Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 927 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Partikularisme - Partikulier - partikulær - Partikulærkassen - partikulær Ret - partikulært Havari - Partinico - Partisan - partisk - partita - partitiv - Partitur

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Partikularisme betegner Modsætningen til
Universalisme og anvendes i den religiøse
Sprogbrug om Frelsens Begrænsning paa forsk.
Maade. Saaledes kan der tales om P. ved
Bestemmelsen af Israel som det udvalgte Folk, og i de
teologiske Teorier, som antager en dobbelt
Forudbestemmelse.
F. C. K.

Partikulier [partiky’l_ie] (Particulier)
(fr.), den, der uden lønnet Bestilling lever af
sin Formue.

partikulær (partikulär), særlig, delvis,
hvad der vedrører en Del af et Hele, privat, jfr.
Partikularisme.

Partikulærkassen (Chatolkassen). Ved
P. forstaas under de danske Enevoldskonger en
særlig, fra Statskassen adskilt Fond, som stod
til Kongernes Disposition til Dækning af deres
personlige Udgifter. Til Tider tilstod Kongerne
af denne Kasse Midler til Foretagender af
offentlig ell. halvoffentlig Karakter (offentlige
Byggeforetagender m. m.). P. var der tillagt
forsk. Indtægter af offentlig Natur, som
Indtægter af Øresundstolden, den nordenfjældske
Told i Norge, Schutsgeld for Jøder m. m.
Under Hensyn til Indtægtskildernes større ell.
mindre Givtighed varierer Størrelsen af P.’s
Indtægter, der f. Eks. under Christian V skal
have udgjort c. 164000 og i Tidsrummet 1700—30
250000 à 300000 Rdl. aarlig. Med den fri
Forfatnings Indførelse ophørte P. at eksistere.
C. T.

partikulær Ret. Herved forstaas
Retsregler, hvis Indhold er begrænset enten lokalt,
idet de er indskrænkede til en Del af et
Retsomraade, inden for hvilket der ellers hersker
Retsfællesskab, f. Eks. en Bygningslov for
Kbhvn, personligt, idet de kun omfatter en vis
Klasse af Personer i et bestemt Samfund, f. Eks. en
Straffelov for Krigsmagten, ell. sagligt, idet de
kun angaar visse Arter af Retsforhold, f. Eks.
Handelsforhold. Det er imidlertid klart, at
navnlig de to sidste Kategorier af p. R. har meget
lidt Værdi i systematisk Henseende, idet det jo
beror paa et ganske vilkaarligt Skøn, hvor
man vil sætte Grænsen mellem p. R. og
alm. Ret, da alle Retsregler jo er begrænsede i
personlig ell. saglig Henseende. Materiel Bet.
har Begrebet slet ikke, idet der ikke kan være
Tale om, at man deraf, at en Bestemmelse
findes at burde henføres tal p. R., skulde kunne
udlede nogen særlig Retsregel.
A. D. B.

partikulært Havari, særligt Havari.
Herved forstaas al Skade og Omkostning for Skib
ell. Gods, som hidrører fra ulykkelig Hændelse
paa en Sørejse, og som ikke henhører under
Groshavari ell. i Medfør af særlig Forskrift
behandles efter de derom givne Regler. P. H.
bæres af den ell. de Genstande, som Skaden
rammer, ell. Omkostningen vedkommer. For en
vigtig Form af p. H., nemlig Skade, der lides
ved Skibssammenstød, har Søloven dog givet en
Række særlige Regler (se
Skibssammenstød).
E. T.

Partinico, By paa Sicilien, Prov. Palermo,
ligger 23 km VSV. f. Palermo og har Vin- og
Oliehandel. (1911) 21760 Indb.
C. A.

Partisan. Et Stangvaaben med et langt,
bredt og spidst Blad. Det har en Del Lighed
med Hellebarden, der især skiller sig fra P. ved
sit Økseblad. P.’s Klinge er regelmæssig og
symmetrisk. Det fr. Navn pertuisane kunde tyde
paa, at Benævnelsen kom af pertuis: en Aabning,
p. Gr. a. de store Saar, den frembragte. Maaske
ogsaa af partisan: en Partigænger. Den opstod
sandsynligvis omkr. 1400, var derefter ret alm.
i Brug hos Fodfolket (se Fig. a, Form fra 15.
Aarh. og Fig. b, Form fra 16. Aarh.), gik over
til at blive Drabantvaaben (se Fig. c, Form fra
17. Aarh.) og endte som Kommandovaaben for
Befalingsmænd omkr. 1700. Hele Længden var
c. 2,30 m.
C. H.

Partisan.

partisk, ladende sig lede af Parti- ell.
personlige Hensyn, ensidig.

partita, se Suite.

partitiv (nylat., fr.), inddelende, betegnende
en Del af et Hele (Genitivus partitivus);
Delingsord.

Partitur (lat.; ital. partizione, fr. partition,
eng. score), den samlede Fremstilling af de forsk.
Stemmer i et flerstemmigt Musikstykke (vokalt
ell. instrumentalt) paa Nodesystemer, Takt for
Takt lodret under hinanden, saaledes at man
med et Blik kan overse dem alle og uafbrudt
følge Musikstykkets Gang, dets Harmonisering
og Instrumentering. I et fuldstændig udarbejdet
P. er hver Sangstemme og hvert Instrument
optegnet paa et System for sig. Ordningen af disse
fra oven nedad retter sig ved Kompositioner for
ensartede Stemmer (flerstemmige
Sangkompositioner, Strygekvartetter o. s. v.) simpelt hen
efter Stemmernes Højde og Dybde; ved et fuldt
Orkesterpartitur er Ordningen i Reglen
gruppevis, saaledes at Træblæserne staar øverst
(Fløjte, Obo, Klarinet, Fagot), derefter følger
Messingblæserne og Slaginstrumenterne (Horn,
Trompet, Basuner og Tuba, Pauker, Tromme,
Triangel og Bækken), og til sidst Strygeorkestret
(Violiner, I og II, Viola, Violoncel og Kontrabas).
Hvis der er Sangstemmer med, anbringes de
enten over Strygeorkestret ell. mellem Viola og
Bas; Harpe sættes efter Slaginstrumenterne,
Klaver og Orgel allernederst. Til de forsk. Tider
og hos de forsk. Komponister har Ordningen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>