- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
896

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris - Paris. Næringsveje og Samfærdselsmidler - Paris. P.'s Befæstning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

affattede Kataloger til enhver betydelig By
Verden over, og de seneste Parisermoder er
bestemmende for den fine Verdens Dragter. Fra
P. stammer ogsaa en Række Artikler til
Værelsernes Udsmykning: Tæpper, Tapeter,
Kunsttryk, Fajance, Porcelæn og Majolika, Klaverer
og andre Musikinstrumenter, ikke at tale om
Chokolade, konserverede Frugter,
Delikatessevarer, Likør etc., foruden Legetøj, Lædervarer,
Kurvearbejder, Bogbind og Papsager. En egen
Industrigren er Tilvirkningen af optiske og
kirurgiske Instrumenter, Ure, Jagtvaaben og
anatomiske Præparater. I større Etablissementer
tilvirkes en Uendelighed af Jernvarer,
Jernbanemateriel, Maskiner af alle Slags, især
Symaskiner og Knive, desuden raffineret Sukker,
Sæbe og Lys, Gummivarer, Farvestoffer og
Kemikalier. Der findes 75000 industrielle
Etablissementer med over en halv Mill. Arbejdere.
De største Etablissementer er
Tobaksmanufakturet og Nationaltrykkeriet, begge Statsanstalter.

En Befolkning af den Størrelse, som P.
besidder, maa nødvendigvis medføre en betydelig
Indførsel af Levnedsmidler og Raastoffer
for Industrien. Bl. de sidste falder de største
Summer paa Pyntefjer, Tøjer af Uld, Silke og
Bomuld, Læder- og Lædervarer, Huder og Skind,
Vin, Glas- og Lervarer, foruden Stenkul.
Provianteringen har sit Midtpunkt i Halles
centrales
, som forsynes dels med indført Kød, dels fra
Slagtehusene, Abbatoirs, for hvilke igen det
store Kvægtorv i La Villette er Tilførselsstedet.
Aarlig forbruges i P. 292 Mill. kg Brød, 223 Mill.
kg Kød, 39 Mill. kg Fisk, 306 Mill. Æg, 22 Mill.
kg Fjerkræ og Vildt, 6 Mill. hl Vin og 0,7 Mill.
hl Øl.

Til Handelens Fremme virker en Række
Banker og Kreditinstitutioner: Banque
de France
, Crédit Foncier, Crédit Lyonnais,
Comptoir National d’Escompte, Société générale,
Crédit industriel et commerciel, Crédit du Nord,
Banque Nationale de Crédit samt Effekt- og
Varebørserne er de betydeligste.

Af Samfærdselsmidler har P.
foruden Seinen og Kanalerne tillige Jernbanerne.
Fra 11 Banegaarde gaar der Linier til alle Dele
af Landet. Den indre Samfærdsel besørges af
fl. Omnibusselskaber (44 Linier), elektriske
Sporvogne (128 Linier i P. og nærmeste
Omegn), Ringbanen og endelig en underjordisk
elektrisk Bane (»Metro«, i alt 12 Linier). Iflg.
sidste Tælling (1923) fandtes i P. 368000
Cykler, 95000 Automobiler, 30000 Hestekøretøjer,
foruden Autoomnibusser og Sporvogne. —
Ad Seinen kan man med en af de mange
Personbaade paa en Time foretage en Tur
gennem P. Overalt er Floden omgiven af
Kajer og smukke Bygninger, og over den
fører 33 Broer. Pariseren elsker denne Flod.
Han spadserer langs dens Bred, benytter den
til Baadture, Snørefiskeri, venezianske Fester
med kulørte Lamper og til Afbrænding af
Fyrværkeri. Men Seinen har ogsaa sin Prosa.
Trods Landeveje og Jernbaner er Floden den
store Tilførselsaare, den vigtigste af alle
Frankrigs Vandveje. Ad Seinen og Kanalerne Ourcq,
St. Denis og St. Martin tilføres der aarlig P.
saa store Mængder af Varer, at P. bliver
Frankrigs betydeligste Søhandelsby, men det er mest
omfangsrige og tunge Varer som Tømmer, Sten,
Stangjern etc., hvis Værdi er lille i Forhold til
Vægten. I en Aarrække har der været
regelmæssig Handelsfart mellem London og P.
Flodpolitiet har Opsyn med Færdselen; men skønt
denne ofte er overordentlig stor, sker der
næppe 100 alvorlige Sammenstød om Aaret.
Flodbaadene tjener tillige som Hus, og midt
imellem Kul- ell. Kalkbunkerne ser man
Skipperens Kone, Børn og Hund.
E. St.

P.’s Befæstning.

Efter Normannernes Erobring af P. 861 fik
Byen sin første Befæstning, og den har siden
omtr. uafbrudt været omgivet af Volde ell.
Mure, der, efterhaanden som Byen voksede, blev
flyttet længere ud. Man skelner i alt mellem 7
Befæstningslinier af denne Art. Den 6.
Befæstningslinie, der anlagdes 1784—91, bestod dog
kun af en fritstaaende Mur og havde ringe
militær Værdi, idet dens Hovedformaal var at
sikre Opkrævningen af Afgifter. Den 7.
Befæstningslinie anlagdes 1841—45 i Forbindelse med
en Række fremskudte Forter og eksisterer den
Dag i Dag. Denne Befæstning gjorde dog ringe
Fyldest under Krigen 1870—71, og efter denne
blev P.’s Befæstning derfor forstærket med en
fremskudt Række af Fortgrupper saaledes, at
der omkr. P. nu er opstaaet en befæstet Region
(région fortifiée), der danner Reduit for hele
Frankrigs Forsvar.

Befæstningslinien af 1841—45 bestaar af
en c. 33 km lang Vold med bastionært Grundrids
(94 Bastioner) med 11 m brede og 6 m dybe
Grave, der er murbeklædte paa Eskarpen. Den
er nu uden milit. Bet., idet Byen er bygget helt
ud til og ogsaa uden om den, men den synes
dog at skulle bevares som Toldgrænse. Den
1,5—5 km fremskudte Fortrække bestaar af
lukkede bastionære Jordværker med murbeklædte
Grave uden større milit. Værdi og omfatter i
alt 17 Forter og 7 Redouter, nemlig paa
Nordfronten (se Fig.) mellem Seine og Ourcq:
Forterne Briche, Double Couronne du Nord,
Est og Aubervilliers; paa Østfronten: Fort
og Redoute Romainville, Fort og Redoute Noisy
le Sec, Redoute Boissière og Forterne Nogent,
Rosny og Fontenay, som i Forbindelse med
Redouterne Faisanderie og Gravelle ved Marae
og Fort Charenton mellem Marne og Seine
spærrer Adgangen til Højdepartiet Vincennes
med Fortet af samme Navn; paa
Sydfronten: Forterne Ivry, Bicêtre, Montrouge, Vanves
og Issy, og noget fremskudt Redoute Hautes
Bruyères samt Fort og Redoute Chatilion; paa
Vestfronten: Fort Mont Valérien, hvis
Anlæg blev paabegyndt 1874.

Fortgrupperne ligger paa en
Ellipse — 45 km i Vest—Øst og 35 km i
Nord—Syd — med en Omkreds paa c. 130 km
og omslutter et Areal paa c. 1200 km2. Man
skelner mellem Nord-, Øst- og
Sydvestgruppen, der atter deles i
mindre Grupper. Nordgruppen omfatter:
Cormeillesgruppen med Fort
Cormeilles, Batteri les Cotillons, Redoute
Franconville og Batterierne a, b, c, d, e, og
Montmorencygruppen med Fort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0946.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free