Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pašić, Nikola - Pasifaë - Pasigrafi - Pasilali - Pasini, Alberto - Pasir - Pasiteles - Pasithea - Paskevitsch, Ivan Fedorovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tog 1913 Del i Fredskonferencen i London, hvor
han med stor Dygtighed og Held virkede for
Serbiens Udvidelse. Efter Serbiens Nederlag i
Verdenskrigen Oktbr 1915 maatte P. flygte til
Udlandet. Han tog vigtig Del i de politiske
Forhandlinger i London og Paris og fremsatte
allerede Aug. 1917 Planen om det storserbiske
Rige, som virkeliggjordes ved Krigens Slutn.
Oktbr 1918. Han overtog derefter igen Posten
som Førsteminister.
E. E.
Pasifaë, gr., Datter af Helios og Perseïs,
Søster til Kirke og Aietes, var gift med Kong
Minos paa Kreta og havde adskillige Børn, af
hvilke de mest bekendte er Androgeos,
Deukalion og Ariadne. Bekendt er Sagnet om hendes
unaturlige Elskov til den Tyr, som Poseidon
havde skænket Minos, og hvorledes hun blev
Moder til Uhyret Minotauros.
H. A. K.
Pasigrafi (gr. af pasi, »for alle«, og grafein,
»skrive«), Skrift, som er saaledes indrettet, at
den kan forstaas af alle (som kender Systemet),
uden Hensyn til hvad Sprog de taler. Naar een
eller fl. Sætninger ell. Ord, skrevne med P.
læses af Folk af forskelligt Tungemaal, vil enhver
læse op i sit Sprog. Princippet for P. er, at alle
Begreber og alt Forhold mellem Begreber
udtrykkes enten gennem et Skrifttegn eller
gennem Kombinationer af Tegn. P. er saaledes en
Art Ideografi. Den kinesiske Skrift er paa en
Maade en Art P., idet den kan læses ikke blot
af alie kinesisk-talende (som ved den store
Afvigelse mellem Mundarterne i det store Rige
ikke forstaar hverandre), men ogsaa af
Japanere, der dog taler et fra Kinesisk
grundforskelligt Sprog. Men den kinesiske Skrift kan ikke
siges at være simpel ell. let at lære og er
derfor uanvendelig som alm. P. For øvrigt
mangler der ikke Forsøg paa P.; man har mange
Systemer, men ingen kan siges at have løst
Vanskelighederne, saaledes at man endog har ment,
at Opgaven er uløselig. De første Antydninger
gav J. Wilkins i sit aandrige Skrift: Essay
towards a real character and philosophical
language (London 1668; omtalt af Max Müller i
Science of language II). Andre Forslag skyldes
Berger (Berlin 1779), Wolke (Dessau 1797),
Sicard (Paris 1798), Fry (London 1799), Näther
(1805, en Art Hieroglyfskrift), Sinibaldo de Mas
(1863, en Art Nodeskrift). En hel Del Systemer
anvender Tal, saaledes allerede Becher (1661)
og Bachmeier (»Grundzüge einer P.«, 1853);
andre kombinerer Taltegn og andre Tegn,
saaledes Svenskeren Janne Damm i sin »Praktische
P.« (Leipzig 1876). I Danmark har Islænderen
Páll Thorkelsson fremsat et sindrigt System, for
hvis Grundtræk der er gjort Rede i »Ill.
Familie-Journal« 23. Marts 1902.
V. S.
Pasilali (gr. af pasi, »for alle, og lalein,
»tale«), den Kunst ved Hjælp af almenfattelige
Lyd og Kombinationer af saadanne at skabe et
for alle Folk fælles Talesprog. Tanken er bl. a.
udtalt af Filosoffen Leibniz i Skriftet De arte
combinatoria (Leipzig 1666), og siden har forsk.
forsøgt at danne saadanne Systemer, saaledes
Condorcet i Paris (1774), Stethy, Steiner og
Schleyer, hvis Volapük en kort Tid syntes at
skulle faa stor Udbredelse, men lige saa hurtig
tabte sig igen.
V. S.
Pasini [fr. -’ni], Alberto, ital.-fr. Maler,
f. 1826 i Busseto (Parma), d. 1899, uddannet i
Italien, senere i Paris (Isabey, Rousseau), vandt
Anseelse ved sine bredt og kækt malede
Orientbilleder (»Italiens Fromentin«): »Shahen af
Persien berejser sit Land«, »Karavane« (Mus. i
Parma), »Solnedgang ved Nilen« (Turins
Bymus.) o. m. a. Ogsaa de venetianske Billeder
fra senere Tid gjorde megen Lykke. Flere af
P.’s Værker i det moderne Galleri i Rom, andre
kom til Luxembourg-Mus.; Selvportræt i Uffizi
i Firenze. P. var ogsaa Litograf. (Litt.:
Calderini, »A. P.« [Turin 1917]).
A. Hk.
Pasir, lille Malajstat paa Østkysten af
Borneo, hører under det hollandske Residentskab
Syd- og Østkysten af Borneo og har en
Hovedstad P. ved Floden P.
M. V.
Pasiteles [gr. -’te-], Billedhugger fra 1. Aarh.
e. Kr. han var født i Nedreitalien, men fik Aar
87 rom. Borgerret ved en alm. Lov. Han var en
kundskabsrig, dygtig og omhyggelig Kunstner,
der skrev et Værk i 5 Bøger om de vigtigste
Kunstværker (nyttet af Plinius). Det siges
udtrykkelig om P., at han brugte Lermodel til sine
Arbejder. Han nævnes ogsaa som dygtig Ciselør.
Ved Siden af at lægge større Vægt paa
Naturstudium synes han at have søgt sine Forbilleder
i den gl Kunst. Intet Arbejde af ham er dog
bevaret. Derimod vides det, at han dannede
Skole, og af flere af hans Elever (Stefanos,
Menelaos) er Arbejder bevarede.
H. A. K.
Pasithea [-te-], en af Chariterne; Navnet
forekommer ogsaa som Betegnelse for en af
Nereiderne.
H. A. K.
Paskevitsch [pas’kjevit∫], Ivan
Fedorovitsch, Grev Erivanskij, Fyrste af Varszava,
russ. Generalfeltmarskal (1782—1856). P. blev
Officer 1800 og var allerede Generalmajor i
1812. Han udmærkede sig i Kampene med
Napoleon) og blev 1823 Generaladjutant hos
Tsaren. Hans Hovedvirksomhed falder imidlertid i
Kampe mod Perserne og Tyrkerne. 1826 slog
han Perserne under Abbas Mirza ved
Jelisavetpol, blev det flg. Aar Højestbefalende i
Kaukasus, besejrede atter Abbas Mirza, erobrede
Erivan og sluttede i Febr 1828 den for Rusland saa
fordelagtige Fred i Turkmantschai. For sine
Fortjenester her blev P. Hertug af Erivan. I
Krigen mod Tyrkiet 1828—29 trængte han ind i
det asiatiske Tyrki, slog Tyrkerne ved Kars og
senere ved Eufrat, indtog forsk. Fæstninger,
holdt Juli 1829 sit Indtog i Erzerum og
forfremmedes til Feltmarskal. 1830 besejrede han de
kaukasiske Bjergboere og fik 1831 Kommandoen
i Polen. Efter Varszavas Fald blev han Fyrste
af Varszava og Statholder i Polen, hvor han
optraadte med megen Strenghed. Ved Ruslands
Intervention i den ung. Insurrektionskrig fik P.
Overkommandoen og førte Kampen hurtig til
Ende ved at itvinge den ung. Hær under Görgei
til Kapitulation ved Vilagos. 1854 overtog han
72 Aar gl Ledelsen af Donau-Hæren, opgav
dog hurtig denne Stilling og vendte tilbage til
det tidligere Hverv som Statholder, hvorfra
han beholdt en ikke altid heldig Indflydelse
paa Krigsføringen. (Litt.: Tolstoi, Essai
biographique et historique sur le feldmaréchal
Prince de Varsovie [Paris 1835]; Fyrst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
