Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patentretten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadanne Kommissioner ofte vil mangle den fornødne
patentretlige Kundskab og derfor i alt for høj
Grad vil komme til at støtte sig til den af den
første Instans foretagne Undersøgelse i Sagen.
I Danmark er der, før Sagen bringes for en
saadan speciel Patentkommission, Adgang til at faa
den taget under fornyet Prøvelse for den alm.
Patentkommission, hvorimod Kommissionens
Afslag paa en Ansøgning aldrig kan bringes for
Domstolene, der — afset fra Spørgsmaal om
Patentindgreb — kun vil kunne komme til at
paadømme patentretlige Spørgsmaal, naar
Trediemand, efter at Patent er meddelt, anlægger
Sag, idet han mener, at Patentet er bortfaldet
i Henhold til visse nærmere angivne
Ophørsgrunde (se ndf.), ell. fordi det maa anses som
stridende mod en ham tilkommende bedre Ret,
ell. fordi den patenterede Opfindelse ikke har
den Nyhedskvalitet, som Loven fordrer.
Andensteds, som i Tyskland, kan Patentmyndighedens
Kendelse i sidste Instans bringes for de civile
Domstole. Hvor Anmelde- og Opbudssystemet
anvendes, vil i Reglen alle Spørgsmaal om
Patentets Gyldighed være at afgøre af de alm.
Domstole.
Virkningen af et Patent, der bliver at
bedømme efter Indholdet af Patentkravet, til hvis
rette Fortolkning Beskrivelsen og de dermed
flg. Bilag yder det bedste Bidrag, er den, at
Indehaveren er eneberettiget til
erhvervsmæssigt at udnytte Opfindelsen, hvoraf følger, at
andre ikke maa fremstille, indføre ell. falholde,
efter adskillige Lovgivninger — dog ikke den
danske — heller ikke bruge Opfindelsens
Genstand; saafremt Patentet angaar en
Fremgangsmaade, gælder Forbudet efter mange
Patentlove, deriblandt ogsaa den danske, ikke alene
selve Fremgangsmaaden, men ogsaa den
derved fremstillede Genstand. Fremstillingen o. s. v.
ved andre end den patentberettigede er dog
kun forbudt, for saa vidt saadan Fremstilling
o. s. v. sker i Erhvervsøjemed, ɔ: Opfindelsen
maa ikke af uvedkommende Trediemand gøres
til Genstand for industriel Virksomhed, ej
heller benyttes som Hjælp for saadan. En
Undtagelse fra Reglen om, at der kun er een til den
patenterede Opfindelse berettiget, gælder, for
saa vidt nogen, forinden Patenthaveren har søgt
Patent, paa retsmæssig Maade har gjort Brug
af Opfindelsen, idet der da tilkommer denne en
lovmæssig Licens til fremdeles inden for visse
Grænser at udøve Opfindelsen samtidig med
Patenthaveren. — Hvornaar Virkningen af
Patentet begynder at løbe, afgøres meget forsk. i
de forsk. Love; den fulde Virkning af Patentet
indtræder selvfølgelig først, naar dette endelig
er meddelt, og regnes da fra Ansøgningens
Indlevering; fra dette Tidspunkt og indtil Patentets
Meddelelse tilkommer der Opfinderen en
midlertidig Beskyttelse, iflg. hvilken han — i Alm. I
dog først, efter at der er udgaaet
Bekendtgørelse om Ansøgningens Indlevering — kan forbyde
den, der efter hans Ansøgnings Indlevering har
gjort Brug af Opfindelsen, at fortsætte hermed
og i visse Tilfælde endog fordre Erstatning og
Straf, nemlig naar Patentindgrebet er sket med
Forsæt ell. som Følge af grov Uagtsomhed;
dansk Ret opstiller her den Regel, at der med
Bekendtgørelsen skabes en Formodning for, at
Trediemand er vidende om, at Ansøgningen er
indleveret.
Retten efter Patentet giver i Tilfælde af
Indgreb i P. Adgang til Skadeserstatning og i
Reglen Konfiskation af de uretmæssig forfærdigede
Genstande, hvorhos der i visse Tilfælde kan
blive Tale om Straf, bestaaende i Bøder og
eventuelt Fængsel.
Patentets Virkning strækker sig kun til det
Lands Omraade, for hvilket Patentet er
meddelt. Ønskes Beskyttelse for Opfindelsen i andre
Lande, maa Patent udtages i hvert enkelt Land
efter de Regler, som der gælder. I Reglen
gøres der af internationale Hensyn den
Undtagelse fra et Patents stedlige Virkning, at der
ikke foreligger noget Patentindgreb, naar
Genstande, der ellers vilde stride mod et i vedk.
Land meddelt Patent, midlertidig indføres der
i Forbindelse med ell. som Led af alm.
Samfærdselsmidler.
Patentets Varighed er forsk. efter de forsk.
Love; som oftest er Beskyttelsestiden ansat
til 15 Aar, som i Danmark, Sverige, Østerrig,
Ungarn, Frankrig o. m. fl. Stater; i England er
Fristen dog 16 Aar, i Norge og U. S. A. 17 Aar,
i Tyskland 18 Aar, i Belgien og Spanien endog
20 Aar. I nogle Lande saaledes som i Danmark
og U. S. A. regnes imidlertid Patenttidens
Varighed først fra Patentets Udstedelse og ikke
som i de fleste andre Lande fra Anmeldelsens
Indlevering. Inden for disse Tidsgrænser beror
det paa Patenthaveren, hvor længe han ønsker
at bevare sin P., der vedvarer, saa længe han
betaler de fastsatte Afgifter. For den
Beskyttelse, Staten yder, kræver den nemlig, foruden
visse Gebyrer for Patentets Meddelelse, en
aarlig Afgift, der skal erlægges forud for bestemte
Tidsperioder, eet ell. fl. Aar ad Gangen;
Formaalet med denne Afgift er dels, at Staten skal
have Dækning for Udgifterne ved
Patentinstitutionens Opretholdelse, dels, at man gennem
Afgiften vil hindre, at mindre betydende
Opfindelser holdes i Kraft til Hinder for den videre
tekniske Udvikling og til Gene for det alm.
Samkvem; dette opnaas ved Afgifter efter en stærkt
stigende Skala; i de første Aar bør Afgiften
være endog ganske ringe, for at der kan være
en let Adgang til, at ogsaa tilsyneladende
ubetydelige Opfindelser kan komme frem og faa
deres Værdi prøvet i det praktiske Liv. P. Gr. a.
Valutabevægelserne efter Krigsaarene 1914—18
finder der ofte Ændring Sted i Taksterne, se i
La Propriété Industrielle 1923 p. 36—37 en
Oversigt over i 1923 gældende Takster.
P. ophører, foruden ved Ikke-Betaling af
Afgiften, naar Patenthaveren, for saa vidt han
opholder sig i Udlandet, ikke sørger for den
fornødne Repræsentation i Patentlandet, i Reglen
ved Ikke-Udøvelse, samt de fleste St. ved
Ekspropriation, naar Almenvellet kræver det og da
mod Erstatning. Med Undtagelse af U. S. A.,
hvor der ikke gælder nogen Udøvelsestvang, og
England, hvor Ikke-Udøvelse i Alm. kun giver
Trediemand Ret til mod en vis Afgift at faa
Licens paa Udøvelsen, er Opfinderen ellers altid
forpligtet til at bringe sin Opfindelse til
Udførelse inden en vis Tids Forløb, i Reglen 2 à 3
Aar ell. i alt Fald træffe de mulige
Foranstaltninger hertil, idet der da, naar Udøvelse ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
