Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris - Paris. Bydele og Bygninger - Paris. Skolevæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ménilmontant-Boulevarden og den brede, træbeplantede
Cours de Vincennes i østlig Retning til Porte
de Vincennes. Ved Vestenden af Cours de
Vincennes findes Barrière du Trone, to 30 m høje,
doriske Søjler fra 1788. Mod V. fører til
Bastille-Pladsen den fra Revolutionstiden saa bekendte
Rue du Faubourg St Antoine, der nu er
Sædet for en stor slaaet Møbelfabrikation. Her
ligger St-Antoine-Hospitalet. De S. f. St
Antoine liggende Bydele er voksede op om de
gamle Landsbyer Bercy og Reuilly. Ud mod
Boulevard Diderot ligger den pragtfulde
Lyon-Banegaard og ud mod Bastille-Pladsen
Vincennes-Banegaarden. — Som den
anden af P.’s Lunger ligger
Vincennes-Skoven uden for den sydøstlige Vold. Den
svarer i sit Anlæg nøje tal Boulogne-Skoven, har
ligesom denne en Eksercerplads,
Væddeløbsbaner, Smaasøer etc. Den omgives af
Forstæderne St Mandée og Vincennes mod N. og
Charenton i S.
Befolkning, Institutioner og
Administration.
Først 1831 indførtes de regelmæssige
Folketællinger med 5 Aars Mellemrum; men man er
dog nogenlunde i Stand til at angive Byens
Vækst helt tilbage til 13. Aarh., da P. allerede
var en By paa 100000 Indb. De 200000 naaede
den omkr. Aar 1600 og den halve Million ved
Beg. af 19. Aarh. 1846 var den naaet til 1053900,
men havde 5 Aar senere 600 Indb. færre. Efter
Indlemmelsen af de ny Distrikter havde den
1861 1696140 Indb. I Slutn, af 1870’erne fik den
2 Mill., og 1896 havde den 25116291 Indfo., 1901
havde den 2714068 Indb., 1906 2763393, 1911
2888110 og 1921 2906472 Indb. Medregnes
Arrondissementerne St Denis og Sceaux, der er
sammenbyggede med P. (Stor-Paris), bliver
Indbyggerantallet 4411691, og P. er dermed Europas
næststørste By (efter London).
Befolkningstallets Stigning skyldes næsten udelukkende
Indvandringen. 1919 fødtes 39000 Børn, medens
Tallet paa de døde var 45000. 30 % af samtlige
Børn opføres som illegitime. P. har ikke saa
rædselsfulde Fattigkvarterer som London, men
Befolkningen er p. Gr. a. Husenes store Højde,
den dyre Husleje og den tætte Bebyggelse trængt
tættere sammen end i nogen anden Storby i
Europa, saa der findes 373 Indb. pr ha. Henimod
6,5 % af Befolkningen (193000) er Udlændinge.
Talrigst repræsenterede er Italienerne (36000),
Belgierne (32000), Schweizerne (19000),
Russerne (18000), Polakkerne (14000), Englænderne
(12000), Spanierne (10000), Rumænerne (9000),
Amerikanerne (6000), Luxembourgerne (5000),
Grækerne (5000), Tyskerne (1400). Af
Skandinaver boede i P. 1236 Svenskere, 687 Nordmænd og
746 Danske. Religionsforskelligheder gør sig kun
i ringe Grad gældende. Katolikkerne er i
overvældende Flertal.
I sanitær Henseende er P. vel stillet; og en af
de sundeste bl. Europas Storstæder. Den er
ikke blot den smukkeste og den rigeste paa
Pragtbygninger, men tillige en velbygget og
hensigtsmæssig indrettet By, hvor Færdselen i
enhver Retning foregaar uden Besvær, hvor
Renligheden, Gadebelysningen, Adgang til Vand
og frisk Luft er mønsterværdig ordnet. Byen
har fl. store Drikkevandsledninger:
Dhuis-Ledningen (131 km, til Ménilmontant),
Vanne-Ledningen (173 km, til Montrouge), Avre-Ledningen
(102 km, til Passy og St Cloud), Loing- og
Lunain-Ledningen. Det daglige Forbrug af
Drikkevand er henved 1/2 Mill. m3. Det nødvendige
Skyllevand tages fra Seinen, hvorfra det
spreder sig i et vidtstrakt Net. Kloakindholdet
afledes gennem en Kanal til Seinen, ndf. P. ell.
til Halvøen, Gennevilliers, hvor det benyttes til
Overrisling. Gadebelysningen sker fra fl.
Gasværker og elektr. Anlæg. Af P.’s Hospitaler
er 15 (Hôtel Dieu, Piété, Charité o. a.) bestemt
for alm. Sygdomme og 8 for spc. Sygdomme,
medens 9 er Børnehospitaler. De aandssvage
optages i de 5 Anstalter Bicêtre, Salpêtrière,
Ivry, Brévannes og Hospice du 5.
Arrondissement, og desuden findes 6 maisons de retraite
for gl. og uhelbredelige, 5 Børneasyler og 15
Stiftelser, hospices, for gl. Mennesker. For
hjemløse Mænd, Kvinder og Børn er der
oprettet refuges de nuit. Foruden et kommunalt
Arbejdshus, refuge ouvroir, for arbejdsløse har
Kommunen oprettet Opdragelsesanstalter for
forladte Børn og uden for Byen en
Agerbrugskoloni for de erhvervsløse Eksistenser, der fra
Landet søger ind til P. I denne humane Gerning
støttes Kommunen af talrige, private
Velgørenhedsanstalter.
Skolevæsenet er ordnet ved et System
af organisk forbundne Folkeskoler. Det
første Trin danner Écoles maternelles, der
1919—20 havde 32000 Børn, deraf 23000 under 6
Aar. Det næste Trin udgør Écoles primaires med
214000 Elever. Derefter sker der en Spaltning,
idet Eleverne enten kan gaa over i den højere
Folkeskole, Écoles primaires supérieures med
(1919) 6400 Elever, ell. i Fortsættelsesskolerne,
Cours d’adultes med (1919) 3000 Elever. Til
disse Skoler er der Adgang for baade Piger og
Drenge. En mere speciel Karakter har de tekn.
Skoler, Écoles professionelles municipales med
(1919) 3000 Elever. I de til Folkeskolen knyttede
Internater anbragtes (1919) 1000 Drenge og 850
Piger. En Del af Folkeskolerne er private, for
største Delen i Hænderne paa Kongregationerne.
Henimod de tre Fjerdedele af Privatskolens
Elever er Piger. Den højere Skoleuddannelse
Enseignement secondaire (Gymnasier) gives i 20
Lyceer samt 4 Cours secondaires med i alt 6500
Elever (Lycée Charlemagne, Henri IV, Louis
le Grand etc.). Af Børnene i Écoles
maternelles og Écoles primaires gik 53200 i
 |
| 1) By vold under Filip August 1211. 2) Bygrænse i Aaret 1789. 3) Tilvækst under Ludvig XIV 1702. 4) Nuværende Fæstningsvold. Paris’ Vækst. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
