Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parmenion - Parmigianino - Parnahyba (By) - Parnahyba (Flod) - Parnas - Parnassia - Parnassiens - Parnassos - Parnell, Charles Stewart - Parnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parmenion, makedonisk Feltherre i
Oldtiden, udmærkede sig under Filip II ved et
Krigstog mod Illyrerne (356 f. Kr.) og Ledede
ogsaa i de flg. Aar fl. Krigstog. 346 var han i
Athen som Gesandt under Afslutningen af
Filokrates’ Fred. 336 sendte Filip ham til
Lilleasien for at paabegynde Krigen mod Perserne
og bevæge de gr. Stæder til Frafald, men efter
Filip’s Mord vendte han tilbage til Makedonien.
Paa Alexander’s Tog imod Persien spillede han
en ledende Rolle, og maaske er det i
Virkeligheden ham, hvem Hovedæren for det store
Riges Erobring tilkommer. I Slagene førte han
sædvanlig den venstre Fløj. Men da han tillige
med sin Søn Filotas blev mistænkt for at have
deltaget i en Sammensværgelse mod Alexander,
blev han ligesom Sønnen dømt til Døden af
Hæren og paa Alexander’s Fonanledning i al
Stilhed dræbt i Ekbatana (330).
H. H. R.
Parmigianino [-dзa’nino], se Parmeggiano.
Parnahyba [parna’iwa], São Luiz de P.,
By i Brasilien ved Beg. af Rio P.’s Delta, 15000
Indb. Havnen er tilgængelig for mindre Skibe,
udfører Huder, Kvæg og Bomuld.
M. V.
Parnahyba [parna’iwa], Flod i Brasilien,
udspringer paa Serra de Tabatinga, løber mod
NØ. paa Grænsen mellem Staterne Maranhão
og Piauhy, udmunder ndf. Byen P. under
Dannelse af Delta. Dens nedre Løb, indtil
Strømhvirvlerne ved Manga, er sejlbart for mindre
Fartøjer.
M. V.
Parnas, d. s. s. Parnassos.
Parnassia, se Leverurt.
Parnassiens [parna’s.æ], se Les P.
Parnassos, Bjerg i Fokis i Grækenland;
dets moderne Navn er Liakura. Det er et af
de højeste Bjerge i Grækenland (henved 2500
m); de to højeste Toppe kaldtes i Oldtiden
Lykoreia og Tithorea. Paa P.’s tsydlige
Skrabning laa det gl. Deifoi, og den hellige
Kilde Kastalia faar sit Vand derfra; bøjere oppe
findes den korykiske Grotte. Hele Bjerget var
helliget Apollon og Muserne.
H. H. R.
Parnell [’pa.ənə£ eller pa.ə’ne£], Charles
Stewart, irsk Partifører, f. 27. Juni 1846,
d. 6. Okt. 1891.
Han var født i
det østlige
Irland og hørte
til en opr.
protestantisk Slægt
(hans Farfader
blev 1841
ophøjet til Peer
som Lord
Congleton), men
havde fra sin
Moder, en
nordamerikansk
Dame, Miss
Stewart, indsuget
Had til
England. Han var
selv Godsejer
og blev 1874
Sheriff i Grevskabet Wicklow, valgtes 1875
til Underhuset som hørende til den irske
Opposition under J. Butt og blev allerede 1878
dens Leder, samt paatrykte den straks et
skarpere Præg og en voldsommere Holdning, end
den havde under sin tidligere Fører. Han
traadte i Forbindelse baade med Fenierne i
Nordamerika og med Landligaen under M.
Davitt og skød Landbospørgsmaalet i Forgrunden
i Haab om derved at samle Folkemassen i hele
Irland under sit Banner; 1879 blev han selv
Landligaens Formand. Allerede 1877 foreslog
ban en Lov for at lette Fæsterne Købet af deres
Gaarde; han indledede
»Obstraktions«-Politikken for at nøde Regering og Parlament til
Eftergivenhed ved at lamme deres
Virksomhed og ligeledes »Boycott’ningen« i Irland imod
alle Tilhængere af det eng. Herredømme. Paa
et Folkemøde i Dublin 15. Septbr 1881
opfordrede han alle Fæsterne til at nægte Udredelse
af Fæsteafgifter for saaledes at fremtvinge
Jordens Overdragelse fra Godsejerne til Fæsterne
og blev derfor Oktbr s. A. fængslet tillige med
fl. andre af de irske Førere og holdt i
Fangenskab indtil Maj 1882, da han indgik paa en
Overenskomst med Regeringen om at vise en
mere maadeholden Optræden mod at opnaa
visse Indrømmelser. Det kort efter flg. Mord
paa den ny irske Minister fordømte P. afgjort.
Som Paaskønnelse for hans Færd
sammenskødes der dels i Nordamerika, dels i Irland store
Pengesummer til ham (henimod 40000 £ St.),
ligesom i sin Tid til O’Connell, og han blev
ligesom denne kaldt »Irlands ukronede Konge«.
For at godtgøre sin Magt styrtede han 1885
Gladstone’« Ministerium ved at gaa sammen
med det konservative Parti og støttede ved
Valgene dets Kandidater, for at den irske
Gruppe kunde opnaa at lægge det afgørende
Lod i Vægtskaalen; paa den anden Side maatte
alle dens Medlemmer forud love at ville følge
ham i tykt og tyndt (de kaldtes derfor ogsaa
med Rette »Parnellitter«). 1887 fremsatte Bladet
Times, støttet paa nogle forfalskede Breve,
Beskyldningen imod ham for Delagtighed i
politiske Mord; men i den flg. Retssag blev
Falskneriet tydelig godtgjort, og Times udredede
som Oprejsning en Sum af 5000 £ St. Han
blev derved næsten populær ogsaa i England,
skønt Underhusets Udvalg, der havde haft
Sagen til Undersøgelse, dadlede hans
Pengeindsamlinger i Nordamerika og hans Forsvar for
Fenierne. Men som han stod paa Højdepunktet
af sin Magt — han havde med Gladstone truffet
Aftale om Home-Rule for Irland — kom hans
Fald; han blev 1890 dømt for Ægteskabsbrud
(siden 1881) med sin Ven Kaptajn O’Shea’s
Hustru, og dette blev ikke alene fordømt af
Gladstone og af Irlands katolske Præsteskab, men
største Delen af det irske Parti brød med ham,
og kun en mindre Del under J. Redmond forblev
ham tro. Dermed var hans Rolle udspillet, og
ban døde eet Aar derefter uden at have
genvundet sin Magt. (Litt.: O’Connor, The P.
movement [Lond. 1891]; Walsh, A memorial
to Ch. St. P. [Lond. 1892]; R. B. O’Brien,
The Life of C. St. P. [2 Bd 1899]. Hans Enke
Katharine O’Shea skrev: C. St. P., his
love and polit. life [1914]).
E. E.
 |
| C. S. Parnell. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
