- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
898

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris - Paris. P.'s Befæstning - Paris. P.'s Belejring 1870-71 - Paris. Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Montlignon, Fort Domont med Batteri Blémur og
Fort Ecouen med Batterierne Sablens og Moulin
samt noget tilbagetrukket Fort Montmorency,
Batteri Butte Pinçon og Fort Stains med
Batterierne A. og B. Østgruppen omfatter:
dels Montfermeilgruppen med Batteri
Livry, Fort Vaujours med 2 Anneksbatterier (le
Nord og le Sud), Fort Chelles og Batteri
Montfermeil, dels en Fortrække mellem, Marne
og Seine bestaaende af Batteri Noisy le Grand,
Forterne Villiers, Champigny, Pontault (stærkt
fremskudt) og Sucy, Batterierne Limeil og
Château du Goillard og Fort Villeneuve. Mellem
Øst- og Sydvestgruppen ligger som
Forbindelsesled Fort Ablon.

Sydvestgruppen omfatter dels en
fremskudt Fortrække bestaaende af: Batterierne
Buttes Chaumont og la Pointe, Fort Palaiseau,
Batteri Yvette, Forterne Saclay, Villeras, St
Marc og Haut Buc, Batteri Bouviers og
Forterne St. Cyr og Bois d’Arcy, dels flg. bag denne
Fortrække liggende Grupper:
Verrièresgruppen med Batterierne Chataigneraie,
Terrier, Gâtines, Igny, Bièvre og i Centrum af
Gruppen Réduit de Verrières,
Versaillesgruppen med Batterierne Docks, Pointe du
Désert, Ravin de Bouviers og Station de St. Cyr
og Marlygruppen med Batterierne
Noisy-le-Roi, Auberderie, Chaimp de Mars, Marly,
Arches og Reservoirs og i Centrum af Gruppen
Réduit du Trou-d’Enfer.

P.’s Belejring 1870—71.

19. Septbr 1870 indesluttedes Fæstningen, og
dens Forbindelse med Omverdenen afbrødes.
Samme Dag fandt en Kamp Sted paa
Sydfronten ved Plessis Picquet og Clamart, idet de
Franske under Ducrot angreb 5. preussiske
Korps, som var under Fremrykning imod
Versailles. 5. Korps, som snart understøttedes af 2.
bayerske Korps, drev Franskmændene tilbage
og fuldbyrdede sin Flankemarch og dermed
Indeslutningen. 20. Septbr paabegyndte Tyskerne
Befæstningsarbejderne i Cerneringslinien;
dennes hele Længde var ca. 82 km;
Indeslutningshæren udgjorde straks ca. 140000 Mand, ell. i
Beg. c. 1,7 Mand, senere c. 2,8 Mand pr
løbende Meter af Indeslutningslinien. P.’s Besætning
var c. 350000 Mand, hvoraf dog kun henved
83000 Mand var Linietropper. Kommandant i
Fæstningen var General Trochu. Medens
Tyskerne, som havde ventet P.’s snarlige
Kapitulation, i Beg. indskrænkede sig til en
Indeslutning af Fæstningen, foretog de Franske under
hele Belejringen mange Udfald, uden at de dog
formaaede at gennembryde Cerneringslinien. 22.
Septbr besatte Franskmændene under Vinoy
Villejuif paa Sydfronten. 30. September og 13.
Oktbr gjorde Vinoy paa ny Udfald paa
Sydfronten imod Choisy le Roi og imod Chatillon.
De Franske gik nu ogsaa frem i vestlig Retning
paa Halvøen Gennevilliers. 21. Oktbr foretoges
et stort Udfald mod Malmaison og Bougival.
28.—30. Oktbr førtes heftige Kampe paa
Nordfronten om le Bourget, som de Franske
erobrede den 28., men atter maatte opgive den 30.
I Dagene omkr. 30. Novbr besatte
Franskmændene Mont Avron foran Østfronten og foretog
et stort Udfald ved Joinville, SØ. f. P., hvilke
Foretagender gav Anledning til en flere Dages
heftig Kamp ved Champigny og Villiers. 21.
Decbr foretoges paa ny, men uden Resultat, et
Angreb af Forsvareren paa le Bourget. 27.
Decbr kunde Tyskerne, som i Slutningen af
Oktober havde givet Ordre til Etablering af en
Belejringspark foran Fæstningen, endelig
aabne Ilden med svært Skyts, idet 76 Kanoner
beskød Mont Avron, som derefter forlodes af
Franskmændene den 28. om Aftenen. 5. Jan.
1871 aabnedes Artilleriangrebet paa Sydfronten
med 110 Stkr Skyts. Forterne blev meget snart
bragte til Tavshed, men det lykkedes ikke at
nedkæmpe Ilden fra Mellembatterierne, Mont
Valérien og Enceinten. Samtidig blev selve
Byen P. beskudt af enk. Piecer paa Sydfronten;
Virkningen af dette Bombardement var dog
ikke stor, Tabene udgjorde i alt blandt
Indbyggerne: 97 døde og 278 Saarede. 21. Jan.
aabnedes Artilleriangrebet mod St. Denis med 71
Kanoner. 19. Jan. havde de Franske ved et stort
Udfald imod Vest fra Mont Valérien gjort et
sidste, forgæves Forsøg paa at gennembryde
Cerneringen. Da Generalerne paa et Møde 21.
Jan. erklærede flere Udfald for
uigennemførlige, og da den stadig voksende Nød og Mangel
paa Levnedsmidler i Byen samt Befolkningens
truende Holdning gjorde et fortsat Forsvar
haabløst, indlededes 23. Jan. fra fr. Side
Underhandlinger med det tyske Hovedkvarter i
Versailles, hvilke førte til Afslutning af en
Vaabenstilstand 28. Jan., hvorefter P.’s Forter
besattes af Tyskerne 29. Jan.

Under Verdenskrigen blev P. ikke udsat for
noget egl. Angreb, derimod var den Genstand
for adskillige Bombardementer fra Luften
saavel fra Flyvere som fra styrbare Luftskibe, og
Marts 1918 begyndte Tyskerne endogsaa et
Bombardement ved Hjælp af langtrækkende Skyts,
der var opstillet i Egnen ved Saint Gobain, i c.
100 km Afstand fra Byen. Under dette
Bombardement, der varede til Aug. s. A., faldt i alt 286
Granaten i Byen, og der dræbtes 205 og
saaredes 563 Personer, medens der fra Luften i alt
blev nedkastet 222 Bomber, hvorved c. 100
Personer blev dræbt og c. 300 Saarede.
Sch. P.

Historie.

Det er Romerne, vi skylder de første
Beretninger om P. Aar 52 f. Kr. sammenkaldte
Cæsar en gallisk Rigsdag til Møde i Lutetia
Parisiorum
, en med Træværk befæstet By paa en Ø
i Seinen, den nuv. Ile de la Cité, i Krigstider et
Tilflugtssted for den galliske Stamme Pariserne.
Da disse toge Del i Vercingetorix’ Opstand, blev
Lutetia indtaget og ødelagt af Labienus, men
paa ny opbygget og befæstet af Cæsar. Dens
Indbyggere drev betydelig Handel paa Seinen,
og den voksede op til en saa vigtig By, at de
rom. Kejsere her for kortere ell. længere Tid
tog deres Standkvarter. Paa venstre Seine-Bred
lod Constantius Chlorus opføre et Palads, af
hvilket nogle Ruiner endnu forefindes. Et Fund
fra endnu ældre Tid er de gl Alterrester, der
kom for Dagen ved Udgravninger i
Notre-Dame-Kirkens Kor. Et Stykke bærer
Indskriften: TIB. CAESARE AVG. JOY I OTVMO

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0948.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free