- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
962

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patkul, Johann Reinhold - Patmore, Coventry Kearsey Deighton - Patmos - Patna

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(tillige med andre af de ledende Mænd bl. den
liflandske Adel). Han anklagedes her for
adskillige af sine Taler paa Landdagen. Efter at hans
Ansøgning om naadig Fritagelse for Tiltale var
bleven afslaaet, flygtede han fra Sthlm og
dømtes derefter til Døden. Han opholdt sig herefter
nogle Aar i Tyskland, Schweiz, Italien og
Frankrig. 1698 begyndte hans Forbindelse med Kong
August II af Sachsen-Polen, og hans
Virksomhed blev nu af den allerstørste politiske Bet.
Det var nemlig ham, som gav Stødet til og
gennemførte de endnu meget svævende Planer m.
H. t. et Angreb paa Sverige, der var opstaaede
i Danmark, Sachsen og Rusland, og han staar
i allerforreste Rk. bl. Ophavsmændene til den
store nord. Krig. P.’s egen Mening var, at
Lifland ved Angrebet paa Sverige skulde løsrives
derfra og organiseres som en med Polen
temmelig løst forbunden Adelsrepublik; med Lifland
skulde eventuelt ogsaa Estland og Øsel forenes.
P. førte nu, medens han trængte ind paa August
og paa alle Maader forberedte Krigen,
hemmelighedsfulde og endnu ikke fuldt oplyste
Underhandlinger med liflandske Adelsmænd, og
han skulde gøre Tjeneste som Mellemmand i
Underhandlinger mellem dem og August. I
Kapitulationen med August maatte P. imidlertid
optage hemmelige Artikler af den Beskaffenhed,
at en Sejr over Sverige sandsynligvis vilde have
medført Lifland’s Underkastelse under August
snarere end dets Selvstændighed. P. virkede
desuagtet livlig for Krigsplanen; han
underhandlede Foraaret 1699 under Navnet
Wallendorf med den danske Regering for at faa denne
til at bestemme sig for Alliancen, og
Efteraaret s. A. underhandlede han i Moskva om
Tsarens Deltagelse i Planen. Det turde for en
stor Del være P., der foraarsagede, at Tsar
Peter’s i Beg. ret svævende og uklare
Aggressivformer antog bestemt Form og rettede sig mod
at tage fast Fod ved Østersøen. Forbundet af
1699 var saaledes i alt væsentligt P.’s Værk,
men den uheldige Udgang af August’s Felttog i
Lifland 1700—01 var et haardt Slag for P. Han
gik da 1701 i russ. Tjeneste og havde i de flg.
Aar ikke ringe Bet. for Nyorganiseringen af de
russ. Stridskræfter. Han var yderst virksom i
diplomatisk Henseende for at knytte Alliancen
mod Sverige fastere og søgte at rejse endnu
flere Fjender mod Karl XII, særlig Preussen.
Dette lykkedes dog ikke, men Oktbr 1703 fik
P. Forbundet mellem Peter og August fornyet.
1704 kommanderede P. den russ. Hær, som
skulde hjælpe August, men havde ikke Held med
sig i sit Forsøg paa at tage Byen Posen. P. var
paa denne Tid (siden 1703) bl. a. russisk envoyé
hos August, men hans Forhold til denne sidste
blev stedse værre, og han optraadte mere og
mere fjendtlig over for de sachsiske Interesser.
Vistnok tænkte han 1705 paa ved Preuss.
Mellemkomst at søge at forsone Tsaren med Karl
XII med fuldstændig Tilsidesættelse af August;
sandsynligvis har P. nu betragtet August’s
politiske Stilling som et synkende Skib, hvilket man
burde forlade. Katastrofen lod ikke længe vente
paa sig. Med et unægtelig ret groft Brud paa
Folkeretten lod August 20. Decbr 1705 P.
fængsle, til Trods for at denne var en anden Magts
Afsending. Da Freden mellem August og Karl
XII sluttedes i Altranstädt (Septbr 1706),
bestemtes det bl. a., at P. skulde udleveres til
Svenskerne, uagtet Sachserne naturligvis
vidste, hvilken Skæbne der ventede P. Man gjorde
ej heller Brug af den Udvej, som maaske stod
til Raadighed, nemlig at lade P. flygte, men
Apr. 1707 udleveredes han. Karl XII befalede, at
Dødsdommen skulde fuldbyrdes over P. som
Højforræder, og P. aflivedes ved Radbrækning
10. Oktbr 1707 ved Kazmierz i Polen. Bøddelens
Uduelighed gjorde Henrettelsen i ganske
særlig Grad uhyggelig. (Litt.: Wernich, »Der
Livländer J. R. von P. und seine Zeitgenossen«
[Berlin 1849]; Sjögren, »J. R. P.« [Sthlm
1882]; Buchholtz, »Beiträge zur
Lebensgeschichte J. R. P.’s« [Riga 1893]).
(A. S.). G. C.

Patmore [’pätmo.e], Coventry Kearsey
Deighton
, eng. Digter (1823—96), var
1846—68 Underbibliotekar ved British Museum og
bosatte sig derefter i Hastings. Han stod
Prærafaelitterne nær, var Medarbejder ved The
Germ
og beundret af Rossetti. Hans store
Digtsamling The Angel in the House (1854—56) er
en Hyldest til den ægteskabelige Kærlighed;
den var i sin Tid meget populær, men selv hans
Beundrere indrømmer nu dens Banalitet.
Betydeligere er Odes (1868) og The Unknown Eros
(1877) og bedst Amelia (1878). (Litt.: Basil
Champreys
, Life of C. P. [1900]; E.
Gosse
, »C. P.« [1905]).
I. O.

Patmos, Patmo, ital. San Giovanni di
Patino
, Ø ved Kysten af Lilleasien, ligger 34
km SSV. f. Samos. Arealet er 40 km2 med
2546 Indb. af gr. Nationalitet. P. er klippefuld
træfattig og lidet opdyrket, hvorfor Beboerne
til Dels maa søge Arbejde paa de nærliggende
Øer. En god Havn findes ved Byen Patmos.
— I Oldtiden benyttede Romerne P. som
Forvisningssted, og i en Hule, man endnu
paaviser, skal Apostelen Johannes have skrevet sin
Aabenbaring. 1088 stiftede den gr. Munk
Christodulos den hellige Johannes’ Kloster, der
eksisterer endnu, og hvor der findes en meget rig
Haandskriftsamling af kirkelig Litteratur. P.
tilhører, sammen med det øvrige Dodekanesien,
Italien. (Litt.: Guérin, Description de l’ile
de P.
[Paris 1856]).
(H. P. S.). N. H. J.

Patna, Division af den britiske Prov. Bihar
og Orissa i det nordøstlige Forindien, har et
Areal paa 38889 km2 med (1910) 5634789 Indb.,
overvejende Hinduer, 170383 Muhammedanere.
— Hovedstaden P., Pattana ell., som
Muhammedanerne kalder den, Asimabad,
ligger 468 km NV. f. Kalkutta paa højre Bred af
Ganges. (1921) 119976 Indb., hvoraf c. 1/4
Muhammedanere. P., der i ældre Tid skal have
haft talrige Palæer, Templer og 350000 Indb.,
beskrives nu som en slet bygget By med snævre
Gader, der om Sommeren er støvfyldte og om
Vinteren er fulde af Dynd. Af Bygninger
nævnes det store, ubenyttede Kornpakhus (Gola).
P. College samt den stærkt besøgte Moské i
Forstaden Bankipur. P. har en betydelig
Bomuldsindustri og tillige Tilvirkning af
Lervarer, Salpeter, Tobak samt Opium, for hvilken
sidisite Vare P. er Hovedmarked. P.’s Handel
gaar væsentligst i Retning af Nepal og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/1012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free