Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paryk - Parykduer - Parykstil - Paryktræ - Parysatis - Parzanese, Pietro Paolo - Paræstesi - Parömia - Pas (se Bjerg) - Pas (i Dans) - Pas (i Kortspil) - Pas (Dokument)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sit Hoved uden P., og skete det, var det et
Uheld, der gjorde en Mand latterlig. Da Kong
Frederik IV ved Gjethusets Brand blev kastet
ned af Trapperne og baaret lemlæstet og uden
P. ud til Karossen, styrtede Kammertjeneren
sig ind i det brændende Hus og vovede sit Liv
for at hente Majestætens Allonge-P. og fri ham
for Skammen ved at vise sit ragede Hoved. P.
var et Overklassetegn. Retsprotokoller siger:
»N. N. mødte for Retten i eget Haar« ɔ: hørte
til den tarveligste Almue. Reaktionen kom ved
1760, da man i Alm. lod Haaret vokse, som det
ses paa Ewald’s og Wessel’s Portrætter, og
sætte op i Bukler, naar Toilette gjordes, og siden
har P. kun været Tegn paa Haarfattigdom.
Allonge-P. kom til Danmark under Kong
Christian IV. Griffenfeldt fik sin første P. fra
Paris. Præsterne prædikede først imod dem og
truede med Fængsel, men antog dem derpaa,
da Legationspræst Masius 1686 kom hjem fra
Paris med Abbé-P. Præsterne sukkede ved at
se paa ham, men efterlignede ham. — Kilian
Drubin, fra 1732 til c. 1746 Parykmager i Kbhvn,
averterer med eng., fr. og sp. Allonge-, Abbé-,
Pisk-, Pung-, Præste-, Kokarde-, Roset-,
Melange-, Demi-, Carree-, Mirledon- samt Kina-
og Ostindiefarer-Parykker. — Saa alm. var
Brugen af Paryk, at da en Soldat 1752 vil
forskrive sig til Fanden, »saa« Soldaten ham i rød
Kjole og pudret Paryk. — Den fr. Revolution
bragte P. til at forsvinde, kun gl Folk, hvis
Haar var afraget, vedblev at bære P. efter den
Tid. (se i øvrigt Dragt og Haar- og
Skægmoder).
(Bernh. O.). Elna M.
Parykduer, se Duer, S. 493.
Parykstil, nu forældet og lidet brugt
Betegnelse for Barokstil. Ved det nedsættende Navn
har man tænkt paa de store Allongeparykker
fra Ludvig XIV’s Tid, men Ordet er ikke
fæstnet ved nogen bestemt Stilfase.
C. A. J.
Paryktræ, se Rhus.
Parysatis, den persiske Konge Dareios II’s
Gemalinde og Moder til Artaxerxes II og Kyros
den Yngre. Uagtet hun havde stor Indflydelse
paa sin Mand, lykkedes det hende dog ikke at
skaffe Kyros, hvem hun elskede fremfor
Artaxerxes, Tronen. Men hun understøttede ham,
da han beredte sig til Opstand mod Broderen,
og efter Kyros’ Fald tog hun, som ogsaa havde
stor Indflydelse paa Artaxerxes, grusom Hævn
over mange af hans Modstandere.
H. H. R.
Parzanese [partsa’nese], Pietro Paolo,
ital. Digter (1810—52). Han var fra Apulien,
beklædte et teol. Lærerembede og nød i sin Tid
megen Popularitet hos sine Landsmænd ved sine
lyriske Digte, der oftest er bløde og elskværdige
i Stemningen. De nærmer sig til Folkepoesien
og er dels over erotiske, dels over patriotiske
og religiøse Emner. Af Samlinger udkom Canti
popolari (1843) og Canti del povero (1852). P.
har ogsaa oversat Klopstock’s Messiade og
nogle Digte af Byron og Victor Hugo.
(E. G.). E. Mr.
Paræstesi (gr.), abnorm Fornemmelse i
Huden ell. det underliggende Væv; saadanne
Fornemmelser kan have Karakter af Stikken,
Snurren, Dødhed, Myrekryben, Sammensnøren
o. a. P. skyldes oftest Lidelser indenfor
Nervesystemet, undertiden Lidelse af Karrene.
K. H. K.
Parömia (gr.), Ordsprog. Parömiogräf,
Ordsprogssamler. Af gr. Ordsprogssamlinger er
flere bevarede til vore Dage, udg. bl. a. af
Leutsch og Schneidewin (Paroemiographi græci
[2 Bd, Göttingen 1839—51]).
H. H. R.
Pas [pas], se Bjerg.
Pas [pa], (fr.), Skridt, Trin, særlig
Dansetrin; ogsaa selve Dansen, f. Eks. pas de deux,
de trois, de quatre, Kunst- ell. Teaterdans,
udført af to, tre ell. fire Personer; pas de fleurs,
Blomsterdans o. s. v.
S. L.
Pas, i Kortspil en Melding fra Spilleren om,
at han intet Spil har (siger P., »passier«). Passer
alle Spillerne, er der »passet rundt«.
Carl Br.
Pas (fr. passeport) er et offentligt Dokument,
udfærdiget af vedk. Myndighed til Brug for en
Person, der vil foretage en Rejse, og i Alm.
indeholdende en Beskrivelse; af denne, hams
Underskrift, Rejsens Formaal og Rute. Ved P.
kan den rejsende legitimere sig, hvor han
kommer frem, og lejlighedsvis gøre Krav paa
Beskyttelse af de Myndigheder, gennem hvis
Distrikt han rejser. I tidligee Tid lagdes de af
Regeringerne stor Vægt paa, at ingen
Indlænding forlod Landet, og ingen Udlænding kom
ind i Landet uden P., hvorved Staterne til en
vis Grad blev i Stand til at kontrolere, hvem
der paa en given Tid opholdt sig paa deres
Territorium, og til at holde mistænkelige
Elementer borte. I Danmark ophævedes 1862
Pastvangen for Indlændinge, og ved Fremmedloven
af 15. Maj 1875 § 1 ophævedes ogsaa
Forpligtelsen for Udlændinge til ved Ankomsten hertil
Landet at være forsynet med P., dog med det
Forbehold;, at en saadan Forpligtelse ved kgl.
Anordning kan paalægges Personer, der er
hjemmehørende i Stater, som knn tilsteder
danske Undersaatter Adgang, naar de er
forsynede med P. Denne Bestemmelse blev
benyttet runder Verdenskrigen ved kgl. Anord. af
8. Maj 1917, jfr Justitsmin. Bek. 14. Febr 1919,
og herefter er Pastvangen faktisk genindført
saavel for Ind- som for Udlændinge over hele
Verden. Yderligere kræves over for en Rk.
Landes Undersaatter en særlig Tilladelse til
Ophold her i Landet — saavel som omvendt for
Danske, der vil tage Ophold i paagældende
Land — hvilken Tilladelse udfærdiges af vedk.
Lands diplomatiske Repræsentanter ell.
Konsulater henholdsvis i Udlandet ell. i Danmark
og paategnes P., det saakaldte Pasvisum.
Saadan Tilladelse er dog i den seneste Tid ikke
længere nødvendig for Rejser til Norge, Sverige,
England, Frankrig, Spanien, Schweiz, Italien
m. fl., medens Pastvangen vedblivende
gælder ogsaa i Forholdet til de nævnte Landes.
For Rejser mellem de skandinaviske Lande
indbyrdes gøres stadige Forsøg paa at faa
Pastvangen ophævet, men hidtil har disse Forsøg
ikke ført til noget Resultat, og endnu fjernere
ligger foreløbig Muligheden for i Forhold til
andre Lande at vende tilbage til den tidligere
Færdselsfrihed. P. udstedes i Kbhvn af
Politidirektøren, uden for Kbhvn af Politimesteren;
danske i Udlandet kan faa P. i Konsulaterne.
A. Gl.
I Norge blev det tvungne Pasvæsen
ophævet ved L. 21. Marts 1860. Ved midlertidig Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
