- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
943

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Passau - Passauer-Kunsten - Passau-Forliget - Passauit - Passavant, Johann David - passé - Passejer - Passement - Passe-partout - Passepied - Passepoil - Passeport - Passer - Passer (Slægtnavn) - Passerat, Jean

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

P. er Sæde for en Biskop, en Amtsret, en
Landsret med Kammer for Handelssager, et
Handelskammer, en Filial af Rigsbanken, har
Garnison og en Landbrugsskole. P. var opr. en
befæstet rom. Lejr (Castra Batava). P. er
bekendt ved Passau-Forliget og var indtil 1803
Hovedstad i et rigsumiddelbart Bispedømme.
(Joh. F.). O. K.

Passauer-Kunsten [-sa^u], se fast.

Passau-Forliget [’pasa^u-] kaldes den i
Byen Passau 29. Juli 1552 indgaaede
Overenskomst mellem Kejser Karl V, der stod værgeløs
over for Kurfyrst Morits af Sachsens pludselige
Indfald i Tyrol (Maj s. A.), og de tyske Fyrster,
hvorved Striden om Ordningen af de kirkelige
Forhold i Tyskland bragtes til en foreløbig
Afslutning. Forligets Indhold var flg.: 1) Morits og
de med ham forbundne Fyrster skulde aftakke
deres Krigsmandskab, 2) Landgrev Filip af
Hessen frigaves, 3) Amnesti gaves til dem, der
efter Slaget ved Mühlberg (1547) var erklærede i
Rigets Acht, 4) i de religiøse Stridsspørgsmaal
skulde Enighed søges opnaaet paa en Rigsdag;
men selv om Enighed ikke naaedes dér, skulde
Freden dog bevares. Inden Rigsdagen kunde
afholdes (den opr. fastsatte Frist paa 6
Maaneder blev efterhaanden til henimod 3 Aar),
maatte katolske og lutherske Magthavere ikke
i nogen Henseende forulempe hinanden for
Religionens Skyld. Forliget i P., der undertegnedes
af Kejseren 15. Aug. 1552, stadfæstedes med
nogle Forbehold vedr. Religionsfriheden paa
Rigsdagen i Augsburg 26. Septbr 1555.
(C. F.). C. A. T.

Passauit [-sa^u-] (Porcelænspat) er en
graalighvid Varietet af Mineralet Skapolit fra
Obernzell nær ved Passau i Bayern.
O. B. B.

Passavant [pasa’vaŋ], Johann David,
tysk Maler og Kunisthistorilker, f. i Frankfurt a.
M. 1787, d. smst. 1861. Hans Billeder (bl. a.
»Madonna med Barnet«, »Caritas«, »den hellige
Hubertus«) har kun ringe Kunstværdi. Langt mere
Bet. har hans Skr, af hvilke de betydeligste er:
»Kunstreise durch England und Belgien ... .«
(1833), »Rafael von Urbino und sein Vater
Giovanni Santi«, I—III (1839—59, fr. øget Udg.
Paris 1860, 2 Bd), »Die christliche Kunst in
Spanden« (1853) og Le Peintre-Graveur, I—VI
(1860—64), der indeholder Rettelser og Supplement
til Bartsch’s Værk af s. N. — P., der 1840 blev
udnævnt til Inspektør for Städel’sche Institut i
sin Fødeby, har nedlagt en enestaaende
Samlerflid i disse sine Værker, der dog nu føles stærkt
forældede og ukritiske under Synspunkt af
senere Tiders mere videnskabelig eksakte
Specialforskninger. (Litt.: Ad. Cornill, »J. D. P.
Ein Lebensbild« [Frankfurt 1865]).
(A. R.). A. Hk.

passé [pa’se] (fr.), forbi, forbigangen,
tidligere, falmet, afblomstret.

Passejer [pa’sa^i’ər] eller Passeyr, ital.
Val Passiria, Alpedal i Tirol,
gennemstrømmes af Passer, der udspringer i
Ötzthaler-Alperne og efter et Løb paa 37 km ved Merano
falder i Adige. Befolkningen er tysktalende.
Hovedbyen er S. Leonardo, 641 m o. H. 2 km
sydligere findes Værtshuset Am Sand, Andreas
Hofer’s Fødested. Fra Schneeberg i P.’s øvre
Ende faas Zinkmalm.
(Joh. F.). O. K.

Passement [pa’smã], se Possement.

Passe-partout [’pas-par’tu] (fr.),
Hovednøgle; Frikort, der er gyldig til alle et Teaters
Forestillinger.

Passepied [pa’spie] (fr., eng. paspy), en
gl fr. Dans, der skal stamme fra Bretagne, i
Slutn. af 16. Aarh. blev udført af Gadedanserne
i Paris og af Ludvig XIV indført i Balletten.
Den er i 3/8 Takt, i Stil med Menuetten, men
hurtigere. Som selvstændigt Instrumentalstykke
indførtes den i Suiten (s. d.), men kun blandt
de saakaldte intermezzi ɔ: de tilfældige
Danseformer, der undertiden indskødes mellem de
faste Bestanddele af Suiten, i Reglen mellem
Sarabanden og Gigen.
S. L.

Passepoil [pa’spwal] (fr.). En meget smal
snorlignende Kant indsyet i Sømmene paa en
Dragt (f. Eks. paa Uniformsbenklæder).
R. H.

Passeport [pa’spå.r] (fr.), Lejdebrev,
Rejsepas.

Passer, Redskab, som bruges til at slaa
Cirkler med, udmaale rette Liniers Længde og
afsætte Maal. P. har allerede været kendt i
Oldtiden. Alm. er Charnierpasseren, der i
det større udføres af Træ og Metal, i det
mindre af Metal, navnlig Messing ell. Nysølv;
bekendtest er Tegnebestikkets P., der bestaar af
Hovedet, som danner Charnieret, Benene og
Spidserne, disse er af Staal og trekantede ell. runde.
Buepasseren har paa det ene Ben en Bue,
som stikkes gennem det andet Ben og der
fastholdes med en Klemskrue; med
Fjederpasseren kan man tage meget nøjagtigt Maal ved
at virke paa dens Skrue i St f. paa dens Hoved;
Jomfrupasseren tjener til at afsætte
meget smaa Cirkler. Til Tegnebestikket hører
Indsætningspassere, hvor man kan
erstatte een ell. begge Spidser med Blyantsknæ
ell. Ridsefjedersknæ. Større Maal afsættes ell.
tages ved at indsætte Forlængelsesstykket paa
Tegnebestikkets P. ell. ved
Stangpasseren, hvis Ben sidder vinkelret og forskydeligt
paa en Stang, der ved de større for Letheds
Skyld altid er af Træ. Tykkelser maales med
Krumpasseren. Til indvendige Maal
benyttes den indvendige Passer ell.
Dansemesteren. Bastardpasseren
adskiller sig fra den i Maskinværksteder
sædvanlig benyttede Dansemester derved, at det
ene Passerben er som ved denne, det andet
forsynet med en Spids. Benyttes f. Eks. ved
Centrering af Gods, der skal opspændes
imellem Pinoler. Stikpasseren er en meget
svær Charnierpasser; den benyttes særlig i
Maskinværksteder. Den trebenede P.
tillader at optage en Triangels Vinkelspidser.
Reduktionspasserens Ben er
forlængede ud over Hovedet og har Spidser ogsaa i
Forlængelserne. Længden af Forlængelserne er
ofte 0,5 af Benenes Længde, man kan da
reducere i Forholdet1 1 : 2 ell. 2 : 1; sjældnere har
Benene Kulisser, i hvilke Hovedet kan
forskydes, og man kan da tilvejebringe mange ved
Mærker betegnede Reduktioner.
Tavlepasseren, som benyttes paa den sorte Tavle, har
Ben af Træ; det ene er indrettet til at optage
Kridtet.
(F. W.). D. H. B.

Passer, Slægtnavn for Spurv.

Passerat [pa’sra], Jean, fr. Digter, f. 1534
i Troyes, d. 1602 i Paris, blev 1572 Ramus’
Efterfølger som Prof. i Veltalenhed ved Collège

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0993.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free