Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris - Paris. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Buttes Chaumont. De offentlige Parker
beplantedes og forskønnedes. Denne Omformning
havde tillige det Formaal at hindre
Barrikadebygningen. Kaserner opførtes paa de vigtigste
Punkter, og fra de aabne Pladser kunde
Kanonerne beherske de lange, brede Boulevarder,
der savnede den for Barrikadernes Opførelse
nødvendige Stenbrolægning. Desuden forsvandt
de i Louvres Nærhed saa generende
Fattigkvarterer. Disse omfattende Arbejder, der
kostede uhyre Summer, 1ver 1000 Mill. frc.,
medførte et stærkt Opsving af Erhvervslivet.
Arbejdslønnen steg 1850—70 med 30—40 %, men
samtidig steg Huslejen og Fødemidlerne med
50 %. Kun Manufakturvarer o. a.
Fabriksgenstande blev billigere. Det lykkedes derfor ikke
Napoleon at vinde P.’s Arbejderbefolkning; ved
alle Valg viste P. sig som oppositionel, 1869
endog som radikal. Efter Kapitulationen ved Sedan
2. Septbr 1870 kom det den 3.—4. til aaben
Opstand i P. Kejserinden flygtede, og 4. Septbr
proklameredes Republikken, og parisiske
deputerede dannede Forsvarsregeringen. 19. Septbr
begyndte Cerneringen af P. for at sulte den til
Overgivelse og derved faa en Ende paa Krigen.
Natten mellem 31. Oktbr og 1. Novbr kom det
ved Efterretningen om Metz’ Kapitulation til
en kommunistisk Opstand, hvori en Del af
Nationalgarden tog Del. Raadhuset blev omringet,
men de regeringstro Tropper fik snart
Overtaget. Imidlertid blev Rationerne stadig mindre
og Fødemidlerne stedse slettere.
Undsætningshærene blev stadig slaaet tilbage. 22. Jan.
udbrød en nu kommunistisk Opstand. Da bøjede
Regeringen sig for Nødvendigheden, og 23. Jan.
indledede Jules Favre Underhandlingerne med
Bismarck, der iførte til Konventionen i Versailles
28. Jan. P. skulde overgive sig og udrede 200
Mill. frc. til Sejrherrerne. Nationalgarden
skulde overtage Sikkerhedstjenesten; den øvrige
Garnison blev erklæret for Krigsfanger, og alt
milit. Materiel blev Krigsbytte.
Den parisiske Befolkning nærede en dyb
Forbitrelse og Mistanke til Regeringen, og medens
Nationalforsamlingen forhandlede i Versailles,
proklameredes Kommunen i P. (s. d.).
Nationalgarden bemægtigede sig de i P. værende
Kanoner, og da Thiers forlangte dem
udleverede, kom det 18. Marts til en Kamp om dem, i
hvilken Nationalgarden sejrede. P.’s Præfekt
Jules Ferry og Thiers forlod Byen, og der blev
samlet Tropper for at kue den oprørske By.
Nationalgardens Comité Central satte sig i
Besiddelse af Raadhuset og indledede
Underhandlinger med de kommunale Myndigheder. Efter
megen Strid blev man enig om at vælge et Byraad
paa 90 Medlemmer, der skulde overtage
Styrelsen. 28. Marts traadte dette sammen og
udstedte en Proklamation, hvori den parisiske
Kommunes Uafhængighed erklæredes, og hvori det
forlangtes, at Frankrig skulde opløses i lgn.
Kommuner. De besiddende Klassers Rettigheder
angrebes i stærke Udtryk, og Trikoloren
afløstes af den røde Fane. For øvrigt herskede der
stor indbyrdes Uenighed; men snart optog
Forsvaret mod Versailles-Tropperne alles Sind.
Penge skaffedes ved Tvangslaan hos Bankerne og
rige Folk og ved Anvisninger paa konfiskerede
Ejendomme. Arbejderbefolkningen var under
Belejringen bleven vaabenøvet, og af Krigsmateriel
af alle Arter var der store Forraad. For anden
Gang i samme Aar maatte P. udholde en
Belejring, hvorunder den først mistede Forterne
og siden erobredes Stykke for Stykke gennem
haardnakkede Gadekampe, der i alt skal have
kostet 30000 døde og saarede, hvoraf de 3
Fjerdedele tilhørte Kommunarderne og bl. disse
mange Kvinder. Da Kommunarderne indsaa
deres haabløse Stilling, myrdede de deres Fanger,
deriblandt Ærkebispen af P., ødelagde og
brændte de offentlige Bygninger. Det gik især ud over
Louvre, Tuilerierne, Palais Royal, Hôtel de
ville, Justitspaladset og Vendôme-Søjlen. 28. Maj
erobredes Forstæderne La Villette og Buttes
Chaumont, og Dagen efter overgav de sidste
Kommunarder sig i Vincennes. Selve Kampen
havde ryddet godt op, og bagefter blev 40000
arresterede. Der fældedes 13000 Domme,
deriblandt mange Dødsdomme, 7500 forvistes til
Kaledonien; af disse kaldtes en Del tilbage ved
Amnestidekreterne 1879 og 1880.
Denne haarde Tugtelse, som Provinsen gav
P.’s brede Befolkning, har haft en lang og
afsvalende Virkning. P. har nu en
Arbejderbefolkning, der i Talrighed kun staar tilbage for
Londons; men den er dog ikke mere gennemsyret
af socialistiske Anskuelser, end at den har
kunnet afgive en frodig Jordbund for Chauvinismen
(Boulangismen, Nationalismen). Heller ikke er
der siden Kommunekrigen udgaaet nogen for
Frankrig afgørende Bevægelse fra P. Uden at
tilsidesætte P. har de republikanske Regeringer
fulgt Decentralisationsprincippet, og
Provinsinstitutionerne har opnaaet en betydningsfuld
indflydelse ved Siden af Hovedstadens. Den store
Gæld, som skyldes de enorme Foretagender
under Napoleon, Krigsudgifterne til Tyskland og
Kommuneopstanden, har været en Hemsko for
P. Med Undtagelse af Tuilerierne er de ved
Kommunebranden ødelagte Bygninger blevne
genopbyggede, den store Opera er bleven
fuldført, Sorbonne har faaet en ny Bygning,
Trocadéro-Paladset er blevet bygget, og Byen er
bleven forsynet med fl. offentlige Parker med en
Rigdom af Billedhuggerarbejder. Der er
foretaget fl. gennembrydende Gadeanlæg, Anlægget
af Montsouris-Parken og ny Pladser, samt
oprettet fl. Skoler og højere Læreanstalter. Store
Verdensudstillinger er fl. Gange afholdte paa
Marsmarken i P.: 1878, 1889 og 1900. Under
Verdenskrigen 1914—18 kom P. ikke til at spille
nogen direkte milit. Rolle. Den var dog
Tyskernes Maal, og efter Belgiens Erobring hed det
mellem tyske Soldater: Nach Paris! Regeringen
forlod Byen 2. Septbr og tog Ophold i Bordeaux,
Kunstværker førtes i Sikkerhed til andre Byer
Gallieni fik Kommandoen og forberedte en
kraftig Modstand, da den tyske Fremrykning blev
standset af General Joffre i Slaget ved Marne
(6.—13. Septbr 1914), i hvilket de parisiske
Automobiler spillede en stor Rolle som
Transportmidler for Tropperne. I Tiden derefter blev P.
gentagne Gange bombarderet af tyske
Flyvemaskiner og Luftskibe. I Foraaret 1918 kom
Tyskerne atter P. saa nær, at de kunde beskyde
Byen med langtrækkende Kanoner (»grosse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
