- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
953

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pastoret, Emmanuel - pastoso - Pastourelle - Pastvang, Pasfrihed, Pasvisum - pastøs - Pasuruan - Pasvikelven - Pasz - Pat - Patagones - Patagonien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1840. Han fik allerede 1781 et Dommerembede i
Paris, sluttede sig 1789 til Frihedspartiet og
blev Formand for Valgmandsforsamlingen, men
afslog i Efteraaret 1790 Kongens Tilbud om at
overtage Indenrigsministeriet. 1791 blev han
Prokurør for Seine-Departementet og foreslog som
saadan efter Mirabeau’s Død Panthéon’s
Oprettelse (talte senere for Voltaire’s Overførelse
hertil). S. A. valgtes han til Nationalforsamlingen,
tilraadede Negerslaveriets Afskaffelse gradvis
og Indførelse af borgerlige Civilstandsregistre,
men støtted« ellers Kongedømmets Sag og
maatte derfor efter dets Fald 1792 skjule sig i
Sydfrankrig. 1795 valgtes han til de 500’s Raad,
hørte ogsaa her til det maadeholdne Parti,
forsvarede Pressefriheden og de forfulgte Præster,
men angreb Direktoriets radikale Flertal og
krævede Klubberne lukkede. Efter Statskuppet
Septbr 1797 maatte han flygte til Udlandet for
at undgaa Landsforvisning. Han kom tilbage
under Konsulatet, blev 1804 Professor i
Retsvidenskaben, 1809 Senator og 1810 Greve. Han
vilde 1814 ikke medvirke til Napoleon’s
Afsættelse, men sluttede sig straks efter til
Bourbon’erne, blev Pair og 1817 Markis; fik 1826 Titel
af Minister og 1829 af Kansler, men mistede alle
sine Stillinger, da han 1830 nægtede Ed til det
ny Kongedømme. Derimod overtog han 1834
Hvervet som Værge for de Godser i Frankrig,
som tilhørte Hertugen af Berry’s Børn. Allerede
tidlig havde han hengivet sig til Studiet af
Oldtidens Lovgivere og Sædelærere og skrev senere
en lærd Histoire de la législation des anciens
(11 Bd, 1817—37). Hans Traité des lois penales
(2 Bd, 1790) havde for sin Tid stort Værd. Siden
1820 var han Medlem af det fr. Akademi.
E. E.

pastoso (ital., fr. pâteux, dejagtig), i
Malerkunsten: »pastos«, med tykt Farvelag.
A. Hk.

Pastourelle [pastu’ræl] (fr.), i
Middelalderens nordfranske og provençalske Litteratur et
lille episk-lyrisk Digt i Strofer, hvis Emne er
Mødet mellem en Hyrdepige og hendes landlige
Elsker ell. en Ridder, der bejler til hende. Som
i det berømte Jeu kaldes Personerne hyppig
Robin og Marion. P. er udgaaet fra
Folkedigtningen, men faar tidlig et — ofte vidtdrevet —
Kunstpræg. Det er ogsaa Navnet paa en Dans.
K. Bartsch har samlet en Del P. i
»Altfranzösische Romanzen und Pastourellen« (Leipzig 1870).
E. G.

Pastvang, Pasfrihed, Pasvisum, se Pas.

pastøs, dejagtig, benyttes i Lægevidenskaben
for at angive, at en syg Del har denne
Konsistens.
P. H.

Pasuruan, Residentskab i den østlige Del af
Java, har et Areal af 8782 km2 med (1920)
2241231 Indb., hvoraf 9509 Europæere. I
Tenger-Bjergene lever en Stamme, der bekender sig
til Hinduismen. Landet er meget frugtbart og
frembringer Kaffe, Tobak og Sukker. Ved
Kysten vindes spiselige Svalereder. Hovedstaden
P. ligger ved Nordkysten og har (1905) 28500
Indb.
M. V.

Pasvikelven, Afløb for den 2530 km2 store
finske Indsø Inari (Enareträsk), gaar først i
omtr. nordøstlig Retning gennem Finland
og antager derpaa et nordligt Løb. Herunder
danner den paa en Strækning af c. 100 km
Grænse mellem Norge (Sydvaranger) og
Finland, hvorefter den er helt finsk i en Længde
af omtr. 2,5 km, idet Finland her ogsaa ejer et
lille Stykke Land paa Elvens vestlige Bred omkr.
Kirken Boris Gleb. I de sidste Par km af
sit Løb, indtil Elven ved Elvenes falder i
Bøkfjorden, en Arm af
Varangerfjorden, er den helt norsk. P. er en ganske
mægtig Elv, der har mange store Vande, afbrudt af
til Dels stærkt strømmende Elvepartier med
enkelte større Fossefald, bl. hvilke fremhæves
Hestefoss, Jordanfoss, Kobbefoss,
Melkefoss, Skogfossen
(Männikøfossen), Harefossen og Skoltefossen.
Dens Nedslagsdistrikt er 20890 km2, hvoraf
7044 km2 i Norge. Dens samlede Længde er 128
km, hvoraf 106 km i Norge. P. befares med
Elvebaad, der dog maa trækkes forbi Faldene. P.
er omgiven af lave Fjeldpartier med for største
Delen store Furuskove. Offentlig Kørevej fører
ind til Svanvik ved Coalbme (Salmijärvi). Paa
finsk Side er under Bygning en Landevej tæt
langs Elven helt fra dens Udløb af Enareträsk
og til Petsamo over Salmijärvi. De rige
Malmlejer paa Elvens venstre Bred ved Udløbet har
givet Anledning til Anlægget af Sydvaranger
Gruber og Byen Kirkenes. Der foregaar
adskillig Nyrydning og Kolonisation. Efter
Forhandlinger mellem Norge og Finland (i 1923) blev
den gl russ. Grænse godkendt som gældende
ogsaa for Finland. (Litt.: J. A. Friis,
»Pasvig« i »Menneskevennen« [1881]).
M. H.

Pasz [pas] (ty. af lat. pássus, Skridt), i
Bygningskunst og Ornamentik en af Cirkelsegmenter
sammenstillet Figur, indskrevet i en hel Cirkel
ell. ordnet i Kreds. Efter Cirkelstykkernes Tal
kaldes Figuren Trepas, Firpas o. s. v. (smlg.
Dreipasz). P. forekommer i sentromansk
Stil, der med sine dekorative Tendenser yndede
at dele og bryde Rundbuerne, og hyppigt
anvendt i Vinduer gled det ind i Gotikkens
Vindusstavværk. I gotisk Stavværksornamentik er
det en hyppigt forekommende Bestanddel;
Buesegmenterne kan her faa Spidsbueform. Paa
sentgotiske Krucifikser ender Korsarmene
hyppigt i firpasformede Plader med
Evangelisttegnene; den gotiske Alterkalk har gerne
sekspasformet Fodkant.
C. A. J.

Pat [pat] (fr. af ital. patto), i Skakspil
Kongen, naar den ikke mere kan trække uden at
sætte sig i Skak.

Patagones [pata’gånæs], se Carmen de
Patagones
.

Patagonien, Landskab i Sydamerika.
Undertiden betegnes under P. hele den sydlige Del
af Sydamerika, men i Reglen indskrænkes det
til at gælde den argentinske Del Ø. f.
Cordillererne og S. f. Rio Negro. I denne Begrænsning
omfatter P. de argentinske Territorier Neuquén,
Rio Negro, Chubut og Santa Cruz med
tilsammen 836261 km2 med (1921) 120683 Indb. Det
patagoniske Plateau var dækket af Havet i
Miocentiden og den yngre Del af Pliocentiden.
Overfladen bestaar af tertiære Hav- og
Flodaflejringer. Ved Cordillerernes Fod findes Moræner
fra Istidens Gletschere, mange Steder spiller
Aflejringer af Løss en Rolle. Landet ligger ved
Cordillerernes Fod 800—1000 m o. H. Her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/1003.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free