Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Partridgetræ - Partsafhøring - Partsch, J. - Partsed - Partsoffentlighed - Partstelefoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(mørkebrun med Striber ell. Pletter af mere
rødlig ell. sort Tone, mindende om
Agerhønsenes Farve), er meget haardt (»Jerntræ«) og
egnet til Polering. Vægtfylde: > 1. Karrene er fine,
men dog synlige, Marvstraalerne usynlige. P.
sælges fra Venezuela i 2—4 m lange og indtil 60
cm svære Blokke. Partridgecanes er eng.
Betegnelse for Malakkarør (s. d.).
E. Su.
Partsafhøring, se Parter.
Partsch [part∫], J., tysk Geograf, f. 1851,
1876 Prof. i Breslau, 1905 i Leipzig. Hans
Arbejder omfatter dels hist. Geografi, dels
Geomorfologi og Regionalgeografi.
M. V.
Partsed kaldes den Ed, der aflægges af en
Part i en Proces til Bekræftelse af hans
Forklaring angaaende et ell. andet for Sagen
væsentligt Punkt. Eden kan selvfølgelig kun angaa
Ting, om hvilke Parten har personlig Kundskab.
For saa vidt der gives den Part, der har
Bevisbyrden m. H. t. et vist Punkt i Sagen, f. Eks. at
en Kontrakt er indgaaet ell. en Skade forvoldt,
Adgang til at bekræfte sin Forklaring derom
med Ed, tales der om Bekræftelsesed.
For saa vidt det derimod paalægges den Part,
som ikke har Bevisbyrden, men som har
fremsat en Benægtelse af, hvad der fra den anden
Side er paastaaet og ikke tilstrækkelig bevist,
at styrke sin Benægtelse med Ed, tales der om
Benægtelsesed. I begge Tilfælde er P. en
Ferdel for den, der har Bevisbyrden, idet han
ellers p. Gr. a. det mangelfulde Bevis glat væk
vilde tabe Sagen, medens han nu, hvis
Bekræftelsesed tilstedes ham, faar Adgang til at
supplere Beviset med sin Ed, ell., hvis
Benægtelsesed paalægges Modparten, faar den Chance,
at Modparten ikke tør aflægge Eden, hvorved
Modpartens Benægtelse taber sin Bet.
Under mere primitive Procesformer spiller P.
i forsk. Former gerne en fremtrædende Rolle,
medens den under udviklede Procesformer
træder mere og mere tilbage. Den danske
Retsplejelov har da ogsaa optaget og videreført den
Opfattelse af P., som man alt inden Lovens
Ikrafttræden var naaet til, nemlig at den kun
er et subsidiært Oplysningsmiddel, en Nødhjælp.
Kan Sagen oplyses paa anden Maade, bør dette
ske.
Reglerne om P. findes i Retsplejelovens §§
306—10. Der gives her en alm. Adgang for
Retten til efter sit Skøn at tillade den Part,
hvem Bevisbyrden paahviler, at bekræfte
fremsatte faktiske Anbringender med Ed, ell.
paalægge Modparten edelig at benægte mod ham
anførte Kendsgerninger— en Adgang, der dog i
Praksis kun benyttes i ringe Omfang i hvert
Fald af de overordnede Domstole. Men ved
Siden deraf har Loven fra den tidligere Ret
optaget en Rk. særlige Tilfælde, i hvilke der gives
den bevispligtige Part en ligefrem Ret til at
forlange P. anvendt. Saaledes kan den, der
fremlægger et Dokument, hvorunder
Modpartens Navn staar, forlange, at Modparten enten
skal vedkende sig Underskriften ell. med Ed
fralægge sig den; den, der støtter sig til
ordentlig førte autoriserede Forretningsbøger, forlange
Benægtelsesed af den Modpart, der bestrider
disses Rigtighed, med mindre Handelsbog staar
mod Handelsbog; den Kvinde, der sagsøger til
Alimentationsbidrag, forlange af den som
Barnefader udlagte Mand, at han edelig skal fralægge
sig at have haft Samleje med hende paa en
saadan Tid, at han kan være Fader til Barnet.
Parterne kan næppe træffe en Retten
forbindende Vedtagelse om, at en Sags Afgørelse
skal ske ved P. Den i nogle fremmede Lande
anvendte Edsdelation (se deferere) kender
Retsplejeloven ikke. — Personer, der er
udelukkede fra at aflægge Ed som Vidner (Børn
under 15 Aar, Aandssvage, Sindssyge samt
Personer, der er under Tiltale for ell. fundne
skyldige i Mened), er ogsaa udelukkede fra at
aflægge P. Derimod kan den højtidelige
Forsikring, der under Vidneførsel træder i St. f. Ed,
forsaavidt angaar Personer, som af religiøse
Grunde ikke kan aflægge Ed, ikke træde i
St. f. P.
Medens Ordningen før Retsplejeloven var den,
at en Sag, der faldt ud til P., sluttede med en
endelig alternativ Dom, der fastslog ét Resultat,
forsaavidt Eden blev aflagt, og et andet
Resultat, forsaavidt Eden ikke blev aflagt, er
Ordningen nu den, at der afsiges en foreløbig
Dom (Edsdom), der vel ogsaa affattes
alternativt, men ikke er eksigibel. Eden skal i Reglen
aflægges for den Ret, som har afsagt Dommen,
og saa snart det er givet, at Eden indenfor den
foreskrevne Frist er ell. ikke er aflagt, maa den
deri interesserede Part henvende sig til Retten,
for at faa den endelige Dom afsagt. Den
foreløbige Edsdom kan paaankes særskilt, inden den
endelige Dom er afsagt, hvorved
Edsaflæggelsen suspenderes. Paa den anden Side er Anke
i Overensstemmelse med de alm. Regler ikke
afskaaret, fordi der er faldet endelig Dom i
Sagen. Om Edsformen: »Saa sandt hjælpe mig
Gud og hans hellige Ord«, se Ed (og
»Ugeskrift for Retsvæsen« 1924, B. p. 115). (Litt.:
H. Munch-Petersen, »Den danske
Retspleje«, 2. Udg. 1923—24, 2. Del p. 329 ff.).
E. T.
Partsoffentlighed betegner efter processuel
Sprogbrug den Grundsætning, at Parterne i en
Retssag har Ret til at være til Stede i alle
Retsmøder og blive bekendt med alt, hvad der
fremkommer af Oplysninger. I civile Sager
gennemføres denne Grundsætning undtagelsesfrit,
saaledes at Parterne ell. deres Repræsentanter kun
kan udelukkes, naar dette er nødvendigt til
Hævdelse af Rettergangspolitiet (p. Gr. a.
usømmelig Optræden o. l.); i Straffesager kræver
Hensynet til Sagens behørige Efterforskning
undertiden, at P. fraviges, naar der er Grund til at
antage, at den anklagede Part vil forsøge at
modvirke Undersøgelsen, f. Eks. gennem
Paavirkning af Vidner, Fjernelse af Gerningens
Spor o. l.
K. Hch.
Partstelefoner kaldes Telefonanlæg, hvor to
ell. flere Abonnenter er knyttet til samme
Telefonledning. — P. anvendes dels ved
Landtelefonanlæg, hvor den spredte Bebyggelse
medfører for store Udgifter til Etablering af særlig
Ledning til hver Abonnent, og dels ved
Abonnentanlæg i store Byer med det Formaal at
reducere Centralinstallationen og fordele
Udgiften hertil paa flere Abonnenter. De forsk. til
den fælles Forbindelse hørende
Abonnenttelefonapparater indskydes som Bro (Shunt) mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
