Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patagonien - Pataia - Patan - Patani - Patara - Pataria - Patavium - Patay - Patch - Patchouli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes en Del Søer, hvis Dannelse muligvis staar i
Forbindelse med Is-Erosionen, og som har
Afløb dels mod V. ved Floder, som gennembryder
Cordillererne, dels mod Ø. Herfra sænker det
sig mod Ø. til 100—150 m ovenfor Kystens
Klinter. Over Plateauet hæver sig hist og her
Bakkedrag, f. Eks. Sierra de Lihuel Calel, en
600—700 m høj Ryg af Granitporfyr. En stor Del af
Plateauet er uden Afløb til Havet, idet Bække
og Smaafloder ender i Saltsøer og Saltsumpe,
men fra de regnrige Cordillerer formaar dog
et Antal større Floder at naa over Plateauet
til det atlantiske Ocean, gennemgaaende i dybt
nedskaarae Dale. Disse Floder er Rio Chubut,
Rio Descado, Rio Chico, Rio Santa Cruz, Rio
Coile og Rio Gallegos. Klimaet er ved
Nordgrænsen subtropisk med milde Vintre, medens
Vinteren mod Syd er kold. Ligeledes tager
Sommervarmen af mod S., men er stadig højere
end paa Sydamerikas Vestkyst. Trelew ved Rio
Chubut har saaledes 5,4° i Middeltemp. for Juli,
21,5° for Jan., Aarsnedbør 56,0 cm, medens Rio
Gallegos mod S. har ÷ 0,8° i Middel for Juli,
13,7° for Jan., Aarsnedbør 40,4 cm. Nedbøren
er ikke rigelig ved Kysten, men er meget ringe
i den indre Del af Plateauet for atter at stige
ved Foden af Cordillererne. Vestenvind er den
hyppigste Vindretning, og stærk Blæst er
karakteristisk for Landets Klima. Kun paa
Østskraaningen af Cordillererne findes Skov af
løvfældende Bøge, nedenfor findes Græsstepper, som
snart afløses af Busksteppe. Den hyppige
Forekomst af pudedannende Halvbuske giver denne
Steppe Lighed med Højandernes Punaregion.
Af Pudebuske kan særlig fremhæves Arter af
Azorella og Mulinium (Skærmplanter),
Nassauvia (Kurveblomstret) og Xerodraba
(Korsblomstret), af større Buske Arter af Berberis,
Adesmia, Escallonia, Verbena, Lycium. Buskene er
stedsegrønne, og i deres Mellemrum vokser
Græsser og andre Urter, særlig Knoldplanter
og etaarige. Denne Steppe er i Modsætning til
Pampas rig paa Blomster. Kornavl uden
kunstig Vanding er kun mulig faa St. De bedste
Betingelser byder de regnrige Dale ved
Cordillerernes Fod. Længst mod S. er Kornavl umulig
p. Gr. a. den ringe Sommervarme. Bl. Indb.
findes endnu nogle faa Hundrede Indianere af et
Folk, som kalder sig selv Chonek, medens
Spanierne kalder dem Patagones, Araukanerne
Tehuelcher. De udmærker sig ved en betydelig
Legemshøjde, omtr. som Danskernes. De lever
i Smaaflokke og ernærer sig ved Jagt paa
Guanaco’er og Strudse. Deres væsentlige
Næringsmiddel er Kød, idet Kvindernes Indsamling af
Rødder næsten intet Udbytte giver. Et mægtigt
Kulturfremskridt for P.’s Indianere var Hesten,
som de lærte at kende fra de sp. Kolonister, og
som hurtig omskabte dem til et Rytterfolk. Det
vigtigste Jagtvaaben, som nu anvendes fra
Hesteryg, er Bolaen, en Kasteslynge af
Læderremme med Stenkugler, i nyere Tid Jernkugler, paa
Enderne. Til Jagt paa Guanacoer anvendes en
Bola med 3 Kugler, til Strudsjagt en Bola med
2 Kugler, medens Krigsbolaen kun har een
Kugle. Naar Byttet rammes, indvikles det i
Remmene, medens Kuglerne slaar det ihjel. Til Krig
bruges ogsaa Lanse. Kolonisterne ernærer sig
væsentlig af Faareavl, og Befolkningen er rask
stigende.
M. V.
Pataia, i ind. Mytologi Underverden (under
Jorden), hvor de overvundne Asura’er er
indesluttede. Ogsaa den underste Afdeling af
Underverden, hvor Nāga’erne (Slangeguderne) bor i
Bhogavati. P. opfattes i Alm. som et
overordentlig behageligt Opholdssted. De Dødes
Opholdssted (Yama’s Bolig) synes der i Alm. ikke at
tænkes paa ved P. Man kan trænge derned ved
Gravning, Dukning, etc. I Astronomien
(Sūrya-Siddhānta etc.) findes P. inde i Jorden. P. maa
ikke forveksles med Helvede (Naraka), som
ligger lavere og er højst ubehageligt.
(S. S.). D. A.
Patan, Navn paa mange Byer i Forindien,
hvoraf 1) By i Fyrstendømmet Baroda, med
(1910) 28339 Indb., er bekendt for sine
Biblioteker, der indeholder værdifulde Manuskripter. 2)
Lalita P., Forstad til Katmandu i Nepal, 50000
Indb. 3) I Forindien bruges P. som Betegnelse for
Muhammedanere af afgansk Afstamning.
M. V.
Patani, siamesisk Vasalstat paa Malaka, har
et Areal af 13000 km2 med c. 30000 Indb.
Hovedstaden P. med c. 10000 Indb. udfører Kautsjuk,
Tømmer, Tin, Bly, salt Fisk.
M. V.
Patara, Oldtidsby i Lykien med et berømt
Apollon-Tempel. Betydelige Ruiner findes ved
det nuv. Furnas.
H. H. R.
Pataria (lat. af pata = Smaahandler), opr
Navn paa et Fattigkvarter i Milano, derefter
Betegnelse for et Parti i Norditalien i 11. Aarh.,
som bekæmpede Præsteægteskabet.
Hovedmanden i Partiet var Diakonen Ariald i Varese,
som støttedes bl. a. af Anselm, den senere
Biskop af Lucca. P. bredte sig over hele
Norditalien og for ofte frem med stor Voldsomhed.
Pave Nicolaus II stillede sig velvillig over for
P., og Petrus Damiani blev sendt op for at
hjælpe dem, da de havde fundet stærk Modstand
mange Steder. Ved Siden af Arial traadte
senere ogsaa Herlembald frem som Fører, og
det kom under ham til blodige Kampe, men
Paverne, især Gregor VII, saa stadig mildt til dem,
da de ogsaa stræbte efter at gennemføre
Cølibatet. Den egl. P. holdt sig i øvrigt ikke længe,
men Navnet gik i Arv til forsk. Vranglærere,
navnlig Katharerne.
A. Th. J.
Patavium, se Padova.
Patay [pa’tæ], Landsby i det vestlige
Frankrig, Dept. Loiret, 21 km NV. f. Orléans, (1921)
1480 Indb. P. er Jernbaneknudepunkt og driver
Tilvirkning af Landbrugsmaskiner. I Historien
er P. bekendt for de Franskes Sejr 18. Juni 1429
over Englænderne, kaldet »den blodige Jagt ved
P.«, hvori Jeanne d’Arc deltog. 1870 stod her
flere Kampe mellem tyske og franske Tropper.
(M. Kr.). E. St.
Patch [dansk patsj, eng. pät∫], en Slags
Medaillon.
Patchouli [dansk ’patsjuli, fr. pat∫u’li] er en
æterisk Olie, der faas af Bladene af
Patchouliplanten, idet disse straks efter Afplukningen
tørres, henlægges i Dynger til en svag Gæring
og derpaa destilleres med Vanddamp. En Del
Olie udvindes paa Malaka; men Hovedmængden
destilleres i Europa af indførte Blade, og
Udbyttet andrager her c. 4 % af Bladenes Vægt.
De indførte Blade er imidlertid i høj Grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
