- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
957

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patentretten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ingen, saa længe han er ansat i Statens
Tjeneste og i et Tidsrum af 3 Aar efter Udtrædelsen
deraf, uden vedk. Ministers Samtykke kan faa
Patent paa en Opfindelse, om hvilken det kan
antages, at han helt ell. delvis er naaet til den
gennem sit Arbejde for Staten.

Da det industrielle Produkt ikke saaledes som
det litterære Arbejde og Kunstværket i sig
selv bærer et saadant Individualitetspræg, at
Raadigheden over den Opfindelsesidé, der har
fundet sit Udtryk i Produktet, dermed er givet,
maa Opfinderen foretage visse ydre Handlinger
for at konstatere Opfindelsens Tilværelse og
derigennem sit Krav paa Eneret til dens
Udnyttelse. Dette sker ved, at Opfindelsen anmeldes for
den af Staten indrettede af jur. og tekn.
Medlemmer bestaaende Patentmyndighed, som paa
forsk. Vis undersøger Berettigelsen af
Anmelderens Krav, der derefter eventuelt meddeles
Offentligheden. Anmeldelsen maa paa en aldeles
klar og bestemt Maade angive, hvad Opfindelsen
gaar ud paa, hvad det er, der ønskes beskyttet
(Patentkravet); Betydningen heraf er især
meget stor i Lande, hvor der ikke foretages
nogen Forundersøgelse, idet et unøjagtigt
Patentkrav meget let vil kunne medføre P.’s
Fortabelse. Anmeldelsen maa altid være
ledsaget af en saa udførlig Beskrivelse,
Tegninger o. s. v., at Sagkyndige derefter kan udføre
Opfindelsen. I Frankrig og de fleste romanske
Lande er det for at opnaa Statens Autorisation
tilstrækkeligt, at der foretages en
Anmeldelse af Opfindelsen, idet Staten da offentliggør
Patentkravet og henviser alle Stridsspørgsmaal
til Afgørelse ved Domstolene; forud for
Offentliggørelsen undersøges det dog, om Opfindelsen
ikke maatte henhøre til de i Loven udtrykkelig
nævnte Arter af ikke patentbare Opfindelser.
Schweiz anvender ogsaa Anmeldesystemet, men
i Forbindelse med det saakaldte avis préalable et
secret
, ɔ: Patentmyndighederne kan meddele
Ansøgeren, at Opfindelsen formentlig ikke er ny
ell. patentbar, hvorefter Ansøgeren kan tage sin
Anmeldelse tilbage og forandre den, saa at den
bliver patentbar. — Andre Lande, saaledes de
fleste eng. Kolonier samt Portugal, følger det
saakaldte Opbudssystem, hvorefter
Anmeldelsen, forinden Patentet tildeles,
offentliggøres en vis Tid, i hvilken Trediemand, der
formener sin Interesse angrebet, kan fremsætte
visse Indsigelser, der da bliver at prøve af
Patentmyndigheden; de væsentligste Indsigelser,
der kan fremsættes, er de, der gaar ud paa, at
den anmeldte Opfindelse er stjaalet fra en
tidligere patenteret Opfindelse ell. er i Strid med en
saadan. Anmelde- og Opbudssystemerne har den
store Fordel, at Patentvæsenet ikke kræver
store Ofre fra Statens Side, og navnlig den, at
Teknikerne og de Industridrivende stadig
omhyggelig maa følge de ny fremkommende
Opfindelser; paa den anden Side hæftes derved
ofte i en utilbørlig og skadelig Grad
Patentnavnet ved alt for meget, der i Virkeligheden slet
ikke har Krav paa Patentbeskyttelse.
Modsætningen hertil danner
Forundersøgelsessystemet, der opr. er indført af U. S. A. og
senere er adopteret af en Række europ. Lande,
som Danmark, Sverige, Norge, Tyskland,
Østerrig, England o. fl.; i de fleste europ. Lande
finder tillige et Opbud Sted med Opfordring til
alle og enhver om at fremsætte Indsigelser,
saafremt Opfindelsen formenes ikke at være
patentbar. Ved Forundersøgelsen skal det afgøres,
om Opfindelsen tilfredsstiller alle de af Loven
opstillede formelle og reelle Fordringer for
Patentets Meddelelse; det vigtigste Spørgsmaal,
der bliver at afgøre, i alt Fald det, der kræver
det største Arbejde, er Spørgsmaalet om
Opfindelsens Nyhed. Dette System har den Fejl, at
det svækker den Enkeltes Trang til at gøre sig
bekendt med de fremkommende
Opfindelseskrav, idet Arbejdet hermed forudsættes udført
af Staten, for hvem dette System er meget
bekosteligt, men det byder til Gengæld den store
Fordel, at de tekn. Spørgsmaal finder deres
Afgørelse for en virkelig kompetent Myndighed,
idet de Tilfælde herefter bliver færre, hvor de
alm. Domstole kommer til at dømme over det
tekn. Spørgsmaal, og det yder navnlig den
Fordel, at Opfinderen med større Tryghed kan gaa
til Fremstillingen af sin patenterede Opfindelse,
idet der efter Patentets Meddelelse ikke ofte vil
blive Tale om, at Opfindelsen ikke er i
Besiddelse af den fornødne Nyhed; endvidere bliver
der, ved at Patentkravet under Behandlingen
faar et saa bestemt individualiseret og afgrænset
Præg som muligt, skabt et langt klarere og
sikrere Grundlag for Teknikkens videre Fremgang
end efter noget andet System.

Efter dansk Ret skal Ansøgningen om Patent
indgives i 2 paa Dansk affattede Eksemplarer,
bilagt med Beskrivelse og de nødvendige
Tegninger, Prøver m. v.; Ansøgningen, der
skrives paa ustemplet Papir og ikke maa angaa af
hinanden uafhængige Opfindelser, skal
indeholde Ansøgerens Navn, Stilling, Bopæl og den
Benævnelse, hvorunder Opfindelsen ønskes
betegnet i Patentet; er Opfinderen bosat i Udlandet,
maa der opgives en i Danmark boende
Fuldmægtig. Finder Patentkommissionen, at de
formelle Fordringer er opfyldte, foretages den
reelle Forundersøgelse m. H. t. Opfindelsens
Patentbarhed; findes der ikke Grund til straks
at afslaa Ansøgningen, udstedes offentlig
Bekendtgørelse om denne samtidig med, at
Ansøgningen og samtlige Bilag fremlægges til offentligt
Eftersyn, hvorefter enhver i 8 Uger for
Kommissionen skriftlig kan fremsætte Indsigelse
mod, at der meddeles Patent paa vedk.
Opfindelse, enten fordi de alm. Betingelser, som
Nyhed, maatte mangle, ell. fordi Patentet vilde
komme i Strid med vedk. private Interesser.
Efter Fristens Udløb afgør Kommissionen inden
16 Uger efter Bekendtgørelsen, om Patent kan
meddeles.

I de Lande, hvor der finder en
Forundersøgelse Sted, er der altid Adgang til at faa
Patentmyndighedens Kendelser prøvede gennem
højere Instanser; i de større Industrilande som U.
S. A., Tyskland og Østerrig samt Norge er
Patentmyndigheden saaledes delt i Over- og
Underinstanser, bestaaende af faste Medlemmer,
hvorimod andre Lande af Hensyn til
Omkostningerne i Reglen nøjes med særlige for den
enkelte Sag udnævnte Kommissioner, hvad der
dog ikke er ganske tilfredsstillende, da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/1007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free