Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pascal, Blaise - Pascal, Ernesto - Pascal, François Michel - Pascals Limaçon - Pascals Vaser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Offentligheden. P.’s andet Hovedværk, hans
»Tanker«, blev ogsaa til i disse Aar. Det var
hans Hensigt at levere et Forsvarsskrift for
Kristendommen, fortrinsvis støttet til
Underbeviset, og han indsamlede hertil Materiale, men
han naaede ikke at faa dette bearbejdet, og
hans Pensées, som først blev udg. efter hans
Død, foreligger derfor i aforistisk Form. Ikke
desto mindre hører P.’s »Tanker« til den
ypperligste apologetiske Litteratur. Sine sidste Aar
levede P. i Paris, og hans Helbred blev her
atter daarligt, hvilket bl. a. skyldtes en alt for
vidt dreven Askese. Da Port-Royals hele
Eksistens til sidst blev truet, søgte dets ledende
Mænd at give noget efter for Roms Krav, men
baade Jacqueline og P. vilde i saa Henseende
ikke følge med. Jacqueline tog sin Død derover
1661, og P. overlevede hende ikke et fuldt Aar.
Man har undertiden villet gøre P. til hemmelig
Calvinist, men det var han ikke, han vilde være
og følte sig som en god Katolik. Netop derfor
kom der noget tragisk over hans Liv, idet han
paa den ene Side skarpt fordømte den jesuitiske
Aand, som havde indsneget sig i Kirken, og
paa den anden Side maatte se, hvorledes
Kirken holdt sin beskyttende Haand over
Jesuitterne og vendte sig mod ham selv. P.’s Værker
udgaves første Gang samlede i Paris 1779. Af de
enkelte Skr er der utallige Udgaver, ogsaa paa
andre Sprog. Hans »Tanker« er oversatte paa
Dansk 1883 ved de Coninck og Sundby.
(Litt.: Maynard, P. [Paris 1850];
St.-Beuve, Port-Royal [Paris 1842—48]; Dreydorf,
»P., sein Leben und seine Kämpfe« [Leipzig
1870]; H. Reuchlin, »P.’s Leben und der
Geist seiner Schriften« [Stuttgart 1840]; H.
Weingarten, »P. als Apologet des
Christenthums« [Leipzig 1863]; A. Köster, »Die Ethik
P.’s« [Tübingen 1906]).
A. Th. J.
P.’s fremragende mat. Evner viste sig tidlig.
Allerede i 16 Aars Alderen skrev han under
Paavirkning af Desargues’ Arbejder Essai sur
les coniques, hvori Keglesnittenes Egenskaber
udledes af hans berømte Sætning:
Skæringspunkterne mellem de modstaaende Sider i en i
et Keglesnit indskreven Sekskant ligger paa en
ret Linie. 18 Aar gl opfandt han en sindrig
Regnemaskine, som Datidens Mekanikere
imidlertid ikke kunde forfærdige paa
tilfredsstillende Maade. Den største Del af sit Liv
beskæftigede han sig meget med Matematik, og han
stod i Forbindelse med de store samtidige
Matematikere Descartes og Fermat. Han er en af de
første, der har behandlet
Sandsynlighedsregningens Opgaver eksakt; her bruger han sin
aritmetiske Trekant, beskrevet i Traité du triangle
arithmétique (1665, posth.), der er en skematisk
Opstilling af Tal, ved Hjælp af hvilken man
kan bestemme Summer af Figurtal,
Binomialkoefficienter, Kombinationsantal m. m. Andre af
P.’s Afh. omhandler Talteori, Geometri, den
geometriske. Bevisførelses Metode m. m. Sin
største Bet. som Matematiker har P. ved sin
Andel i det Arbejde, der forberedte
Integralregningen. Han har saaledes i Lettres de A.
Dettonville (1659) ikke blot givet en Bestemmelse af et
Cykloidesegments Areal og Tyngdepunkt og af
Rumfang beskrevne ved Cykloidens Omdrejning,
men Løsningerne af disse Opgaver er anlagt saa
systematisk, at de betyder store Fremskridt i
Integrationsmetoden overhovedet, saaledes
Indførelse af delvis Integration. — Som Fysiker er
P. navnlig bekendt gennem sine Forsøg over
Vædskers Tryk og sin Paavisning af, at
Lufttrykket aftager, naar man stiger til Vejrs,
hvorved han ledtes til at foreslaa at benytte
Barometeret til Højdemaaling.
Chr. C.
Pascal, Ernesto, ital. Matematiker, f. i
Neapel 1865. P. virkede som Prof. ved Univ. i
Pavia 1890—1908 og overtog derefter et
Professorat ved Neapels Univ. Han har foruden
talrige Afh. i Tidsskrifter, der omhandler Algebra,
Geometri, Funktionslære m. m., skrevet
adskillige Lærebøger i Algebra og Analyse. Videre har
P. 1898—1900 udg. Repertorio di matematiche
superiori, oversat paa Tysk som »Repertorium
der höheren Matematik« 1900—02, der giver en
kort Oversigt over Matematikken med
bibliografiske Henvisninger; en 2. Udg. er under
Udarbejdelse under Medvirkning af Matematikere
af forsk. Nationalitet.
Chr. C.
Pascal [pa’skal], François Michel, fr.
Billedhugger (1814—82), Elev af David d’Angers,
har skabt megen dekorativ Skulptur (til
Nôtre-Dame i Paris, St Étienne du Mont o. a. Kirker)
og talrige Idealfigurer, mest i Marmor:
»Filomena« (1840), »Trappist« (Mus. i Grenoble),
»Læsende Munke« (Luxembourg-Mus.) etc.
A. Hk.
Pascals Limaçon [-lima’så] (mat.), en
Kurve, der vistnok er opfunden af den berømte
Matematiker Blaise Pascal’s Fader, Étienne P.
Den kan beskrives af Endepunkterne (B og C)
af et Liniestykke af konstant Længde, hvis
Midtpunkt (A) glider paa en fast Cirkel, medens
Liniestykket ell. dets Forlængelse stadig gaar
-gennem et fast Punkt (O) paa denne Cirkel; den er
altsaa en Kurve af lgn. Art som Konkoiden.
P. L. fremkommer som Epicykloide, naar den
rullende Cirkels Radius er lig den fastes; den er
en algebraisk Kurve af 4. Orden med Spidser i
Cirkelpunkterne og desuden et Dobbeltpunkt.
Er B A = den faste Cirkels Diameter, faas
Kardioiden.
Chr. C.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
