Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patchouli - Patchouliplanten - Pâte - Patella - Patellarrefleks - Patellidæ - Patene - Patenier - Patent - Patentanker - Patentblaat, ekstra - Patentformning - Patentgult - Patentlog - Patentretten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forfalskede ved Indblanding af Sand, Jord og
fremmede Blade, f. Eks. Ocimum Basilicum, Urena
lobata o. a. P. er en gullig- ell. grønligbrun til
mørkebrun, tyktflydende Olie med en meget
gennemtrængende og vedhængende Lugt. Den
har en Vægtfylde = 0,970—0,995 og er opløselig
i sit lige Rumfang 90 %’s Alkohol.
K. M.
Patchouliplanten [’patsjuli-], se
Pogostemon.
Pâte [pa.t], fr. Benævnelse, betyder den
ubrændte Masse, hvoraf keramiske Genstande
dannes. Pâte sur pâte kaldes en
Dekorationsmaade, der bestaar i, at man oven paa den i
Reglen farvede Masse, hvoraf Genstanden er formet,
paamaler en hvid Masse (Pâte) i forsk.
Tykkelse, saaledes at Bundfarven efter Branden
skinner mere ell. mindre igennem.
Arn. K.
Patella (lat.), Knæskal, se Knæ.
Patellarrefleks, se Refleks.
Patellidæ, se Albueskæl.
Patene (lat.), Tallerken eller Skaal til
Oblaterne ved Nadveren.
A. Th. J.
Patenier [patə’ni.r], se Patinir.
Patent (lat.), aabent Brev, hvorved noget
bliver bekræftet og anerkendt, en Kundgørelse
om en højtidelig Begivenhed inden for
Statslivet, et Dokument, der angiver, at dets
Ejermand er i Besiddelse af en vis Stilling, f. Eks.
»Officers-P.«, ell. er berettiget til at udøve en
vis Virksomhed, f. Eks. »Skipper-P.«. Om
Ordets alm. Brug se i øvrigt Patentretten.
Patentanker, se Anker.
Patentblaat, ekstra, bestaar af Kalksalte
af Sulfosyrer af tetraalkylerede
m-Oxydiamidotrifenylkarbinoler. Det er et kobberrødt ell.
blaat Pulver, som er meget letopløseligt i Vand
med blaa Farve. P. farver Uld grønligblaa.
(O. C.). R. K.
Patentformning, se Formning.
Patentgult, se Kromgult.
Patentlog [-’låg], se Log.
Patentretten er den Ret, som Samfundet
tildeler den, der gør Almenheden delagtig i en
af ham gjort tekn. Opfindelse, til i et vist
Omfang og under visse Betingelser at udnytte
denne økonomisk. Til Grund for denne Ordning
ligger den Opfattelse, at det er det
virkningsfuldeste Middel til Fremme af tekn. Fremskridt.
Efter sit Formaal kan denne Ret kun blive af
midlertidig Karakter, ellers vil den hurtigt
blive en Hindring for yderligere Fremskridt, idet
Teknikkens Udvikling stadig maa bygge videre
paa de hidtil vundne Erfaringer, og derfor ikke
bør kunne hemmes heri ved, at en Del af
disse beslaglægges af tidligere Opfindere.
P. hører til Nutidens seneste
Retsinstitutioner; dens Anerkendelse har været en nødvendig
Konsekvens af Nutidens rige industrielle
Udvikling og et Korrelat til Princippet om den fri
Konkurrence. P. har hist. udviklet sig af
Privilegiesystemet, idet Beskyttelsen for Opfindelser
betragtedes ikke som en af Opfindelsen flydende
Ret, hvorpaa der havdes Krav, men som en
Naadesakt, ofte med det Biformaal derigennem
at skaffe Herskeren ell. Staten økonomiske
Fordele; Opfinderen fik Monopol paa Udøvelse af
Opfindelsen. Den første alm. Anerkendelse af P.
som et immaterielt Gode, paa hvis Beskyttelse
Opfinderen havde retslig Krav, skete ved en
eng. Lov af 1623 — Opfinderrettens magna
Charta, som den er kaldt — hvorved der
tilsikredes the true and first inventor en Beskyttelse
for 14 Aar. I Slutn. af 18. Aarh. vinder P.
Anerkendelse i de nordamerikanske Fristater og i
Frankrig, men først i Løbet af 19. Aarh.
trænger den igennem i de øvrige europ. og tillige i
mange oversøiske Landes Lovgivninger, saaledes
i alle eng. Kolonier, de fleste amer. Stater, i
Japan, o. m. fl. St. I Danmark tildeltes der
tidligere Opfinderne »Eneretsbevillinger«, gældende
for 5 Aar, der for Indlændinges Vedk. kunde
forlænges til at gælde i indtil 15 Aar. En
Lovordning gennemførtes først ved L. af 13. Apr.
1894, jfr. L. af 16. Marts 1900, L. af 29. Marts
1901, L. af 12. Jan. 1915, L. af 30. Juni 1919, L.
af 28. Juni 1920 (vedrørende de sønderjyske
Landsdele), L. af 8. Febr 1921 og L. af 30. Jan.
1923. Den gældende isl. Patentlov er af 13.
Novbr 1903, og den norske Patentlov er af 2.
Juli 1910, jfr. Lovene af 28. Marts 1919, 27. Maj
1921 og 9. Juli 1923.
Den første Betingelse for, at en P. kan
anerkendes, er den, at der foreligger en tekn.
Opfindelse. Lovene definerer ikke dette
Begreb, idet det overlades til enhver Tids
Retsopfattelse at fastslaa dette nærmere; en tekn.
Opfindelse kan i Korthed betegnes som en ny
tekn. Anvendelse af Naturkræfterne; det er
tilstrækkeligt, at der foreligger en ny
Konstruktion ell. Anordning af kendte Elementer, der
skaber et nyt, hidtil ukendt Resultat, hvorved
Naturkræfter sættes i Virksomhed; der
foreligger derfor ikke nogen Opfindelse ved
Konstruktionen af en Rumform, der ikke er Midlet for
Skabelsen af ny tekn. Kræfter; her er kun Tale
om en Model, der eventuelt vil kunne blive
mønsterbeskyttet, jfr. Artiklen om
Mønsterbeskyttelse. Nogen Opfindelse foreligger
heller ikke, naar det blot drejer sig om
Opdagelse af ny Naturkræfter som Elektricitet,
Magnetisme; der kan derfor heller ikke i Alm.
faas Patent paa kem. Produkter og kem.
Kombinationer, idet Kombinationens Mulighed ikke
beror paa det menneskelige Arbejde, men paa
Stoffernes egen Natur; noget andet er, at
Patent kan meddeles paa den
Fremgangsmaade, hvorved det kem. Produkt fremstilles;
efter dansk L. er der dog intet til Hinder for
at faa Patent ogsaa paa Opfindelser af kem.
Produkter. Patent kan ikke meddeles paa
teoretiske Læresætninger ell. paa ny Metoder for
det menneskelige Arbejde; af Samfundshensyn
udelukker man fra Beskyttelsen Nærings-,
Nydelses- og Helbredelsesmidler, idet saadanne
kan være af saa stor Bet. for den hele
Menneskehed, at Opfinderens økonomiske Interesse er
for intet herimod at regne; af Samfundshensyn
udelukkes endvidere saadanne Opfindelser, der
maatte stride mod de alm.
Sædelighedsprincipper og mod Lov og Orden i Samfundet. Af mere
praktiske Hensyn nægter man Anerkendelse for
ganske ubetydelige Opfindelser, ell. som dansk
L. udtrykker det: Opfindelser, der som
saadanne maa anses for at være uden al væsentlig
Betydning; Fordringerne i saa Henseende maa
imidlertid altid stilles lavt, da det ofte vil være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
