- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
928

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Partitur - Partner - partout - Partrederi - Partridgetræ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grupperne dog kunnet antage meget forsk.
Former.
S. L.

Partner [eng. ’pa.ətnə] (eng.), Fælle,
Andelshaver, Kompagnon; Makker. Sleeping, dormant,
silent p., passiv Interessent, der indskyder
Driftskapital, men ikke deltager i Driften.

partout [par’tu] (fr.), overalt; ogsaa (men
ikke paa Fransk): endelig, absolut.
Partoutkort, Kort, som giver Adgang overalt.

Partrederi er en særlig Form af det
navngivne ell. ansvarlige Interessentskab (s. d.),
nemlig et saadant, der driver Rederi som
Hovedvirksomhed. De enkelte Interessenter, der hver
ejer en ved en Brøkdel bestemt Part af Rederiets
Skibe og øvrige Formue (Skibsparter),
kaldes Partredere. P. er den fra
Middelalderen overleverede og i Norden indtil den
nyeste Tid almindeligste Form for Rederidrift
af fl. i Forening. Nu har Aktieselskabsformen
allerede taget Luven fra P. og breder sig stadig
mere, da den byder de største Fordele baade
for Interessenterne, idet disse i Aktieselskabet
alene hæfter med deres Indskud, og for
Bedriftens Kreditorer, idet disse har Fortrinsret
fremfor Interessenternes private Kreditorer til
Fyldestgørelse i alle Aktieselskabets Ejendele. Om
P. er der i de nordiske Sølove (d. Søl. 1. Apr.
1892, n. Søl. 20. Juli 1893 og sv. Søl. 12. Juni
1891) givet ensartede ret udførlige Regler i
Kap. II, §§ 9—23. Af Interesse er navnlig flg.:
Partredernes Ansvar: For
Forpligtelser, som medfører personligt Ansvar — nemlig
naar samtlige Partredere har optraadt som
kontraherende, ell. naar den bestyrende
(korresponderende) Reder har afsluttet Kontrakt
indenfor sin Beføjelses Grænser (se nedenf.), ell.
naar den enkelte P. ell. Skipperen har
kontraheret i H. t. speciel Fuldmagt — hæfter
samtlige Partredere med hele deres Formue, men
hver kun for en Andel af Gælden (pro rata),
svarende til hvers Del af samtlige Skibsparter.
Kreditor kan stævne P. gennem den bestyrende
Reder og derved faa Dom for hele sin
Fordring, og kan derefter eksekvere Dommen hos
hver enkelt Partreder saavel i hans Skibspart
som i hans øvrige Formue for den paa ham
faldende Del af Gælden. Kreditor har ingen
Fortrinsret i Skibet eller i den enkelte Part; hvis
derfor en anden Kreditor, det være en
Kreditor, hvis Fordring hidrører fra
Rederibedriften, ell. en, hvis Fordring stammer fra
Partrederens private Forhold, kommer i Forkøbet
og gør Eksekution i Skibet ell. i Skibsparten,
maa den anden gaa bagefter, og i Tilfælde af,
at en Partreder gaar fallit, kan
Rederikreditorerne kun anmelde den paa denne enkelte
Partreder faldende Del af Gælden til Fyldestgørelse
i Boet, der inddrager Skibsparten under sig, i lige
Linie med Partrederens særlige Kreditorer. For
Forpligtelser, der ikke medfører personligt
Ansvar, men derimod er udrustede med
Søpanteret, hæfter Skibet (og den vedhængende
Fragt), og heraf skal saadanne Forpligtelser
dækkes, førend de alm. Fordringshavere kan
holde sig dertil. — P.’s Organer. Den
bestyrende Reder repræsenterer P. udadtil og kan
derfor efter Loven afslutte alle saadanne
Retshandler, som en Rederiforretning sædvanlig
fører med sig, men f. Eks. ikke optage Pengelaan
ell. sælge, pantsætte ell. tegne Forsikring paa
Skibet. Vedtages særlige Indskrænkninger i hans
Beføjelser, er han naturligvis bundet derved,
men saadan Vedtagelse har ingen Bet. over for
godtroende Trediemand. Han vælges af
Partredernes Majoritet, og en Partreder, som ejer
over Halvdelen af samtlige Parter, kan
saaledes indsætte sig selv som bestyrende Reder.
Paa den anden Side behøver han ikke selv at
have Part i Rederiet og bliver i saa Fald
heller ikke forpligtet efter de af ham indgaaede
Kontrakter. Han er P.’s Fuldmægtig og skal
derfor rette sig efter de gyldig trufne
Rederibeslutninger. Saadanne Beslutninger kan fattes
af den ell. dem, der ejer over Halvdelen af
samtlige Parter (Majoriteten), for saa vidt
Beslutningen ikke gaar ud paa noget, som
ligger uden for Rederiets Øjemed, ell. som er i
Strid med den mellem Partrederne oprettede
Kontrakt. Til gyldig at fatte Beslutninger af
sidstnævnte Art kræves Enstemmighed. Andel
i Vinding og Tab
har hver Partreder i
Forhold til Størrelsen af hans Part; kræves der
iflg. en gyldig Majoritetsbeslutning ny Tilskud,
er hver Partreder forpligtet til at yde sin Del
deraf, selv om Tilskuddet maatte overstige
Værdien af Parten. Dog kan enhver Partreder,
naar der kræves Tilskud til en ny Rejse ell. til
Skibets Reparation efter endt Rejse, frigøre sig
for at svare sin Del af Tilskuddet ved uden
Vederlag at afstaa sin Part til de andre
Partredere. I øvrigt kan en Partreder altid
afhænde sin Part til Trediemand uden
Medredernes Samtykke, og uden at disse har nogen
Forkøbsret; selvfølgelig bliver han dog ikke derved
fri for sit Ansvar for de tidligere paadragne
Forpligtelser. Opløsning af P. kan altid
besluttes af Majoriteten. Desuden kan hver enkelt
Partreder fordre P. opløst, naar: 1) Skibet
mister Retten til at føre dansk Flag, 2) det viser
sig ved en Rejses Slutning i Danmark, at
Gælden overstiger Aktiverne, 3) han kan godtgøre,
at der har fundet væsentlig Misligholdelse af
Rederikontrakten Sted, ell. 4) den bestyrende
Reder er bleven afsat ved Rettens Kendelse
(hvilket kun kan indtræde, naar han ejer
Halvdelen ell. mere af samtlige Parter og derfor
ved sit Forhold kan umuliggøre et godt
Samarbejde med de andre. Endvidere kan selvfølgelig
enhver Partreder fordre P. opløst, naar den
forud fastsatte Tid for dets Bestaaen er
udløben, naar dets Formaal er opnaaet ell. viser sig
uopnaaeligt o. l. (Litt.: Bentzon, »Den
danske Søret« [Kbhvn 1895 § 6]; O. Platou,
»Forelæsninger over norsk Søret« [Kria 1900]
§ 11; Torp, »Den danske Selskabsret« [Kbhvn
1919]).
(L. A. G.). A. D. B.

Partridgetræ [’pa.ətridз] (Agerhønetræ), eng.
Navn for forsk. meget haarde Træsorter, der
bruges til Spadserestokke, Paraplyer og
Knivskafter. Veddet stammer dels fra Andira
inermis
H. B. K., der vokser i det tropiske Amerika
og der kaldes Angelim ell. Angelin ell.
Cabbage, dels fra Andira Aubletii Benth.,
der vokser i Guiana, dels fra Cabbage-Palmen
(Livistona inermis R. Br.), der vokser i
Nord-Australien. P. har en smuk Tegning og Farve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:35:10 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0978.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free