Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - partere - Parterre - Parthaver - Parthenay - Parthenier - Parthenier - Parthenios - Parthenon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
partere (lat.), dele i fl. Stykker, sønderlemme.
Parterre [da. -’tærə, fr. -’tæ.r] (af fr.
parterre, ved Jorden), det nederste Stokværk lige
med Jorden, Stueetagen; i Teateret: bageste
Tilskuerplads paa Gulvet (og Tilskuerne her);
Blomsterbed nær op ad Beboelseshuset.
Parthaver kaldes den, der har Part, Andel
i noget, f. Eks. i en Handelsforretning (smlg.
Associé, Handelsselskab,
Interessentskab).
E. T.
Parthenay [partö’næ], By i det vestlige
Frankrig, Dep. Deux-Sèvres, paa en Høj ved højre
Bred af Thouet, VNV. f. Poitiers, (1921) 7550
Indb. P. er Jernbaneknudepunkt, har
Slotsruiner og Rester af tidligere Fæstningsanlæg. Den
i rom. Stil opførte Kirke,
Nôtre-Dame-de-la-Coudre (11. Aarh.) er den tidligere
Slotskirke. Der findes et Lærerseminarium og et
Collège, drives Handel og Fabrikation af Uldvarer
og Kvæg. Byen led en Del under Opstandene i
Vendée.
E. St.
Parthenier [-’te’-9 (»Jomfrusønner«) var
efter et spartansk Sagn de uægte Børn, som var
avlede under den 1.
messeniske Krig. Da nemlig
Spartanerne ved
Krigens Begyndelse havde
svoret ikke at ville
vende hjem, før Messenien
var erobret, men Krigen
trak i Langdrag, sendte de
de unge, senere tilkomne
Soldater, som ikke var
bundne af Eden, tilbage
til Sparta for at avle
Børn med de unge
Piger, for at Landets
Befolkning ikke skulde
formindskes. Men da man
senere ikke vilde give
disse uægte Børn fulde Borgerrettigheder,
rejste de en Opstand i Forbindelse med Heloterne,
men blev forjagne af Landet og udvandrede
under Ledelse af Falanthos til Italien, hvor de
anlagde Byen Tarent.
H. H. R.
Parthenier [-’te’-] (»Jomfrusange«) kaldtes
af Grækerne Sange, der blev afsungne af et Kor
af unge Piger. Saadanne blev først digtede af
Alkman.
H. H. R.
Parthenios [-’te’-], gr. Elegiker fra Nikaia,
kom i den 3. mithradatiske Krig som Krigsfange
til Bom (72 f. Kr.) og var bl. a. Lærer for
Vergil, som i sit Digt Moretum har efterlignet et
af hans Digte. Foruden Elegier, især af
klagende Indhold, skrev han smaa episke Digte og
behandlede med Forkærlighed Fortællinger om
ulykkelig Kærlighed. Bevaret er en Samling
Kærlighedshistorier paa Prosa, som han havde
lavet til sin Ven, den romerske Elegiker
Cornelius Gallus, som Stof til digterisk Behandling;
den er udgiven af Sakolovski i Mythographi
Graeci (Bd II, 1).
K. H.
Parthenon [-te-] (gr. Παρθενών), det alm.
Navn paa Athenas berømte Hovedtempel paa
Athens Akropolis. I den ældste Helligdom paa
Borgen var Gudindens Kultus vistnok nøje
forbunden med Dyrkelsen af Poseidon og
Erechteus; saaledes tales der i Iliaden oftere om, at
Athena gaar til Erechteus’ faste Hus i Athen.
Formentlig var dette det gl Erechteion, der
allerede før Perserkrigene har staaet omtr. paa
det nuv.’s Plads, hvor det bl. a. omsluttede det
gl hellige Oliventræ. Af Perserne blev Templet
brændt som alt øvrigt paa Akropolis, men synes
allerede snart efter at være i det mindste delvis
genrejst paa samme Sted. Mindre fast synes
derimod gennem Tiderne Stedet for det andet
Hovedtempel, P., at have været. Ved store
Udgravninger 1885—89 paa Akropolis, hvorved
Undersøgelserne førtes ned til den faste Klippe,
fremkom foruden andre Bester af gl
Bygningsværker ogsaa Levninger af et gammelt Tempel
for Athena, »Hekatompedos«, opført af
Kalksten i første Halvdel af 6. Aarh. og senere, c.
520, under Peisistratos forsynet med
Søjleomgang; det laa omtr. midt paa Akropolis, dog
nærmest mod den nordre Side og saaledes, at
det rører Erechtæets Grund. Det laa omtr. i
Øst—Vest, en dorisk Peripteros med 6 X 13
Søjler, opført af Kalksten. Cellen havde 3 Rum,
og bag den var et særskilt, mindre Rum,
formentlig Skatkammeret. Dette Tempel var (uden
den ydre Søjlehal) 100 Fod lang og bar deraf
sit Navn, Hekatompedos. Medens Søjler og
Murværk var af Poros (Kalksten), var Tag, Metoper
og Gavlfigurer af Marmor. Den ene af
Gavlgrupperne fremstillede Athena’s Kamp med
Giganterne.
Dette Tempel blev ødelagt af Perserne.
Allerede forud havde man paa et andet Sted af
Plateauet, længere mod Syd, begyndt at
opføre et nyt stort Tempel, der dog aldrig naaede
ret vidt, og som ligeledes ødelagdes. Men omtr.
paa det samme Fundament, kun rykket lidt til
Siden (se Fig. 1), opførtes saa det ny P., vistnok
fra Aar 447, under Perikles’ Ledelse. Det
var aabent ved Panathenæerfesten 438; 437
bragtes der Ofringer for Athena’s Billede, og
faa Aar efter har Templet været fuldt
tilgængeligt. Omgivelserne fik den sidste Udsmykning
434—433. Templets Arkitekter var Iktinos
(der tillige har bygget i Eleusis og Figalia) og
Kallikrates. Det opførtes helt af pentelisk
Marmor væsentlig i dorisk Stil og angives at
have kostet 2000 Talenter (i Metalværdi =
henimod 9 Mill. Kr., reelt en langt højere Sum).
P. var i den reneste og skønneste doriske Stil,
med Søjleomgang; det havde 8 Søjler i Fronten,
17 i Langsiden, og Længden var 69,54 m,
 |
| Fig. 1. Perikles’ Parthenon samt (nedad og tilhøjre) Omrids af det ældre Tempel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
