- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
905

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris-Traktater - parisyllabisk, med lige mange Stavelser - Paritet - Park, større Haveanlæg - Park, i Krigsbygningskunsten - Park, Mungo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rhinen. Den 20. Nov. 1815 sluttede Ludvig XVIII
efter Napoleon’s Nederlag ved Waterloo og hans
Overgivelse til Englænderne den anden
Paris-Fred, hvorved Frankrig afstod Savoyen m. m.,
betalte en stor Krigsskadeserstatning og
forpligtede sig til i 5 Aar at underholde 150000
Mand af de Allieredes Tropper. Paa
Paris-Kongressen efter Krimkrigen sluttedes den tredie
Paris-Fred 30. Marts 1856, der anerkendte
Tyrkiets Ligestilling med de andre Magter og
Fyrstendømmet Serbien som halvsuveræn Stat
under tyrk. Overhøjhed; Sortehavet blev lukket
for alle Magters Krigsskibe, Donauskibsfartens
Frihed anerkendt og den europ.
Donaukommission nedsat. I en særlig Traktat, ligeledes af
30. Marts 1856, bekræftedes Lukningen af
Strædet ved Bosporus og Dardanellerne for
fremmede Krigsskibe (jfr
Strædekonventionen), og ved en tredie Traktat af samme Dato
gik Rusland ind paa ikke at befæste
Ålandsøerne (se Neutralisering). 15. Apr. 1856
garanterede Frankrig, Storbritannien og
Østerrig Tyrkiets Integritet, og Dagen efter
undertegnedes Paris-Søretsdeklarationen (s. d.).
Krigen mellem Spanien og de Forenede Stater om
de sp. oversøiske Kolonier sluttede med Freden
i Paris 9. Dec. 1898. Efter Verdenskrigen er en
Rk. Fredstraktater o. a. internationale
Overenskomster blevet til i Paris, men ofte undertegnet
paa forsk. fr. Slotte, efter hvilke de har Navn,
saaledes Versailles-, St. Germain-, Trianon-,
Neuilly- og Sèvres-Traktaten. Dog er f. Eks.
Traktaten af 9. Febr 1920, der anerkendte
Norges Højhedsret over Spitzbergen, og Traktaten
af 5. Juli 1920, hvorved Danmark fik
overdraget Suveræniteten over Nordslesvig, som
Tyskland ved Versailles-Traktaten havde
afstaaet til de allierede Hovedmagter, undertegnet
i Paris, hvilket ogsaa gælder Konventionen af
9. Decbr 1920 om Fristaden Danzigs Forhold til
Polen.

En Rk. andre mellemfolkelige
Overenskomster af større praktisk end politisk Bet. er
ligeledes underskrevet i Paris, saaledes den
internationale Meterkonvention af 20. Maj 1875,
Postkonventionen af 1. Juni 1878, hvorved
Verdenspostforeningen stiftedes, Konventionerne om
Beskyttelse af industrielle Enerettigheder (20.
Marts 1883), undersøiske Telegrafkabler (14.
Marts 1884) og nyttige Fugle (19. Marts 1902),
om Motorkøretøjer (11. Novbr 1909), om
Bekæmpelse af hvid Slavehandel (18. Maj 1904 og
4. Maj 1910), af obskøne Skrifters Udbredelse
(ligeledes 4. Maj 1910) og en Rk.
Sanitetskonventioner til Modarbejdelse af epidemiske
Sygdomme (3. Apr. 1904, 3. Decbr 1903, og 17. Jan.
1912). Efter Verdenskrigen blev den
internationale Luftfartskonvention af 13. Oktbr 1919
undertegnet i Paris, hvor ogsaa det internationale
Frysningsinstitut blev oprettet ved Traktat af
21. Juni 1920.
G. R.

parisyllabisk (lat.-gr.), med lige mange
Stavelser.

Paritet, af lat. paritas (Lighed), er Udtrykket
for fl. kristne Trossamfunds lige Retsstilling i
en Stat. Efter at Romerkirkens
Eneherredømme var bortfaldet, ordnedes Forholdet i nogle
Stater saaledes, at de forsk. Trossamfund
stilledes lige. I andre Lande fik en enkelt Kirke
Stillingen som Folkekirke (Statskirke), medens
der meddeltes andre Kirker en vis
Anerkendelse. Dette er Tilfældet i Danmark, hvor den
evang.-luth. Kirke er Folkekirke og som saadan
understøttes og styres af Staten, medens der
ved Siden af er meddelt fl. andre Trossamfund
Anerkendelse, saaledes at deres Præster kan
foretage kirkelige Handlinger med borgerlig
Virkning. Paritetiske Skoler taler man om, hvor
i samme Skole fl. Bekendelser er ligestillede,
saaledes at der haves baade evangelisk og
rom.-kat. Religionsundervisning.
V. H.

Park. Herved forstaas baade et større
Haveanlæg og tillige et mindre, kunstigt Vandparti,
nærmest en udgravet Dam, bestemt til Fisk ell.
til Forskønnelse af Haveanlægget. P. som
Haveanlæg karakteriseres ved store Græsplæner,
fritstaaende Træer og Trægrupper samt ofte tillige
naturlig Skovbevoksning. Hvis der paa Stedet
findes et naturligt Vandløb ell. en mindre Sø, der
kan indgaa som Led i Anlægget, vil det være en
Vinding. Der benyttes kun laa Vejforbindelser,
og ofte nøjes man med Græsveje for at give
Anlægget et saa naturligt Præg som muligt.
Kun nærmest Hovedbygning giver man
Anlægget en mere havemæssig Behandling med
Løvgange, Hække, Blomsterbede og velholdte Gange.

P. som Haveanlæg kræver Areal af nogen
Udstrækning og findes derfor kun ved Slotte
og Herresæder ell. som offentlige P. ved større
Byer. De ældre P. ved Byerne har som oftest
tidligere været knyttet til Slotte, de nyere er
i Regelen kommunale Anlæg, og foruden
Siddepladser indrettede med Samlingspladser og
Sportspladser.
(L. H.). P. F.

Park brugtes tidligere i
Krigsbygningskunsten som Betegnelse for det særlige Personel og
Materiel, som var nødvendigt ved
Gennemførelsen af en Belejring af en Fæstning
(Belejringspark), og omfattede i Alm. en
Artilleripark med Beholdninger af Skyts og
Ammunition samt Værksteder til Udførelse af
Reparationer, og en Ingeniørpark med Oplag
af det Ingeniørmateriel, som der kunde blive
Brug for under Belejringen: Tømmer,
Jernbjælker, Jernbaneskinner, Bølgeblik, Minemateriel,
Sprængmidler, Redskaber til Jordarbejde o. s. v.
Nutildags vil man bag Fronten af en
kæmpende Hær foruden Parker af ovenn. Art finde et
stort Antal Parker, der i Alm. betegnes efter
det Materiel, de indeholder, saasom
Automobil-P., Ballon-P., Flyver-P., Værksteds-P. m. m.
Af Hensyn til Flyverangreb vil de enkelte
Parker ikke holdes samlede, men vil i Alm. være
delt i mindre, spredt beliggende Dele.
Sch. P.

Park [pa.ək], Mungo, eng. afrikarejsende,
f. i Fowlshill i Skotland 10. Septbr 1771, d. i
Afrika 1806. P. studerede Medicin i Edinburgh
og stilledes 1795 af det afrikanske Selskab i
London i Spidsen for en Ekspedition til det indre
af Afrika. Han naaede via Gambia-Floden, paa
en yderst besværlig Rejse, under hvilken han
bl. a. toges til Fange af en indfødt Fyrste, 21.
Juli 1796 ved Segu Niger-Flodens øvre Løb og
konstaterede, at Floden løb i østlig Retning,
hvorved Bidrag gaves til Besvarelse af
»Niger-Spørgsmaalets« Løsning. Han vendte, efter 2 1/2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0955.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free