Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pasteur, Louis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Direktør for Normalskolen; i denne Stilling
forblev han til 1867, hvorefter han (1867—75)
ansattes som Prof. i Kemi ved Sorbonnen.
Undersøgelserne over »Selvdannelse« samler sig
særlig om Aar 1862, men P. var i øvrigt i en
Aarrække optaget af Forsøg desangaaende,
foranlediget af de talrige, stadig tilbagevendende
Angreb, der rettedes mod ham og tvang ham til
at optage ny Forsøg med stadig forbedret
Metodik. 1863 kan sættes som Aaret for P.’s
Undersøgelser over Vin, 1871 for Undersøgelser over
Øl, men disse Aarstal, der bl. a. findes anført
som Mærkeaar paa Væggen i P.’s Gravkammer,
er ikke at tage for bogstaveligt, idet P. Gang
paa Gang vendte tilbage til tidligere
Undersøgelser for at forbedre Resultatet.
En meget vigtig Konsekvens af de hidtil
omtalte Undersøgelser havde den eng. Kirurg
Joseph Lister draget af P.’s Forsøg over
Gæring og Forraadnelse, idet han havde forstaaet,
at »Saarfeber« antagelig foraarsagedes af
Mikrober, der fra Luften, Operatørens Hænder,
Instrumenter, Forbindstoffer etc. kom ind i
Saarene og der frembragte saadanne Processer, der
kunde sammenlignes med Gæring. Man maatte
da forud dræbe alle Mikrober, der kunde hæfte
paa Instrumenter, Huden o. s. v., og herved
uddannedes den Metode, der har faaet Navnet
»den Lister’ske Antiseptik«, hvis Bet.
(naturligvis i Enkeltheder ændret i Tidens Løb) for
Kirurgiens Udvikling er kendt af enhver. P. selv
havde i øvrigt tydeligt set Betydningen og
gentagne Gange udtalt den, før Lister realiserede
Metoden. Lister’s Arbejde med Antiseptik falder
omkr. Aar 1865.
I øvrigt havde P. vist, at de fleste Bakterier
hurtigt dræbes, selv ved en forholdsvis lav
Temperatur, i al Fald, naar de findes omgivne af
Vand ell. Vanddamp. Allerede ved at opvarmes
til c. 80° i 5—30 Min. steriliseres som Regel
vandholdige Vædsker. Dette fik en stor praktisk
Bet., fordi mange Vædsker som Vin, Øl, Mælk
etc. forandres ved Kogning paa en saadan
Maade, at de forringes ell. ødelægges som
Handelsvare. Opvarmning til 70—80° i en kort, men til
Sterilisering tilstrækkelig Tid forandrer dem
derimod ikke kendeligt. Denne Form for
Sterilisering kaldes nu Pasteurisering. Den
udføres dels i det store i Fabrikkerne, Mejerierne
etc., dels i det smaa i den private Husholdning
(Pasteurisering af Mælk).
Enkelte Bakterier (men disse har i Reglen
ingen Bet. for Industrien) taaler dog ikke alene
Pasteurisering, men ogsaa Kogning i Vand ved
alm. Tryk i 1/2—1 Time. Grunden hertil, der
ogsaa blev P. klar, er, at de danner særlige
»Organer«, saakaldte Sporer, der er meget
modstandsdygtige mod al Paavirkning; de
vegetative Former dræbes, men Sporerne overlever,
og herfra kan, under passende Forhold,
Mikroben spire ud paa ny. Sporedannende Bakterier
spiller en stor Rolle i Menneske- og
Dyrepatologien. Saaledes danner Stivkrampebakterien,
Miltbrandbakterien o. fl. a. Sporer. Dette
Forhold spiller for Bekæmpelsen af Miltbrand en
stor Rolle, hvad P.’s Undersøgelser (samtidig
med Rob. Koch’s) til fulde har vist.
P.’s Gæringsundersøgelser var midlertidig
bleven afbrudt af Undersøgelser over en smitsom
Sygdom, Pebrine, hos Silkeormene. Denne
Sygdom havde i en Aarrække forvoldt enorme
økonomiske Tab, ikke blot i Frankrig, men i de
fleste silkeproducerende Lande i Europa.
Sygdommen viste sig ved, at Silkesommerfuglens
Larver (»Silkeormene«) blev overstrøet med
smaa sorte Pletter, lignende Peberkorn (deraf
Navnet) og gik til Grunde. P. var meget lidt
stemt for at afbryde sine Undersøgelser for at
gaa ind paa et Felt, hvor han var ganske
fremmed. Omsider lod han sig dog bevæge. Hans
Tanke var gennem det forudgaaende Arbejde jo
allerede indstillet paa Muligheden af en Mikrob
som Aarsag. I Løbet af faa Maaneder fandt han
Aarsagen, en encellet Organisme hørende til
de saakaldte Protozoer (Urdyr); denne angriber
særlig Larve og Puppe, men ogsaa den
udvoksne Sommerfugl, ja endog Æggene. P. fandt
ogsaa virksomme Midler til Bekæmpelse af
Sygdommen; indtil Bestanden var ren, holdtes hver
Sommerfugl isoleret i et lille Gazebur, hvori
Hunnen lægger sine Æg. Moderdyret dræbes
derpaa, og ved en simpel mikroskopisk
Undersøgelse afgøres, om Dyret er angrebet af
Mikrober eller ikke. Er det angrebet, destrueres
ogsaa Æggene; er det derimod ikke angrebet,
er det sikkert, at ogsaa Æggene er fri for
Mikrober, og kun saadanne Æg anvendes til
videre Avl. I Løbet af kort Tid lykkedes det
herved at redde store Værdier. Ogsaa Sygdomme,
der angriber Menneskets Husdyr og derfor har
stor Bet. for Landets Nationaløkonomi, blev
Genstand for P.’s Forskning, saaledes særlig:
Hønsekolera, Miltbrand og Svinets Rødsyge. Det
lykkedes P. ikke blot med Sikkerhed at finde
de specifikke Mikrober, men ogsaa at fremstille
Vacciner, der præventivt kunde beskytte imod
dem. Før P. kendtes kun een Art af Vaccine,
nemlig den af Jenner i Slutn. af 18. Aarh.
fremstillede Koppevaccine (Menneskekoppers
ukendte Smitstof indpodet paa Kalv og derved
forandret til et for Mennesket ufarligt Smitstof,
der frembringer en ganske let Sygdom,
efterladende relativ Immunitet over for det
uforandrede Koppesmitstof).
P.’s Vacciner er fremstillede paa anden
Maade; det drejer sig ligesom ved Jenner’s Vaccine
om en Afsvækkelse. Denne opnaas for
Hønsekoleramikrobens Vedk. ved længere Tids
Udsættelse for Luftens Ilt. Herved modificeres
Mikroben, idet den indpodet paa sunde Høns nu kun
giver ganske let Sygdom, undertiden slet ingen,
og herefter følger Immunitet. Miltbrandvaccinen
fremstilles ved, at Bakterierne lades vokse ved
en Temp. 42—43°, der ligger over
Vækstoptimum (37°). Herved omdannes de farlige
Bakterier til relativt ufarlig »Vaccine«.
Rødsygevaccinens Fremstilling beror igen paa et nyt
Princip, der minder om det af Jenner benyttede.
P, fandt nemlig, at førtes Smitstoffet fra et sygt
Svin til en Kanin (Indsprøjtning under Huden),
og derfra videre til ny Kanin og saaledes videre
i en Række (10 Passager ell. mere), blev
Smitstoffet relativt uskadeligt for Svin, der gennem
Vaccineringen opnaaede Immunitet. At
Forholdene kan være yderst forsk., fremgaar af andre
Undersøgelser af P., hvor det vistes, at fortsat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
