- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
913

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parlamentarisme - parlamentere - Parlamentstog - Parlamentær - Parlamentærskib - parlando - Parlatorium - Parler - Parleur - Parliament - Parlow, Kathleen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Virkninger, den vilde medføre, der næredes i
vide Kredse, saa længe man ikke kendte den
i Praksis, maa nemlig siges at være blevet ikke
lidt skuffede ved nærmere Bekendtskab. Den
paa engang modererende og løftende
Indflydelse paa de bestaaende politiske Partier, som
man ventede sig, naar Partierne skiftedes om
at føre Regeringen, er i stort Omfang
udeblevet, idet Partierne alt for ofte blot kappes om
at udnytte Stillingen til egen Fordel, saa længe
de er ved Roret. I St f. stærke og handlekraftige
Regeringer, der gennemfører Lovene efter
deres virkelige Hensigt, har man ofte faaet
svage og afmægtige Regeringer, der ikke selv
kan gennemføre noget, men kun gennem deres
Administration formaar at sabotere de af deres
Forgængere gennemførte Love. Tilmed har
Udviklingen, ikke mindst p. Gr. a. den
efterhaanden i de fleste Lande indførte
Forholdstalsvalgmaade, ført til det ganske uforudsete
Resultat, at der næppe mere i noget parlamentarisk
Land findes et Par enkelte større Partier,
der skiftevis kan opnaa Flertal i
Parlamentet og saaledes uafhængigt af andre Partier
føre Regeringen. De vekslende Partiregeringer
er derfor oftest Mindretalsregeringer, der kun
ved Hjælp af Støtte fra andre Partier kan holde
sig ved Roret, hvilket fører enten til idelige
Ministerskifter ell. til magtesløse
Mindretalsregeringer. Heller ikke Haabet om, at P. skulde
virke som en Sikkerhedsventil, saa at
Forfatningens Grundpiller, Kongemagten og Kamrenes
indbyrdes Stilling, forbliver uanfægtede af
Partistriden, kan siges at være gaaet i
Opfyldelse, i hvert Fald ikke i de Lande, hvor der
endnu findes et andet Kammer, der i nogen
Maade kan lægge den enkelte Partiregering
Hindringer i Vejen, idet her Kravet om
Bortryddelsen af denne sidste Hindring ofte rejses
under Kampen for at opnaa Flertal bl. de brede
Vælgermasser. Derimod maa snarere de af
mange befrygtede Skyggesider ved P. siges at
have bekræftet sig. Parlamenterne er i mange
Lande komne til at bestaa i stort Omfang af
professionelle Levebrødspolitikere, for hvem
Partihensyn ofte gaar forud for Hensynet til Landets
Tarv, og Regeringerne er mere og mere blevet
udprægede Partiregeringer, der ved alle deres
Regeringsskridt først og fremmest har for Øje
at handle efter deres Partis Ønske og hverve
sig øget Tilgang af trofaste Partitilhængere.

Skuffelsen over P. har vist sig ikke blot i en
bl. de mere intelligente Samfundslag voksende
Uvilje og Lede ved al Partipolitik, i Dannelsen
af Skatteborger- ell. Skattebetalerforeninger i
mange Lande for at dæmme op mod det ødsle
Statsstyre, som P. næsten alle Vegne har
affødt, men ogsaa i revolutionære Bevægelser i
fl. Lande, sigtende ligefrem mod Afskaffelsen af
P. og Indførelse af i hvert Fald midlertidigt
Diktatur, jfr saaledes Fascismen i Italien under
Mussolini og Statskuppet i Spanien under
General Primo de Rivera.

Det erindres i øvrigt, at P. ikke kendes
hverken i Schweiz, hvor Regeringen,
Forbundsraadet; vel vælges for 4 Aar af
Forbundsforsamlingen, hver Gang denne er nyvalgt, men ikke
vælges som noget enkelt Partis Regering og
altid sidder de 4 Aar ud, for regelmæssigt
paany at genvælges, ell. i Amerikas Forenede
Stater, hvor Præsidenten selv frit vælger sine
Ministre, der er ganske uafhængige af Kongressen
og ikke engang har Ret til at møde for denne.
Det samme gælder i de andre amer.
Republikker. P. er saaledes ingenlunde den eneste
kendte demokr. ell republik. Regeringsform.
K. B.

parlamentere (fr.), underhandle med
Fjenden; indlade sig i Forhandlinger.

Parlamentstog, se Jernbanetog, S. 11,
og Jernbanevogne, S. 14.

Parlamentær kaldes den Person
sædvanlig en Officer, som en af de krigsførende Parter
sender til Fjenden for at indlede
Underhandlinger. P. er kendelig ved, at han ledsages af en
Mand med et hvidt Flag; han kan endvidere
følges af en Spillemand ell. Trommeslager, der
blæser ell. trommer og en Tolk. Paa
Fredskonferencen i Haag 1907 er i »Konvention om
Regler og Vedtægter for Krig til Lands« vedtaget, at
P. og hans Ledsagere er ukrænkelige;
endvidere, at den Anfører, til hvem en P. sendes,
ikke er pligtig at modtage ham under alle
Forhold, kan tage alle nødvendige Forholdsregler
for at hindre, at P. benytter sig af sin Sendelse
til at skaffe sig Oplysninger, og har Ret til i
Tilfælde af Misbrug midlertidig at tilbageholde
P.; endelig at P. taber sin Ukrænkelighed, hvis
det bestemt og uigendrivelig bevises, at han
har benyttet sin privilegerede Stilling til at
fremkalde ell. begaa en forræderisk Handling.

Ovenstaaende Regler henholder sig i det hele
til de gennem Krigsbrug udviklede Regler, hvor
P. modtages uden for Forposterne; skal han
gennem disse, sker det med tilbundne Øjne o. l.
E. C.

Parlamentærskib, et Skib, der efter de
stridende Parters Overenskomst eller i
Forventning om saadan passerer uhindret fra det ene
Parti til det andet, f. Eks. for at overbringe
Forslag am Vaabenstilstand, for at udveksle
Fanger e. a. Dets fredelige Hensigt tilkendegives
ved, at det forude fører et hvidt Flag
(Parlamentærflag).
C. B-h.

parlando, parlato (ital.: »talende«, »talt«).
Betegnelsen for en Syngemaade, der nærmer
sig den naturlige Tale, med let Tonegavning og
uden strengt at holde sig til Rytme ell.
Tonehøjde.
S. L.

Parlatorium (lat.), Talestuen i Klostrene.

Parler [’parlər], tysk Arkitekt- og
Billedhuggerfamilie i 14. Aarh. Heinrich P. (fra Köln?)
byggede Helligkorskirken i Gmünd. Hans Søn
Peter P. ell. Gmünd, f. c. 1333, blev
Bygmester for Kong Karl IV og opførte bl. a. det
pragtfulde gotiske Kor paa Domkirken S. Vitus
i Prag samt Barbarakirken i Kuttenberg.
Broderen Johan von Gmünd arbejdede paa
Domkirken i Freiburg (Breisgau). Slægtsnavnet
P. er rimeligvis forkortet af Parlierer, Ordfører
(Leder) for en Bauhütte.
C. A. J.

Parleur [da. par’lø’r, fr. -’lö.r] (fr.),
»Talemester«, Lærebog, indeholdende
Øvelseseksempler i fremmede Sprog.

Parliament [’pa.ə£imənt], se Parlament.

Parlow [’pa.ə£ou], Kathleen, amer.
Violinistinde, f. 20. Septbr 1890 i Calgary, Kanada, Elev
af Auer i Petrograd, har foretaget omfattende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0963.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free