Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris - Paris. Bydele og Bygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Taarn var Ludvig XVI’s Fængsel, blev
nedreven 1811. Pladsen optages af
Temple-Anlægget (Square du Temple) og Marché du Temple, en
stor Jernbygning (1863—65) med
Marskandiserbutikker, navnlig med mange Udsalg af
Beklædningsgenstande. Sydligere ligger
Marais-Kvarteret, mellem Rue de Temple, Boulevard
Beaumarchais og Rivoli—St-Antoine-Gaden, der
indtil 18. Aarh. var en fornem Bydel med Adels-
og Fyrstepalæer, nu mest beboet af
Smaahandlende og Middelstandsfolk. I den vestlige Del
ved Rue des Francs Bourgeois, i Hôtel de
Soubise, findes Statsarkivet, Archives nationales
med 600000 Haandskrifter, hvoriblandt fl. fra
Merovingertiden, og lige overfor Assistenshuset,
Mont de Piété, og Hôtel Strasbourg, tidligere
Hertugerne af Rohan og Kardinalerne af
Strasbourg’s Domicil, nu indrettet til Statstrykkeri.
I den sydlige Del findes den gl. hollandske
Gesandtskabsbygning Hôtel de Hollande, og paa
Hjørnet af Rue Sevigne og Rue des Francs
Bourgeois Musée Carnavalet, engang Mme
Sevigne’s Palæ, nu Byens hist. Museum. I Hjørnet
mellem St Antoinegaden og Boulevard
Beaumarchais findes Place des Vosges, den største aabne
Plads i hele la Ville, engang et Midtpunkt for
Adelslivet, nu mest besøgt af legende Børn. I
den lille Trekant mellem Boulevarderne Henri
IV og Bourdon, der fra Bastille-Pladsen gaar
ned til Seinen, ligger ved Siden af
Célestin-Kasernen Bibliothèque de l’Arsenal, en Del af de
gl. Arsenalbygninger.
L’Université. S. f. Seinen, begrænset af
denne og en Rk. brede Allégader, der
sammenfattes under Navnet Boulevards du Midi,
ligger den gl. Universitetsstad, der i Alder kun
staar tilbage for Cité og i endnu højere Grad
end la Ville er hist. Grund. Universitetet, og
hvad dermed staar i Forbindelse, har fra de
ældste Tider haft Bet. ikke blot for P. og
Frankrig, men for alle Nationer, til hvem europ.
Kultur er naaet. Derfor er ogsaa denne Bydel, om
end i en noget anden Bet. end la Ville med dens
elegante Boulevardliv, et Verdenscentrum.
Allerede Kajerne med Boghandlernes aabne Kasser
er et Vidnesbyrd om, at man paa venstre
Seine-Bred lever et andet, mere stilfærdigt og
indadvendt Liv. Den Halvbue, svarende til de la Ville
omgivende nordre Boulevarder, der begynder
mod Ø. ved Austerlitz-Broen med Boulevard de
l’Hôpital, Boulevard St Marcel og fortsætter
midtvejs med Boulevard Port Royal og B. du
Montparnasse og paa Vestsiden med Boulevard
des Invalides, har hverken den Færdsel ell.
Elegance, der karakteriserer Strøget fra Madeleine
til Place de la République. Universitetsstadens
to Hovedaarer er Boulevard St Germain, der,
svarende til Rue de Rivoli paa den nordre
Seine-Bred, forbinder Concorde-Broen med Pont Sully
paa Østenden af St Louis-Øen, og Boulevard St
Michel, der er en sydlig Fortsættelse af
Boulevard Sebastopol og deler Universitetsstaden i et
østligt og vestligt Kvarter, hvoraf det første er
det egl. Quartier Latin. Saa snart man fra
Cité-Øen har betraadt Boulevard St Michel, der
anlagdes i Beg. af Napoleon III’s Regeringstid, og
har passeret de monumentale Springbrønde i
Renaissaocestil og drejer ind i Rue de la
Huchette og Rue St Séverin, befinder man sig i
en af de bedst bevarede Dele af det gl. P. med
snævre, krogede og skidne Gader og to gl.
gotiske Kirker: St Séverin (11.—14. Aarh.) og den
lille St Julien le Pauvre (12. Aarh.). Længere
oppe ved Boulevard St Michel, paa Hjørnet af
Boulevard St Germain, ligger Musée de Cluny,
et Benediktinerabbedi fra 1331, nu
Kunstindustrimuseum. Foran Museet findes betydelige
Ruiner af en Badesal fra Romertiden, en sidste
Rest af et af Kejser Constantius Clorus opført
Palads. Faa Skridt derfra ligger École de
Médecine’s vidtløftige Bygningskompleks, omgivet af
Statuer af berømte Medicinere. Ved Rue des
Écoles, en Tværgade til Boulevard St Michel,
ligger P.’s ærværdige Univ. Sorbonne, oprettet
af Robert de Sorbon (1253), Ludvig den Hellige’s
Kapellan, til Bolig for Lærere og Studenter fra
det 50 Aar i Forvejen stiftede Univ. Men Navnet
kom snart til at betegne hele det teol. Fakultet.
Dette var i Middelalderen Tilflugtssted for
Skolastikken og fik afgørende Indflydelse paa
Udformningen af den anglikanske Kirke. Herfra
udøvedes heftig Modstand mod Reformationen
og Jesuitterne, senere mod Jansenisterne og 18.
Aarh.’s Filosoffer. Under Revolutionen blev det
en træg Tid for Sorbonne; dets Bibliotek
fordeltes, og Direktorialregeringen lod 1795
Bygningerne udleje til Forretningsbrug. Under Napoleon
omdannedes Sorbonne 1808 til Université de
France og fik Overledelsen af hele
Undervisningsvæsenet. Da Sorbonne senere blev Sædet for
Université de P., genvandt de fr. Akademier deres
Uafhængighed. Indtil 1885 benyttedes den af
Kardinal Richelieu opførte Bygning, der nu er
erstattet af en større, mere tidsmæssig indrettet,
der huser det mat.-naturvidenskabelige og det
filos. Fakultet, medens de øvrige Fakulteter har
faaet egne Bygninger. Desuden rummer det et
Bibliotek paa 600000 Bd og Ursula-Kirken med
Richelieu’s Grav. Umiddelbart Ø. f. Sorbonne
ligger det jur. Fakultet, École de Droit, udvidet
1892—97, Lycée Louis le Grand, Jesuitternes gl.
Skole, nu henlagt til Univ. og ombygget
1887—96, og det berømte Collège de France, oprettet
under Frants I 1530 som en humanistisk
Modvægt mod det anmassende Sorbonne. Det hører
ikke til Univ., Forelæsningerne er tilgængelige
for alle. Her har Mænd som Cuvier, Ampère,
Biot og Remusat virket som Lærere. Skraas
over for École de Droit paa Toppen af en lille
Høj hæver Panthéon sin stolte Kuppel. Dens
Bestemmelse som Nationalmausoleum er udtrykt i
en forgyldt Indskrift: Aux grands hommes la
patrie reconnaissante (Til de store Mænd fra det
taknemmelige Fædreland). Her hviler Mirabeau,
Voltaire, Rousseau, Victor Hugo o. m. a. Paa
Nordsiden af Panthéon-Pladsen ligger
S.-Geneviève-Bibliotek et med 470000 Bd,
hvoraf en Del hidrører fra det gl. Abbedi af
samme Navn. En Rest af dette er et
romanskgotisk Taarn, der udgør en Del af Lycée Henri
IV, der ved Rue Clovis er skilt fra Kirken St
Étienne du Mont, et af Byens mærkeligste
Gudshuse, i sin Bygningsstil en ejendommelig Forening
af sen Gotik cg Renaissance, bag hvilken École
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
