- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
909

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parlament - Parlamentariker - parlamentarisk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

behøvede at registrere nye Love, idet det, hvis
det nærede Betænkeligheder derved, forinden
kunde gøre Modforestillinger, de saakaldte
remontrances, men efter Kongens Opfattelse
havde disse remontrances kun Betydning af
Henstillinger, som han ikke behøvede at følge, og
hvis han afviste dem, skulde Registrering derfor
altid finde Sted. Medens dette i Alm. ikke
anerkendtes af P., der hævdede en Ret til gentagne
remontrances, turde det ikke i Teorien bestride,
at Kongen dog havde et særligt Middel til at
sætte sin Villie igennem, nemlig Afholdelsen af
en lit de justice (s. d.), d. v. s. et
Parlamentsmøde, hvor han personlig indfandt sig og
befalede Registreringen. Ved Kongens Nærværelse
sank P. nemlig igen ned til at være en blot
Afdeling af Kongens Hof, der nok skulde raade
og vejlede ham, men hvor han selv traf
Afgørelsen. Faktisk bøjede P. sig dog ikke altid
for en lit de justico, idet det, uanset at
Registrering havde fundet Sted under en saadan,
protesterede mod den registrerede Lov og undlod at
tage Hensyn til den. P.’s Prætentioner paa
gennem Registreringsretten at begrænse
Kongemagten førte allerede i Middelalderen til Konflikter
med denne, men det var dog først i 17. og 18.
Aarh., at den Slags Konflikter blev hyppige. P.
var nu, efter at man havde ophørt at indkalde
Generalstænderne, den eneste Skranke for den
kgl. Enevælde, og dette gav det trods dets ofte
egennyttige og reform fjendtlige Politik i det
mindste til Tider et Rygstød i den offentlige
Mening. I Ludvig XIV’s Tid var Kongemagten i
det hele stærk nok til at holde det nede, men
under de svagere Regeringer i 18. Aarh. blev
dets Opposition stedse dristigere, og et Forsøg,
som Kongen 1771 gjorde paa at løse Konflikten
ved et Magtsprog, nemlig ved at opløse P. og
organisere det fra nyt (se Maupeou 2)), fik
kun Bet. saa længe Ludvig XV levede. Under
hans Efterfølger retableredes den tidligere
Ordning paany, og P. følte sig nu mere end
nogensinde som en Institution med politiske Opgaver.
Dets Opposition rettede sig nu især mod enkelte
Ministres radikale og overilede
Reformbestræbelser og mod Regeringens Forsøg paa ved nye
Skattepaalæg at løse de finansielle
Vanskeligheder. Under de Konflikter, som disse Forsøg
gav Anledning til, og som navnlig blev
voldsomme i 1787—88, opstillede P. den
Grundsætning, at Skatter kun kunde paalægges med
Samtykke af en Folkerepræsentation, og var
saaledes med til at foranledige Indkaldelsen af
Generalstænderne og derigennem Revolutionen.
Under denne blev det imidlertid hurtigt trængt
til Side og ophævedes allerede Novbr 1789. —
I det foregaaende er alene talt om P. i Paris.
Dette var imidlertid ikke Frankrigs eneste P.
Paa den Tid da Paris-P. opstod, var Riget dels
betydeligt mindre end det senere blev, og dels
fandtes endnu flere store Lensfyrstendømmer
med fyrstelige Domstole af samme Art som P.
Ved disse Lens Hjemfald til Kronen blev de
paagældende Domstole i flere Tilfælde
opretholdte og før ell. senere omdannede til
Parlamenter, der blev stillede uafhængige af Paris-P.
og for de dem underlagte Omraader fik samme
Rettigheder som dette. Ogsaa i de efterhaanden
erhvervede nye Provinser blev ofte bestaaende
overordnede Domstole organiserede som
Parlamenter, ell. saadanne oprettedes i Anledning af
Indlemmelsen fra ny, og man fik saaledes ved
Siden af Paris-P., hvis Ressort dog var langt
den største, en hel Række mindre P., saaledes
bl. a. i Rouen for Normandiet, i Rennes for
Bretagne, i Bordeaux for Guyenne, i Toulouse for
Languedoc, i Aix for Provence, i Grenoble for
Dauphiné, i Dijon for Bourgogne, i Besançon
for Franche-Comté, i Douai for Flandern, i
Metz, Nancy o. fl. Steder. Om disse P.’s
Organisation og Funktioner gælder i det hele det
samme, som er udviklet om Paris-P. Ligesom
dette forsvandt de ved Revolutionen.

I England brugtes P. opr. i en lgn.
ubestemt Bet. som andet Steds, altsaa om
Sammenkomster af højst forsk. Art, og først i sidste
Halvdel af 13. Aarh. præciseredes Bet.
nærmere. Paa denne Tid forstodes ved et P. et
særlig fuldtalligt Møde mellem Kongen og hans
store Raad, der var den Del af curia regis, som
var blevet tilbage efter Udskillelsen af Common
Law
-Domstolene og Skatkamret. Dette
Raads-Sammensætning varierede en Del efter de
politiske Magtforhold, idet det snart mere bestod af
Kongens Tillidsmænd, snart mere af
Repræsentanter for Stormændene. Dets Opgaver var ikke
begrænset til nogen enkelt Gren af
Statsstyrelsen, men vedrørte baade Lovgivning,
Forvaltning og Retspleje; dog betragtedes det vistnok
snarest som en Domstol, idet det var Organ for
den Domsmyndighed, der trods Common Law
Domstolenes Oprettelse vedblivende var
reserveret Kongen. Forskellige fra de egl. P. var
fra først af de Forsamlinger af Kronvasaller,
hvis Samtykke iflg. Magna Charta var
nødvendigt til Skattebevilling, men disse Forsamlinger,
der i Løbet af 13. Aarh. kom til at bestaa af
Baronerne og Højgejstligheden samt
Repræsentanter for Grevskaber og Købstæder, holdtes
siden Edward I’s Tid ofte i Forbindelse med
P., hvorved de to Institutioner efterhaanden
smeltede sammen, og Ordet P. overførtes paa
den derved fremkomne nye Art Forsamlinger,
der paa een Gang var baade Domstole og
Stændermøder. Disse Forsamlingers dømmende
Funktioner trængtes dog i den flg. Tid stærkt
tilbage (for en stor Del overførtes de til Kongens
snævrere Raad [Privy Council]), men af
Skattebevillingsretten fremvoksede paa den anden
Side Lovgivningsmyndighed og politisk Kontrol
med Regeringen, og det eng. P. blev paa denne
Maade i Modsætning til det fr. til en alm.
Folkerepræsentation. Om dets Udvikling i senere Tid
og dets nuværende Sammensætning og
Funktioner henvises i øvrigt til England, S. 225
flg.
P. J. J.

Parlamentariker, omtrent enstydigt med
Politiker.

parlamentarisk, hvad der i Tale som i
Adfærd sømmer sig og er tilstedeligt i
repræsentative Forsamlinger i Modsætning til, hvad der
som uparlamentarisk strider mod god
Tone og Skik og Brug i deslige Forsamlinger og
derfor medfører Tilrettevisning ell.
Tilordenkaldelse af vedk. Formand, hvis Hverv det bl. a.
er at vaage over, at Lovene, den foreskrevne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:51 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0959.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free