- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
960

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paternitetsbevis - Paternitetssag - Paterno - Paternoit - Paternoster - Paternoster (se Lystfiskeri) - Paternosterskær - Paternosterværker - Paternosterært - Paternosterøer - pater patratus - pater patriæ - pater peccavi - Paterson - Paterson, James - Paterson, William - pâte sur pâte - patetico - patetisk - Patey, Henry Auguste Y. - pathétique - Patia - Patiala

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fraværelse), vil et sikkert Bevis for, at en Mand
virkelig er Fader til et vist Barn, kun under
ganske eksceptionelle Forhold kunne tilvejebringes.
Dansk Ret for sit Vedk. hjælper sig over denne
sidstnævnte Vanskelighed paa flg. Maade. For
de i Ægteskab fødte Børn opstiller den i
Overensstemmelse med den almenkendte Regel:
pater est quem nuptiae demonstrant, Formodning
for, at Ægtemanden er Fader. For de uden for
Ægteskab fødte Børn giver den Moderen Ret
til at forlange Underholdsbidrag til Barnet af
enhver, der under en mod ham af hende rejst
Sag ikke med Ed tør fralægge sig at have haft
Samleje med hende paa en saadan Tid, at han
kan være Fader til Barnet. (Se i øvrigt Børn,
S. 434 ff.).
E. T.

Paternitetssag, en Sag, anlagt af Moderen
til et uægte Barn mod den Mand, som hun
udlægger som Barnefader, for at faa fastslaaet
ved Dom, at denne enten er Fader til Barnet
ell. i hvert Fald har haft Samleje med hende
paa en saadan Tid, at han kan være Fader til
Barnet. (Se Børn).
E. T.

Paterno [pa’tærno], By paa Sicilien, Prov.
Catania, ligger i en usund Egn SV. f. Ætna ved
Ringbanen omkr. Ætna paa samme St. som den
gl Sikelerby Hybla Geleatis. (1911) 29100 Indb.
P. har et Kastel fra 1073 og driver Vin-, Oliven-
og Høravl.
C. A.

Paternoit, et Mineral af Sammensætning
MgO,4B2O3,4H2O, der i Form af hvide, skællede
Masser er fundet i Saltaflejringer paa Sicilien.

Paternoster (lat.), Fadervor.

Paternoster, se Lystfiskeri, S. 193 og
195 Fig. 5.

Paternosterskær, en Gruppe lave Klipper,
der ligger i Kattegat, ud for Marstrand.
Farvandet mellem dem er opfyldt af mange blinde
Skær, som Søen ofte bryder paa. Der er dybt
Vand lige ind til Skærene, navnlig paa Sydsiden,
hvor Dybden er indtil 70 m. Paa det sydligste
Skær, Hamnskær, er opført et Fyrtaarn, hvorfra
der vises hvidt Blinkfyr og gives Taagesignal
med Skud.
G. F. H.

Paternosterværker. Hermed betegnes en
Del forsk. Løfteapparater for faste ell. flydende
Legemer, der bestaar af en endeløs Kæde ell.
Rem, hvorpaa med Mellemrum er befæstet
Brikker, Bægere, Spande, Hylder m. m., og som
bevæger sig over Skiver foroven og forneden ell.
blot foroven. Navnet hidrører fra Apparaternes
Lighed med Katolikkernes »Paternoster« ell.
Rosenkrans.

Der findes mange forsk. Former af P.,
saaledes Kædepumper, Kornelevatorer,
Murstenselevatorer, Spandkæder m. fl. (se
Elevatorer og Uddybningsmaskiner).
H. H. S.

Paternosterært, se Abrus.

Paternosterøer (Pulo Tenga), Gruppe
af smaa Klippeøer, ligger i Java-Søen N. f.
Sumhava.
M. V.

pater patratus, se Fetialer.

pater patriæ (lat.), »Fædrelandets Fader«,
en Ærestitel, som tildeltes de fleste romerske
Kejsere. I Firenze hædredes Cosimo dei Medici
med det samme Navn.
H. H. R.

pater peccavi (lat.), »Fader, jeg har
syndet«, Citat efter Luk. 15, 18 og 21.
H. H. R.

Paterson [’pätəsən], By i U. S. A., New
Jersey, ligger 20 km VNV. f. New York ved
Passaic River, der her danner 12 m høje Fald,
og har betydelig Tilvirkning af Silkevarer samt
Maskinindustri. (1920) 135875 Indb.
G. Ht.

Paterson [’pätəsən], James, skotsk Maler,
f. 1854 i Glasgow, bosat der. P. var med bl. de
berømte skotske boys, der 1890 vakte Furore
med deres naturalistiske, farverige og friske
Kunst. P. blev en af Glasgow-Skolens bedste
Mænd. Han har malet en Mængde koloristisk
fyldige, følelsesfulde Landskaber: »I Arkadien«
etc.
A. Hk.

Paterson [’pätəsən], William,
Grundlæggeren af Englands Bank, f. i Skotland 1658, d.
i London 1719. P.’s Navn er uopløselig knyttet
til Bank of England’s Historie, idet det var hans
Plan, der dannede Grundlaget for det kongelige
Charter af 27. Juli 1694, hvorved Banken blev
oprettet. P. var tillige Ophavsmand til det
skotske Darien Company 1698—1701, et Foretagende,
der gik ud paa at kolonisere Strædet ved
Darien-Bugten i den nuværende Republik Panama
for der tværs over den smalle Landstrimmel at
skabe en ny og lettere Handelsvej mellem det
atlantiske og det stille Ocean, men som ganske
mislykkedes. Fra 1701 var P. bosat i London
og virkede ivrigt for Tilvejebringelsen af
Unionen mellem England og Skotland 1707.
Man tillægger P. en Række anonyme Afh.
vedrørende økonomiske, sociale og
administrative Spørgsmaal. Hans anonymt udgivne Afh. er
samlede i The writings of W. P., with
Biographical Notices, by S. Bannister
(3 Bd, London
1859).
(K. V. H.). Sv. N.

pâte sur pâte [’pa.t-syr-’pa.t], se Pâte.

patetico [pa’tætiko] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: patetisk, ophøjet.
S. L.

patetisk (gr.), lidenskabelig, følelsesfuld
(ogsaa med Bibetydning: svulstig); højtidelig,
fuld af Værdighed.

Patey [pa’tæ], Henry Auguste Y., fr.
Billedhugger, f. 9. Sept. 1855 i Paris. Han gik
paa École d. beaux-arts, Elev af Chaplain og
Jouffroy og fik 1881 Prix de Rome. P. har
vundet Navn som dygtig Medaillør. Fl. af hans
Arbejder (Medaillonen »Satyr«, Medaillen for
Barye og for den styrbare Ballon) kom til Ny
Carlsberg Glyptotek i Kbhvn.
A. Hk.

pathétique [pate’tik], fransk, lidenskabelig,
i Forbindelse med Højhed og Værdighed,
benyttes jævnlig som karakteriserende
Udtryksbetegnelse for mus. Kompositioner, mest kendt
fra Beethoven’s Sonate Op. 13 og
Tschaikowsky’s Symfoni Nr 6 i h-Moll.
S. L.

Patia, Flod i den sydlige Del af Colombia,
udspringer i Længdedalen mellem
Vesteordilleren og Centralcordilleren og bliver hurtig
sejlbar for Baade, løber mod S. og optager Rio
Guaitará, vender sig mod V. og gennembryder
Vestcordilleren i en kun 40 m br. Kløft og
udmunder med et Delta i det stille Hav. For
mindre Skibe er den sejlbar paa en Strækning af
150 km.
M. V.

Patiala, indobritisk Vasalstat under
Provinsen Pandshab, ligger ved Foden af Himalaja og
har et Areal af 15247 km2 med (1921) 1449739

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/1010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free