d.) i
den Syges (Rekonvalescentens) Blod.
O. T.
paravent [para’vã] (fr.), Vindskærm,
Skærmbræt, spansk Væg.
Paray le Monial [pa’ræ-l-må’nial], By i det
østlige Frankrig, Dept Saône-et-Loire, ved
Bourbince, SV. f. le Creuzot, (1921) 4430 Indb. P. l.
M. har en smuk gotisk Kirkebygning fra 11.
Aarh., et tidligere Benediktinerkloster og et
Raadhus i Renaissancestil. Byen, der ligger ved
Canal du Centre, driver især Handel med Træ,
Kul og Fjerkræ. Den er ved sin Helgeninde
Nonnen Marie Alacoque (d. i P. l. M. 1690)
bleven et stærkt besøgt Valfartssted.
(M. Kr.). E. St.
Parazonium, en af det gr. og rom. Fodfolk
meget brugt lang og bred, spids Kniv, c. 40 cm
lang, se i øvrigt Malchus.
C. H.
parbleu [par’blø] (fr., Forvanskning af par
Dieu, ved Gud), Hillemænd, min Tro! o. l.
par bonté [par-bå’te] (fr.) (forkortet p. b.),
ved Godhed (paa ved privat Velvillie
besørgede Breve).
Par Bricol [par-bri’kål] er Navn paa en
sthlm’sk Klub, der skylder Bellman og hans
Venner sin Oprindelse. Selskabet stiftedes som
Klub for Munterhed og Skæmt og som Parodi
paa de mange forsk. Ordener og
Frimurerselskaber, der da fandtes. Det syntes at have
eksisteret før 1774. Selskabets Stifter var Kexél, han
ledede det gennem mange Aar og var Klubbens
Generalceremonimester, medens Bellman var
dens Ordensskjald, indtil han 1786 blev
Viceguvernør for Selskabet. Af andre kendte
Personligheder maa anføres Karsten, Kellgren,
Lannerstierna, Lidner, I. G. Oxenstierna o. fl. I Aaret
1799 oprettedes fl. Embeder; men samtidig med,
at der oprettedes Filialer i andre sv. Byer,
begyndte en mystisk »højere« Retning at faa
Indpas; fra 1820 antog Selskabet atter sin tidligere
Bellman’ske Retning, som endnu er den
raadende. (Litt.: G. Göthe, »Vitra Samf. i Sverige«
[1875]; Bellman, »Saml. Skr« v. I. G. Carlén,
I—II).
O. Th.
Parc aux cerfs [’park-o-’sæ.r] (fr.),
»Hjorteparken«, Dyrehave i Versailles med et lille
Hus, i hvilket Ludvig XV dyrkede sine mere
tilfældige Elskovsforbindelser.
Parcel, se Udstykning.
Parcer, hos Romerne Skæbnegudinderne. I
den gennem Litteraturen kendte Tid var de
identiske med de gr. Moirer. Som deres Navne
anføres: Nona, Decuma og Dødsgudinden
Morta.
H. A. K.
Parchim [’parKem], By i den tyske Fristat
Mecklenburg-Schwerin ved Elbens Biflod Elde
og Jernbanelinierne
Ludwigslust—Neubrandenburg, P.—Schwerin og P.—Suckow, har (1919)
11435 Indb., Garnison, Gymnasium, Klæde-,
Cikorie- og Maskinfabrikation, Mølledrift,
Gartneri. P. er endnu omgivet af en Ringmur. I P.
er Feltmarskal Grev Moltke født, hans Statue
er rejst her 1876.
(Joh. F.). O. K.
Parcival er en middelalderlig Sagnhelt, hvis
Forbillede maaske findes i den walisiske
Peredur. P. er en Art Aladdins-Figur, der ved sin
Sjæls Renhed opnaar at vinde den hellige Gral.
P.-Skikkelsen udvikles videre i Frankrig af
Chrestien de Troyes (1160—90), i Tyskland af
Wolfram v. Eschenbach (død c. 1220) frit efter
den franske Original. I Nutiden har Richard
Wagner derover bygget sin Opera »P.«.
G. S-e.
Pardessus [pardö’sy], Jean Marie, fr.
Retslærd, f. i Blois 11. Aug. 1772, d. i
Pimpeneau 27. Maj 1853, virkede først som meget søgt
Advokat i sin Fødeby, 1802 Dommersuppleant
smst., 1805 Borgmester smst., 1810 Prof. i
Handelsret i Paris, 1821—30 Medlem af
Kassationsretten smst., 1829 Medlem af Akademiet. Som
Politiker tilhørte P. det royalistiske Parti som
tro Tilhænger af Bourbonerne og fyldte sin
Plads baade som Medlem af de lovgivende
Forsamlinger (1815) — 1826 Vicepræsident for
Deputeretkamret — og ved sin aktive Deltagelse i
Lovgivningsarbejdet; hans politiske Løbebane
standsede med Karl X’s Fald. Baade som
Handelsretslærer og Retshistoriker stod P. i første
Rk. af sin Tids Forskere. Stor Autoritet vandt
han ved sine handelsretlige Arbejder Traité des
servitudes ou services fonciers (1806 og talrige
senere Udg.), Traité du contrat et des lettres
de change (1809), Élements de jurisprudence
commerciale (1811) og navnlig Cours de droit
commercial (I—IV 1814—16, 6. Udg. ved Eugéne
de Roziére 1852—53, bearbejdet paa Tysk af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
